Assassins Creed: Brotherhood bekræftet

Du skal indtage Rom.

Semi-fortsættelsen til Assassins Creed 2, der er blevet varslet i flere omgange af Ubisoft, har nu fået et officielt navn og en stribe detaljer.

Spilbloggen Kotaku har modtaget to billeder af spillets æske, og de bærer navnet Assassin’s Creed: Brotherhood med Ezio fra AC2 som hovedperson. Bagsiden af æsken fortæller, at du i rollen som ham skal lede et broderskab af snigmordere i kampen mod Tempelridderordenen. Kampen er denne gang ført til Rom, hvor du kan forvente samme historiske nøjagtighed som prægede Assassins Creed 2s skildring af Firenze. Multiplayer-delen får også en kommentar med på vejen, da den vil handle om snigmord på andre spillere med forskellige specialiseringer og stilarter. Det bliver angiveligt temmelig 'revolutionerende'.

Assassins Creed: Brotherhood forventes ude til Playstation 3, Xbox 360 og pc i løbet af efteråret. Ubisoft vil udsende en mere dybdegående pressemeddelelse i løbet af næste uge.

Kommentarer (3) Latest comment 2 år siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • piopakk #1 2 år siden

    hmm havde nu håbet vi ville opleve assassins creed i nogle lidt andre settings. Nu har vi jo oplevet italien i 2'ern. Rom, helt ærligt. Hvad med paris, i tiden hvor de opbyggede eiffeltårnet.

    Men når de nu bruger italien igen, giver det jo god mening at det allerede kommer året efter 2'ern. De kan vel genbruge meget af det.
  • Firephreakk #2 2 år siden

    Jeg havde håbet på lidt Japan/ninja- setting. Har endnu ikke prøvet AC2.
    Redigeret af Firephreakk kl. 07/05/10 @ 08:19
  • kr0oZe #3 2 år siden

    2'eren er en solid 9/10-titel. Det fanger den historiske tid suverænt og er støvsuget for det første spils tossede fejl :-)