ArmA II Anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Martin Wiinholt

Kære dagbog - Chernarus er verdens røvhul. Folk er pivfattige, der er intet at se for en turist, udover et par teatre og biografer og de er lukket på grund af krigen. De fleste huse er små rønner eller murstenshuse der ikke har set en spand frisk maling siden ruder konge. Folk er katolikker, af den græsk-katolske slags, taler et sprog der er totalt uforståeligt og kører Toyota-varevogne. Og så er der masser af læderveste, joggingbukser og goatees og det er bare rigtig dårlig stil, eller? Nej, Arma2 er en tour-de-force i spildesign, ambitioner og kompromisløst adrenalinrush.

Helt seriøst kan det føles svært at yde et spil som Arma2 total retfærdighed i en anmeldelse. Alt er stort ved spillet, det er kolossalt ambitiøst, landskabet på 225 km2 er enormt, og der er kælet for detaljerne i uhørt grad. Selv det mest obskure hjørne af Chernarus er berørt af menneskehånd og man kan skyde med så mange våben (73), køre så mange køretøjer og flyve så mange forskellige fly og helikoptere (167) at det vil tage måneder at komme hele vejen rundt. Realismen i kampene fra et infanterisynspunkt er næsten grotesk realistisk, og, ja, det er hardcore. Godt råd: Lad helt være med at blive ramt - der ligger ikke healthpacks i hjørnerne. Arma2 er svært, det er rigtigt svært og jeg lover, at der vil blive smadret mange tastaturer i frustration over sværhedsgraden rundt omkring på netcafeerne.

Spillet kommer med en singleplayer kampagne plus en god dosis singleplayer-missioner af ret høj kvalitet. Der er multiplayer med de sædvanlige muligheder for first-person-shooters inklusiv en masse co-op. Glasuren på den proverbiale kage - for mig i hvert fald – er, at man kan spille singleplayer kampagnen igennem i co-op, hvor man hver især spiller én af de fire hovedpersoner i historien. Der er også mulighed for at spille Arma II i et specielt Warfare Mode, der er en slags RTS-spil med ressourceudnyttelse og så videre, hvor man via et strategisk kort rykker rundt på sine enheder, der er repræsenteret af små NATO-symboler. Man kan til enhver tid zoome ind på et køretøj eller en soldat og selv tage sig af tingene og bagefter zoome op igen på RTS-niveau. Meget ambitiøst og meget interessant set fra et multiplayerperspektiv.

Arma2 ligner en almindelig first person shooter, når man starter det som infanterist, men spillet er i virkeligheden mere en kamppladssimulator. Centralt for spillet er simuleringen af at være infanterist i en moderne krig. Her er alt nærmest hyper-realistisk. Når ens kammerater, i mit tilfælde for det meste mig selv, bliver såret, kan man yde førstehjælp. Det er også muligt, at slæbe sårede kammerater i sikkerhed i brandmandsgreb, inden man hiver bandagerne frem. Findes der noget bedre end at spille helt og gøre sig fortjent til dine kammeraters taknemmelighed (jeg har reddet dit liv, hvad mener du med at du ikke vil give en øl?) . Ræk hånden op, hvis du har en superirriterende kammerat, der bare altid vil være sniper? I Arma II bliver livet pludselig en del sværere for snipere.

Det ligner et par Levi's. Godt jeg huskede mine visitkort.

I COD4, med de bittesmå frimærkeagtige baner med synsvidder, der sjældent overstiger 150 meter, er sniperens rolle totalt forvrænget. I Arma II, derimod, hvor man kan se ud til 10kms afstand, kan man, under meget ideelle omstændigheder, ramme mål helt ud på den maksimale rækkevidde af for eksempel en Barrett M107 12.7mm sniper-riffel (over 1500 meter). Men det er hamrende svært. Arma2 simulerer projektilvægt, projektilfald over afstand, flyvetid og kinetisk energi , det vil sige at projektiler gør mindre skade over afstand og derudover gør det detaljemættede terræn sit til at forvirre billedet. Læg hertil, at hvis bare målet bevæger sig en lille smule, er det stort set umuligt at ramme på den afstand. Selv på 200 meters afstand er det en udfordring at ramme noget med et almindeligt gevær, ligesom i virkeligheden, skulle jeg hilse at sige. Alle materialer i spillet kan skydes igennem. En M107 kan for eksempel skyde igennem en cementmur, som i virkeligheden, og et blikskur er… et blikskur. Pistoler kan ikke skyde igennem en lærredspose på 50 meters afstand og væggen på et parcelhus er ikke dækning nok mod en AK-47 på nært hold.

Hvad der derimod ikke er særlig realistisk er måden hvorpå man styrer køretøjer og fly. Arma2 simulerer deres effekt på kamppladsen mere, end det simulerer den måde, de fungerer på. Og det er helt fint. I mine mere masochistiske øjeblikke elsker jeg flysimulatorer og det største og seneste epos indenfor genren er DCS Black Shark, der simulerer en Ka-50 helikopter ned til sidste knap i cockpittet. Og det er cool nok (særlig med TrackIR, hvilket minder mig om at TrackIR også virker i Arma2, stort plus). Men det er også cool at Ka-50’eren i Arma2 bare er en arkademodel. Det handler nemlig ikke om Ka-50’eren i Arma2, men om dens rolle på en moderne krigsplads.