Brink Preview

Det er nærmest sommer udenfor Chateau de Montvillargenne i nærheden af Paris, men inde i det mørkelagte show room er de forsamlede repræsentanter fra den europæiske spilpresse komplet ligeglade med solskin og fuglesang. Vi venter på præsentationen af Brink, det seneste projekt fra britiske Splash Damage, og for den sags skyld kunne vi ligeså have siddet på et messecenter i Randers.

Splash Damage er bedst kendt for at stå bag skydespil som Wolfenstein: Enemy Territory og Quake Wars, men Brink bliver deres første rigtige forsøg helt på egne ben og uden sikkerhedsnettet i form af etablerede franchiser.

Brink betyder egentlig at være på grænsen af noget, og titlen opsummerer også grundstemningen i spillets historie. Den handler nemlig om en verden på grænsen af borgerkrig mellem en økonomisk velstillet elite og alle dem, der gør den luksuriøse tilværelse mulig ved at knokle på bunden.

I året 2045 er store dele af kloden blevet oversvømmet som følge af miljøkatastrofer, og i et forsøg på at skabe et bedre og mere bæredygtigt samfund, har nogle af verdens mest velhavende borgere skabt The Ark - en gigantisk by placeret på en kunstig ø.

Efterhånden som kampen for overlevelse bliver stadigt mere desperat i verden udenfor, begynder flygtningestrømmene at ankomme til byen, hvilket de oprindelige beboere ikke ubetinget er begejstrede for. Der er dog altid brug for billig arbejdskraft, og derfor får de lov til at slå sig ned i slumkvarterer udenfor selve byen. Men i takt med at elitens udnyttelse og undertrykkelse bliver stadigt grovere, håndhævet af de militaristiske sikkerhedsstyrker Security, vokser oprørsbevægelsen Resistance frem og begynder en blodig kamp for at vælte magthaverne på The Ark.

Udsigt fra slumkvarteret. Skulderpuderne er lavet af bildæk.

Paul Wedgewood, grundlæggeren af og CEO hos Splash Damage, fører os gennem præsentationen. Vi ser først et par forskellige distrikter i byen og allerede ud fra spillets visuelle stil kan vi konkludere, at udviklerne vitterligt har bevæget sig over i et helt nyt territorium. Væk er den klassiske id-æstetik med slimede rumvæsner, dæmoner og nazister. I stedet præsenterer spillet i sit visuelle udtryk et farverigt og nærmest tegneseriepræget univers. Det kunne nok få en enkelt Doom-fan eller to til at hidse sig op, og faktisk indrømmer über-hardcore-gameren Wedgewood da også, at han oprindeligt ikke selv var helt vild med den kulørte stil, da den første gang blev præsenteret for ham. Men siden har han måtte æde al sin skepsis i sig, hvilket de andre på udviklerholdet selvfølgelig jævnligt husker at minde ham på. Det er da også svært at se, hvorfor man ligefrem skulle begræde, at de generiske landskaber fra Quake er skiftet ud med klar blå himmel og den fantastiske arkitektur på The Ark, for Brink ser ganske enkelt fabelagtigt ud.