Betal hvad du vil for CM 2010
Eidos tager chancen med valgfri betaling.
Eidos har løftet sløret for en banebrydende salgsplan for Championship Manager 2010, som for spillerne er en sand gave, men for udvikleren/udgiveren selv er et kæmpe økonomisk sats.
Spillet gøres nemlig tilgængeligt som digital download via Champmanstore.com i ugerne op til butikslanceringen den 11. september til en startpris på 10 øre + transaktionsgebyr på Kr. 21,50. Kampagnen starter i denne uge.
Eurogamer.dk talte mandag med Roy Meredith, som er General Manager hos Eidos som udgiver spillet. Vi spurgte ind til konceptet bag stort set at give spillet væk gratis, noget som med sikkerhed falder i god jord hos fans, men som ifølge Eidos selv forhåbentlig vil skabe endnu flere tilhængere af deres længe ventede opfølger.
Eurogamer.dk: Er der slet ikke nogen underliggende bagtanke med at tilbyde spillet stort set gratis?
Roy Meredith: Nej, vi har ingen planer om at bede om penge for efterfølgende opdateringer/DLC eller strategier i den dur. Vi er – oprigtigt talt – udelukkende interesserede i at så mange spillere som muligt får muligheden for at spille CM 2010 til nøjagtig den pris, de er villige til at give.
Eurogamer.dk: Har du et gæt på fordelingen mellem købere via denne kampagne og købere af butiksversionen til fuld pris, når lanceringen er vel overstået? Og tror du, at der overhovedet vil være nogen, der har lyst til at betale fuld pris for spillet, efter kampagnen?
Roy Meredith: Jeg tror vi kommer til at se folk, der også vil have spillet i en æske. Det ved jeg i hvert fald, at jeg altid selv gerne vil have. Og hvis man ser på, hvad der skete med Radiohead, som var pionerer indenfor konceptet ”pay what you want”, steg salget af CD-versionen af deres album ’In Rainbows’ fra 2007 til et tal, som rent faktisk var højere end antallet af digitale downloads.
Her hos Eidos håber vi at ”pay what you want”-kampagnen vil skabe en masse opmærksomhed omkring CM 2010, og potentielt set kunne vi lige så godt ende med at have lige så mange eller flere indehavere af butiksversionen i æske, idet flere end man går og tror har et ønske om at eje selve spillet. Særligt inkarnerede fans af serien, som vi sikkert vil se købe begge udgaver af spillet.
Eurogamer.dk: Er denne kampagne et modtræk fra Eidos’ side for at bekæmpe den høje grad af piratkopiering, som har ramt CM-serien gennem årene? Interne tal fra Eidos siger jo, at op mod 90 procent af eksisterende kopier af spill i serien ikke er produceret af Jer, men for hovedpartens vedkommende af professionelle kriminelle fra særligt østblok-landene, for ikke at nævne digitalt via fildelingsprogrammer og -websider?

Spillet er det mest realistiske endnu, styrket af et globalt netværk af over 300 talentspejdere som løbende opdaterer spillerdatabasen med fagfolk såsom tidligere Premier League og VM dommer Graham Poll og ex-West Ham legenden Mervyn Day med på råd.
Roy Meredith: Først vil jeg sige at kampagnen ikke er tænkt som et direkte middel mod piratkopieringen af vore spil, men når det er sagt, synes jeg det er fantastisk for en gangs skyld at kunne tilbyde folk et fuldt ud lovligt alternativ, som i bund og grund kan købes billigere end en piratkopi.
Desuden har vi længe set på mulighederne for at DRM-beskytte spillet, men mine egne erfaringer med eksempelvis vor direkte konkurrent, Football Manager, har vist, at folk med opritige, ærlige intentioner om at ville spille deres dyrekøbte spil ofte bliver fanget i processen og regelrytteriet forbundet med DRM-beskyttelse. Jeg er på det punkt rigtig glad for, at CM 2010 ikke er DRM-beskyttet.
I bund og grund vil vi bare gerne dele det hårde arbejde, CM 2010 i løbet af de seneste to år har været at skabe, med så mange spillere som overhovedet muligt. Med vores model risikerer køberen heller ikke spyware, vira, keyloggers og andre ubehagelige ting, som så ofte lurer i piratkopieret materiale – Eidos garanterer ganske enkelt en nem, ren og lovlig spiloplevelse.
Eurogamer.dk: Hvilken gennemsnitlig pris forventer I spillet bliver solgt til i løbet af kampagnen?
Roy Meredith: Jeg tror at en gennemsnitlig pris på 13 kroner, eksklusiv transaktionsgebyret på kr. 21,50, er et rimeligt realistisk bud. Transaktionsgebyret er som sådan ikke noget vi tjener på, som man måske kunne tro, men dækker derimod akkurat de omkostninger, vi har med at servere spillet digitalt, diverse kortgebyrer, filhosting med videre.
Eurogamer.dk: Regner I med at der vil være købere, som undervejs byder mere end spillets egentlige butikspris?

