Achtung Panzer: Kharkov 1943 Anmeldelse

Vi er fanget i en David Lynch-agtig tidsboble: idealister og visionære gamere fra de tidligere Warszawapagt-lande udfordrer endnu en gang gængs kapitalisme. I strid kommerciel modvind insisterer de på at udgive en kavalkade af fantastiske krigsspil og simulatorer og nu fortsætter de med Achtung Panzer: Kharkov 1943 – et spil der kun eksisterer takket være Chris Anderson og hans lange hale.

Okay, jeg er måske ved at være lidt gammel; jeg kender ord som Warszawapagt og David Lynch, men uden den hale havde livet som computerspiller været ret kedeligt. Og så er det i øvrigt lidt tankevækkende at stort set alle de spil, der for tiden kan få mig til at hæve armene over hovedet, åbenbart kommer fra den anden side af det gamle jerntæppe.

Tropper fra den tyske 6. Pz. Division rykker frem mod Taranov kl. 0819 den 3. marts 1943. Interfacet tager lidt tid at lære og man undgår ikke at læse manualen.

Achtung Panzer: Kharkov 1943 er et singleplayerspil der kan sammenlignes med spilserien Close Combat. Men hvor det gamle CC var et isometrisk 2D spil med et ret uinteressant strategisk/operationelt niveau, kommer Kharkov 1943 i appetitvækkende og dramatisk 3D, og er væsentligt mere avanceret - også på det operationelle plan. Derudover beskæftiger spillet sig med nogle episoder af 2. Verdenskrig, der ikke bliver beskrevet særlig tit i computerspil. Vestlige udviklere mener måske forståeligt nok, at Normandy/El Alamein/Battle of the Bulge, version 24, er mere interessant end Østfronten, men faktum er at krigen mod tyskerne næsten alene blev afgjort i Øst. Det er derfor spændende at stifte bekendtskab med flere af de ’glemte’ slag fra den tid.

Historisk befinder spillet sig i tiden lige efter det tyske nederlag ved Stalingrad. Efter Værnemagtens massive kollaps ved Volga rykkede russerne hurtigt frem og snuppede blandt andet Kharkov tilbage. Men de var lidt for hurtige, tyskerne var ikke helt så punch drunk som de troede, og vores sydlige naboer svarede, under ledelse af von Manstein, igen med et sviende nederlag til russerne omkring byen Kharkov. Von Manstein fik med god hjælp fra de nyopstillede SS-divisioner bankede russerne noget så eftertrykkeligt i en serie kampe, der førte til tab af 52 divisioner. Man kalder det ofte for tyskernes sidste sejr på Østfronten.

Tyske kampvogne havde en fordel mod T34'ere på lang afstand. Her decimerer mine Pz IV en russisk kampvognsdeling på over 1000 meters rækkevidde.

Spillet foregår på to niveauer. Det første er et operationelt niveau, som et brætspil, hvor man flytter rundt på brikker, der hver især repræsenterer omtrent en deling (30 soldater og/eller 3-6 kampvogne). Hver tur varer fire timer og scenarierne varer i alt en 2-4 dage. Der er seks operationelle scenarier med i spillet og hver scenarie repræsenterer et strategisk mål for Kharkov offensiven, for eksempel at bryde gennem den russiske front og indtage byen Taranov. Man kontrollerer normalt cirka en battalion i et scenarie. I løbet af scenariet følger man sine squads, deres erfaring, deres tab, medaljer, ammunitionsniveau, status på tunge våben og så videre. Man kan bytte rundt på squads, erstatte tab, give dem ekstra ammunition, flytte artilleri-observatører rundt mellem delingerne og bestemme hvilken delingsfører i bataljonen, der skal råde over de tunge våben, for eksempel morterer, assault guns og anti-tank kanoner. Enhedernes organisation (order of battle) er historisk korrekt, så man skal ikke forvente sig esoteriske besøg fra WW2-dyreparken i form af Tigere, Panthere og eksperimentelle Ferdinand tanks.