Afvænningsklinik for spilafhængige igang

Første cyberjunkie på kold tyrker er 19 år.

Den første afvænningsklinik for spil- og computerafhængige er nu officielt i gang med behandlingen af deres første frivillige "patient". Under navnet reStart Internet Addiction Recovery Programme i den amerikanske stat Washington er den første klinik af sin slags nu officielt indviet.

En 19-årig amerikansk mand har således indvilget i henover 45 dage at gennemgå et 12-trins program til at blive hjulpet ud af sin sygelige afhængighed af World of Warcraft, skriver Telegraph.

Prisen for et ophold er ikke noget for enhver, med sine 14,500 dollars (svarer til rundt regnet 80.000 danske kroner). reStart regner med at hoveddelen af deres patienter bliver unge mænd i alderen 18 til 28 år.

Hilarie Cash, psykoterapeut hos reStart omtaler klinikken som en udbyder af en kold tyrker for teknologifikserede individer og udtaler i øvrigt til ovennævnte kilde:

"A gamer is not going to be allowed to game any time they are here because it is the gaming that is their drug of choice.

"We are not anti-technology. It is about helping people addicted to technology get through the withdrawal and help their brains get wired back to normal and connected to the world in a positive way."

Vi havde ellers troet, at en verdens mange Facebook-fortabte ville være den første patienttype et sted som reStart. Men den form for afhængighed er måske endda endnu sværere at sætte en finger på, end et afgrænset produkt som WOW.

Hører du i øvrigt til den del af befolkningen som anser deres forbrug af netop WOW som naturlig, sundt og personlighedsudviklende, er der stadig en chance for at du ikke fulgte med i sidste uge, da Blizzard afdækkede den næste udvidelse til spillet: Cataclysm

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.