Assassin's Creed: Brotherhood

Blodrød retfærdighed.

En snigmorders arbejde er aldrig fuldendt. Ezio Auditore er kun lige kommet tilbage til sin villa efter hele det blodige pave-hævntogt fra slutningen af Assassin's Creed II, og pludselig bryder helvede løs. Kanonkugler flyver ind ad vinduet i hans soveværelse, lige da han skal til at nyde aftenen med en veninde. Sikke en nedtur.

For os betyder det heldigvis, at Assassin's Creed: Brotherhood starter med et overflødighedshorn af et brag, idet Ezio stavrer op på taget i sit palæ, for at finde omkring 30,000 soldater (det var hvad produceren sagde) på vej over bakken. Det er tempelridderne på deres eget hævntogt, og de er klar til at sønderknuse dit hjem.

Men de gør det ikke før nogle ændringer til gameplayet er blevet introduceret. De første par minutter i Brotherhood er fyldt med spænding og spektakel. Spillet lægger ud med at man overtager styringen af den velpåklædte Ezio, lige før man modtager ordrer fra sin onkel Mario, om at skulle holde ud mod den angribende hær, så villaens mandskab kan komme i sikkerhed.

Dette indebærer brugen af kanoner på brystværnet til at ødelægge de belejringstårnene som nærmer sig - og det betyder så også, at man skal kæmpe sig gennem villaens indvendige gader på hesteryg, mens alskens renæssance-arkitektur falder ned omkring ørerne på dig. Det kan godt være, du brugte masser af tid på at dekorere dit hjem i det sidste spil, men Ubisoft har kun brug for omkring 30 sekunder til at rive det hele ned igen.

1

Brugen af heste er desuden en af de udbyggede elementer i Brotherhood. Man kan for første gang ride inde i byerne - at ride gennem de smalle gader ser ganske fornøjeligt ud - og der er lagt op til masser af kamp på hesteryg, idet man kan gøre brug af både sine nærkampsvåben og sit langskyts fra sadlen. Følelsen af at fælde en rytters hest med et velplaceret glimt af stål er svær at toppe.

Ezios endelige ankomst til borgmuren afslører desuden, at kamp til fods også er blevet revideret. De første to spil fokuserede på pareringer og timing, men udviklernes mantra i Brotherhood er "slå først - og slå hurtigt".

I bund og grund betyder det, at fjenderne ikke bare er statiske midt i en sværdkamp (i modsætning til i de tidligere spil, hvor de involverede pænt stod i kø, mens de afventede deres tur til at angribe), og at der er en langt større fokus på at sikre sig, at modstanderne er nede og ligge, før de overhovedet får chancen for at røre dig. Og ligesom i resten af serien kan den fremragende animation forvandle selv de mindste slagsmål til noget, der er både medrivende og dramatisk.

2

Før åbningssekvensen når til vejs ende, er der er masser af tid til at afprøve de nye kanoner - man vælger et mål på horisonten og nyder sit værk, mens et belejringstårn (eller en uheldig lade) splintrer i et virvar af træ og støv. Derefter gør skurken sin entré ved at myrde en gammel ven, og spillet begynder for alvor.

Lige nu fremviser Ubisoft kun et lille glimt af det indhold, der ligger uden for den hektiske intro, men det virker generelt, som om det er en anstændig ledsager til Assassin's Creed II. Ezio vender igen tilbage, men det er alligevel et fascinerende twist på hans tidligere eventyr. Og selv om grundelementerne er genkendelige, er fremgangsmåden helt ny. Hvis det sidste spil handlede om at udvikle sig til en fuldbåren lejemorder, handler Brotherhood om rent faktisk at være en. Og tematisk set, hvis det sidst handlede om hævn, handler det denne gang om retfærdighed.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!