Alan Wake-episoder prissat

Skrækken fortsætter til juli.

Finske Remedy Entertainment fortæller at de første to DLC-episoder til survival-horror-succesen Alan Wake får en pris af 560 Microsoft-point (50 kroner) stykket.

Den første af de to episoder, The Signal, er gratis for alle, der har beholdt den kode, som fulgte med alle nye kopier af spillet. The Signal udkommer planmæssigt d. 27. juli. Anden episode, The Writer, har endnu ikke fået en dato.

Der er i alt planlagt tre ekstra episoder, som forlænger hovedspillet.

Alan Wake er en psykologisk thriller, der følger forfatteren Alan under sit livs værste mareridt. Da Alans kone pludselig forsvinder under mystiske omstændigheder, sætter Alan ud i skovene omkring Brightwater Falls for at finde hende. Det viser sig hurtigt at være med livet som indsats.

Læs anmeldelsen herunder, hvor du også finder film, billeder og relateret nyt.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.