CM 2010 rummer en skræddersyet 3D-motor med over 500 individuelt formgivne spilleranimationer
Roy Meredith: Nej, måske ikke ligefrem mere, men ser vi på idéen om shareware og produkter drevet via donationer, tror jeg vi vil komme til at se mange forskellige bud på, hvad spillet er værd for den enkelte.
Husk på, vores fans har ventet i efterhånden to år på det næste spil i serien, og ”pay what you want”-kampagnen er på sin egen måde et tak til fanbasen.
Eurogamer.dk: Har Eidos planer om at følge trop med ”pay what you want”-kampagner på andre spiltitler?
Roy Meredith: Jeg tror ikke at Eidos planlægger “pay what you want” for andre titler. Det er udelukkende et valg, vi har truffet på Championship Managers vegne, fordi vi gerne vil have at så mange spillere som muligt kan nyde frugten af det hårde arbejde, som er lagt i at gøre spillet ikke bare bedre men markant bedre end sidst.
Championship Manager 2010 – CM 2010 i kortform – udkommer i butikkerne den 11. September. ”Pay what you want”-kampagnen kører frem til og med den 10. september via Champmanstore.com.
Hvad vil du gi’?
Du vil måske også synes om...
-
Catherine Anmeldelse
-
LiveBlog fra DGA2012
-
Silent Hill HD Collection Preview
-
MSI GT780 DX Gaming Laptop Anmeldelse
-
Dragon's Dogma Preview
-
Gratis 'high-res texture pack' til Skyrim på PC
-
Defiance Preview
-
Lumines: Electronic Symphony Preview
-
SoulCalibur V Anmeldelse
-
Mass Effect 3 Preview
-
Star Drive Preview
-
Nye sider af Skyrim afsløret gennem Bethesda Game Jam
-
Schafer crowdsourcer for 3 mio kr. på få timer
-
Dirt Showdown Preview
-
Quantum Conundrum Preview
-
Asura's Wrath Preview
-
MUD FIM Motocross World Championship trailer
-
FIFA 13 åbner endelig op for tjekkisk fodbold
-
SWTOR patch 1.1.2 i detaljer
-
Hawken launcher som free-2-play til december
-
Er Red Dead Redemption 2 i produktion?
-
Eurogamer Danmarks Læserundersøgelse 2012
-
Medal Of Honor 2 rygtes snarlig afdækning
-
Microsoft Flight letter d. 29. februar
-
True Crime Hong Kong genfødes som Sleeping Dogs










Kommentarer (4) Latest comment 3 years ago
Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!
Besked under synlighedsgrænsen Vis
Besked under synlighedsgrænsen Vis
P.S.: Link til Champmanstore linker forkert.
Besked under synlighedsgrænsen Vis
Fejl i link rettet. Tak.
Bemærk at CM store først går live en gang snarligt efter kl 00.00 UK tid, dvs. efter kl 01.00 dansk tid i nat.
Herefter bør linket føre til en side uden password, som er tilfældet lige nu.
Muligvis åbner Eidos først for shoppen i løbet af i morgen tirsdag.
Besked under synlighedsgrænsen Vis
Tror bare der er en forskel i, at Radiohead selv solgte deres album direkte til fansne i stedet for gennem et pladeselskab.
Det som Eidos gør svarer vel til, at Radioheads pladeselskab havde sagt: "Værs'go! Betal hvad I vil for den nye Radiohead-plade". Tror ikke helt det havde givet samme effekt...