AvP er årets hurtigst sælgende

Slår Mass Effect 2 og BioShock 2.

Rebellions genfødsel af Aliens vs Predator har ifølge udgiveren SEGA slået de eksisterende topsællerter Mass Effect 2 og BioShock 2 af pinden, og indtaget tronen som det hurtigst sælgende i løbet af årets første to måneder.

Samtidig meddeler SEGA, at AvP også har slået interne rekorder for salg, og fremstår nu som det hurtigst sælgende spil i porteføljet.

Det undrer i virkeligheden lidt, taget i betragning at spillet kun scorede 6/10 i vores anmeldelse. Sådan går det når man ikke læser op på sit ønskespil, inden man slipper slanterne. Og dog, var dette spil ikke hele tiden tiltænkt monstrøsiteternes fans?

SEGA afslører dog, at en del af salgssucessen kan attribueres intense TV-kampagner for spillet i reklameblokkene undervejs i den nylige visning af både Aliens- og Predator-filmene på britisk TV.

Men der er mere endnu: der kommer med stor sandsynlighed en efterfølger. Her vil det jo være nærliggende at rette op på manglerne.

Aprópos efterfølgere - har du læst dagens artikel: Klonernes Kamp? Her snakker vi lidt om problematikken omkring follow-ups.

Kommentarer (2) Latest comment 2 years ago

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Vanulla_Ace #1 2 years ago

    Well - Color me surprised! Der må godt nok have været en del der automat-købte, inden de fik læst anmeldelserne
  • Madsjn #2 2 years ago

    Ovenpå den nyhed er det vel på sin plads med et WTF?!! Elendig demo, dårlig anmeldelser over stort set hele linjen - gamerne er i sandhed et besynderligt folk.