Treyarch er nået 1960’erne. Helt specifikt er de nået Den Kolde Krig med et plot der spænder flere årtier, lige fra fødslen af elitestyrkerne og gennem en række tophemmelige operationer, fyldt med fortrolige agendaer og brugen af ”ukonventionelle våben”.
Ved sidste uges pressekonference hos Activision kickstartede udviklerne med at vise os deres seneste trailer. En trailer, hvis indhold får en til at tænke på filmen Jacob's Ladder: Sol-afblegede ildkampe i junglen blandet med montage af, hvad der ligner et militær hospital og alt sammen set gennem et sløret filter af vaseline.
Call of Duty: Black Ops er det første spil i serien der indeholder dialog fra ens avatar. Det er dog for tidligt at sige om CIAs LSD-eksperimenter også er med, selvom en Touch Fuzzy Get Dizzy-del ville være for vild. Men gennem den ekstremt højlydte spilgennemgang demonstrerede udviklerne et singleplayerspil med rigelig variation, der tyder på at det ville være uklogt at udelukke noget som helst.
Mens Infinity Ward ser ud til at være i rent kaos, lader det til at Treyarch nyder deres tid i rampelyset: nye banenavne bliver introduceret til rytmen fra The Eagles, som introducerer næste sang: Hotel California.
Den første af russernes relæ-baser ruller over skærmen, og en fyr fra Treyarch demonstrerer, at man enten kan angribe basen uset, ved at plukke fjenderne på afstand, eller gøre det mere eksplosivt og sprænge nærliggende ammunitions-depoter i luften, for derefter at se hvordan de tilskyndende soldater vælter ned af bjergene, hvorefter du kan slutte din shotgun til deres ansigter.
Black Ops tager os blandt andet med til Vietnam, Sovjet og Cuba under Den Kolde Krig.
Iscenesættelsen er overalt og det hele er gjort meget effektivt. Mens du kører gennem hvad der ligner en militær parkeringskælder, dukker fjenderne frem bag diverse køretøjer, i nøjagtig det rigtige øjeblik til at nakke dig og din uskyldige kørestil.
Efter basen er ordnet, er det blevet tid til at rappelle ned af en klippeside og så – og dette her havde jeg ikke set komme - bryde gennem et vindue, til hvad der ligner en sekundær relæ-base. Efter de sidste minutters hektiske ildkampe får vi en 20 sekunders koncentreret kamp, idet ens allierede skærer sig gennem et smalt rum fyldt med en deling meget afslappede russere, der giver dig lige akkurat nok tid til at lave nogle fede finishing moves.
Endelig munder det hele ud i en hurtig eksekvering af bevægelser gennem lokaler fyldt med dataruller og computere, lige inden du pludselig står på en bjergafsats, der er ved at smuldre under dig. Faldskærmen bliver udløst og videre går det til næste bjergtinding.
