Alan Wake Anmeldelse

Alan Wake har været ventet med spænding i hvad der føles som en evighed. Enkelte gange troede alle, at udviklingen af spillet var stoppet, men i ny og næ dukkede der nye oplysninger op, der holdt liv i ilden på det bål af forventninger, der langsomt men sikkert voksede sig større og større.

Historien i spillet har længe været kendt og har som alt andet ved spillet været genstand for en del hype. Den storsælgende forfatter Alan Wake, er plaget af skriveblokeringer. For at få problemerne lidt på afstand, tager han sin kone Alice med til den idylliske bjergby Bright Falls. Smukke søer og naturskønne skove skal få hans tanker lidt væk fra alle problemerne. Under overfladen lurer dog en helt anden skyggeside af den hyggelige by, og snart går alting helt galt.

Et mystisk mørke er langsomt ved at overtage byen og dens indbyggere, men de færreste af beboerne kan se, hvad der foregår omkring dem. Alice forsvinder sporløst under mystiske omstændigheder, hvorefter Alan selv vågner forvirret op midt i den dunkle skov. I skovbunden finder han første side af et manuskript, han tilsyneladende er forfatter til. Det er en fortælling, han ikke selv husker at have skrevet, men som handler om en mand, der helt som Alan er faret vild midt i en skov og jages af en blodtørstig øksemorder. Lyder det uhyggeligt? Sådan virker det i hvert fald, og historien er det bundsolide indhold, der i vanlig stil er grundlaget for Remedys tidligere spil.

Skal du virkelig holde ferie, så lad det være i en hjemsøgt hytte på en forbandet ø. Det er det eneste rigtige.

Men hvor Max Payne var den finske udviklers computerspilsfortolkning af en actionfilm, er Alan Wake deres take på en psykologisk thriller - lidt hen ad ”Twin Peaks møder Stephen King”. Historien er spændende og som sådan godt fortalt. Undervejs forklarer en velspillet voiceover Alans tanker, mens præanimerede filmsekvenser driver scenerne videre, så snart komplicerede handlinger skal forklares.

Idyllisk ser det ud, men de gamle bjerge gemmer på noget skummelt.

Ofte udspiller fortællingen sig dog omkring dig, mens du selv har kontrollen over Alan, og det medfører desværre et par problemer. De mange indbyggere i Bright Falls udfører nemlig scriptede dialoger med dig. Disse aktiveres, så snart du kommer i nærheden af personer af betydning. Der er dog intet, der forhindrer dig i at gå væk fra vedkommende, mens han eller hun snakker til dig og dermed efterlade personen talende ud i den blå luft. Når Alan herefter svarer på spørgsmålet, som du så ikke har hørt, virker det underligt. Det er dog reelt kun et problem de gange, du ikke opdager, du har startet en samtale, og Alan pludselig siger noget, der ikke giver mening.