Alien Swarm gratis fra Valve

Isometrisk co-op fra folk bag L4D og Portal 2.

Valve frigiver den 19. juli Alien Swarm via Steam. Spillet bliver ganske gratis.

Alien Swarm, hvis titel og udseende umiddelbart minder en del om klassikeren Alien Breed, startede egentlig ud som en modifikation til Unreal Tournament 4, men er i den seneste tid blevet fundet frem fra glemmebogen og pudset til efter nutidens standarder.

Designholdet bag det splatter-klingende Alien Swarm er intet mindre end folk bag udviklingen af Left 4 Dead 2 og Portal 2.

Spillet fokuserer på taktisk funderede kampe i realtid og et enormt våbenarsenal, og har desuden understøttelse for op til fire spilleres co-op - en sjælden perle i vor tids overfokus på den egocentriske interaktive oplevelse.

Valve frigiver desuden kildekoden og diverse værktøjer til videre modificering ved spillets udgivelse. God stil.

Du kan se den første gameplay-trailer her (fem screenshots finder du via infoboksen herunder):

Alien Swarm. Gratis via Steam fra på mandag, bitch!

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!