Eurogamer.dk

Batman: Arkham Asylum

Flagermusemanden får endelig luft under vingerne.

Batman er jo den fødte superhelt til spil. Manden har det fedeste læderkostume og et bælte, der er spækket med gadgets og seje våben. Han er nattens kriger, der sidder på hustage i måneskin og udsender ren cool i rå mængder. Han overvinder sine fjender gennem list, snedighed og kampsport, og han er stærk, men ikke usårlig eller udødelig.

Batman har ikke deciderede superkræfter, men forstår at kombinere sine evner på en måde, der kan overrumple selv de mest muterede freaks, der måtte være så dumme at forsøge at begå kriminalitet på hans enemærker i Gotham City. Vi kan relatere til Batman, både som superhelt og som sit alter ego, Bruce Wayne. Disse to personaer er arketypiske dele af det menneskelige sind, og et sted imellem dem finder vi den gnist, der gør Batman til en af tidernes største, og mest vedvarende superhelte.

Hvis vi selv havde ressourcerne og træningen, så kunne vi også blive Batman, for han er ikke et overmenneske som Superman eller Aqua Man (undskyld). Nu har Rocksteady Studios været så venlige at give os en lettere genvej end at blive milliardærer, træne i årevis og iføre os hundedyrt højteknologisk fastelavnstøj derhjemme i alle de små hjem. Selv om det nu egentlig ikke lyder helt så tosset igen... Men vær ikke overrasket, hvis vi i de kommende dage kommer til at se flagermusesymbolet mange steder på himlen over Danmark.

Arkham Asylum er landet, og nu har vi alle muligheden for at baske med flagermusens vinger.

1

Rigtige venner... kan ej findes på dette billede.

I stil med "spilmatiseringer" af film, så lever superheltespil som regel ikke op til hverken deres eget potentiale, eller deres potentiale som spil i sig selv. Hvis man stablede alle de dårlige eksempler på genren i en stor bunke, så tror jeg efterhånden, at Keops-pyramiden ville få mindreværdskomplekser. Stablede man derimod de gode spil, så ville der dårligt nok være nok til at bruge dem som fodskammel. Udviklerne regner tydeligvis med, at de etablerede licenser kan sælge spillene af sig selv, uanset deres kvalitet, og det er desværre i mange tilfælde korrekt.

Batman har selv været stjernen i en lang række titler, der strækker sig fra det middelmådige til den rene elendighed. Konami lavede dog et par gode bud i starten af halvfemserne, i form af Batman Returns og Batman & Robin til SNES (jeg synes stadig, at Batman skulle have sit move fra Batman Returns, hvor han banker to fjenders hoveder sammen). Og så er der selvfølgelig det udmærkede Lego Batman, men det tæller ikke rigtig. Derfor har mange Batman-fans fulgt udviklingen af Arkham Asylum ganske nøje – måske endda hængende fra gargoyles uden for Rocksteadys kontorer, hvem ved? Under alle omstændigheder er der blevet opbygget en meget større hype om spillet end om de tidligere Batman-spil. Vi taler reelle forventninger her, ikke bare et håb om et spil, der ikke giver Batman lyst til at krybe tilbage i Bathulen og aldrig vise sig offentligt igen. Det er et stort pres for et udviklerhold, der kun har givet os det relativt ukendte Urban Chaos.

2

Dette billede er rent faktisk muligt at se ingame i spillet – grafikken er lige til at spise flere steder, især her, hvor månen tydeligvis er en grøn ost.

Men måske er Rocksteady bare så store fans af Læderlappen, at de har oppet sig til helt nye højder. Batman: Arkham Asylum er nemlig ikke bare det bedste Batman-spil nogensinde, det er det bedste superheltespil nogensinde. Faktisk er det så godt, at jeg dårligt nok kan komme på et andet spil, som har gjort sit forlæg så megen ære. Samtidig byder det også på så megen raffinement af action-adventure-genren, at der er tale om et stort, teknisk skridt fremad i det hele taget. Arkham Asylum er fuldt ud på højde med revolutionerende spil som Resident Evil 4, Metroid Prime og Bioshock. Jeg havde ellers mistet troen på, at det nogensinde ville ske for et spil, der var lavet over en kommerciel licens, men en stor del af glæden ved at være anmelder er, når man bliver overrasket.

Men hvad er det så, der får mig til at jonglere med superlativer i en sådan grad, at Jokeren snart får mig snigmyrdet? Overordnet set er det én ting: flydende gameplay. Arkham Asylum er en actionorienteret beat'em up, lidt i stil med God of War, men spillet trækker også hårdt på udforskningselementet, som vi finder i Castlevania og Metroid, og stemningen fra Bioshock. Rocksteady formår at binde det hele sammen på så gnidningsfri en måde, at ingen af delene føles påklistrede, og samtidig formår teamet at fjerne en lang række af de små, irriterende ting, vi er så vant til i andre spil. Batman bevæger sig enestående godt, og det skulle ikke undre mig, om andre udviklere vil kigge grundigt på dette spil i tiden fremover.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...