Call of Duty: Modern Warfare 2

Alle er med på moden.

Vi er nok mange der har tusindvis af virtuelle drab på samvittigheden, hvoraf nogle strækker sig tilbage til de første holdbaserede shooters som Quake, UT og CS. Vi er sikkert også nogle, som har været til dels skeptiske overfor Infinity Wards metodiske hype-maskineri i optakten til udgivelsen af Call of Duty: Modern Warfare 2. Ved mødet mellem forvænt og kynisk aftrækkerfinger og årets måske mest kontroversielle spil – på godt og på ondt – er første umiddelbare reaktion da også en bizar følelse af ambivalens. Grundspillet, selve historien, den ”film” du får lov at spille hovedrollerne i, er voldsomt underholdende, mens spillets efterfølgende liv online lige nu føles forhastet og fejlfyldt. Forklaring følger.

Er det sygt at nyde tre headshots på stribe, at nyde friheden mellem amerikansk hi-tech skyts og terroristernes evige lineal, AK47? Morder! Mordvåben! Men jeg har aldrig været i hæren – og nu er jeg desuden for gammel til at blive indkaldt. Derimod ved jeg mere om krigens rædsler end mange af de uoplyste ”ude på den anden side”. Dem der ikke spiller spil, men kun snakker om dem og jævnfører dem med virkeligheden – og hvilke konsekvenser de har på den. Jeg kan godt kende forskel på en mand af pixels og en mand af kød og blod. Selv når jeg trækker en dybt plantet Bowie-kniv ud af min egen brystkasse i det mest sindsoprivende Point-Of-View gameplay til dato. Jeg lever mig ind i spillet, men jeg er ikke soldat. I hvert fald ikke når jeg slukker konsollen. Den har bare stået tændt virkelig længe nu og desuden har jeg nydt at besøge Rio på gadeplan, selvom mit turistvisum egentlig aldrig blev godkendt.

5

Flight UA 332 til København kl. 1:45 fra gate A 14. Det kan de glemme.

Modern Warfare 2 har givet anledning til alskens debat omkring brugen af aktuelle politiske og militære begivenheder som oplæg til et fiktivt stykke underholdning. En debat, jeg dog ikke vil sidde og hælde skum eller benzin på her. For det er fuldstændig lige meget, hvor tæt på virkeligheden det er at se på, eller deltage, i koldblodighederne. Scener hvor civile uden anger mejes ned som var de tørre strå for en mejetærsker. Ja, de skriger. Ja, de slæber sig blødende hen af jorden. Ja, jeg har en klump i halsen men beroliger samtidig mig selv med, at jeg i det mindste godt ved, at det er forkert. Men det er jo meningen! Infinity Ward forstår at sende os af sted på alle tangenter. Mentalt, fysisk, visuelt, lydmæssigt. Musikken – som i øvrigt ikke kan skrues ned – mangedobler det, der sker på skærmen, og matcher ens egen høje puls i, hvormed præcisionsskud skal koordineres med avatarens ditto. Modern Warfare 2 er på så mange punkter alting i anden potens. Men det er et spil. De må godt. Og de gør det "fordi de kan".

3

At skyde til måls i selskab med de amerikanske Rangers er endnu en gang gode tider på samlebånd. Sæt kanonen i fart med venstre aftrækker, så ved de andre, du er klar.

Kampagnen er, præcis som i CoD4:MW, det første man kan fremhæve ved spillet. Men det er det sidste, man vil tale om, hvis ellers multiplayer er en del af ens digitale tidsfordriv. Men det er og bliver kampagnen som er centeraksen ved Infinity Wards seneste kraftanstrengelse. Selvom persongalleriet til dels går igen fra første spil, er intet sikkert før slutningen af historien. Udviklerne kan måske kritiseres for at holde spilleren lige lovlig meget i hånden op gennem kampagnen, men følelsen af frihed har nu heller aldrig været et selling point for CoD. Det har de (mange) veludførte, scriptede begivenheder til gengæld. Gears of War kunne noget på det punkt, ligesom Killzone rykkede grænser for ingame-renderede sekvenser. Men at tage skridtet ud af en konstrueret verden over i vores alle sammens aktuelle nutid og gøre den til genstand for noget så utænkteligt som en invasion af USA, er den måske største Houdini ved hele spillet. Krigen i Afghanistan som kulisse var derimod ikke så overraskende, ligesom mere snigskytteri i sneen ligesom var påkrævet fra spillernes side. Om ikke andet til at variere multiplayerbanerne med.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!