AC: Brotherhood multidrab på film

Se 4 spillere hakke løs på hinanden.

De fire ikoniske figurer, der pryder stort set alt visuelt materiale der har med Assassin's Creed: Brotherhoodd at gøre, går i en ny multiplayer-trailer fra Ubisoft i flæsket på hinanden med en nærmest kunstnerisk passion for det at myrde et menneske.

Filmen viser frem af nogle af de fornyende taktiske aspekter ved spillet som opstår med seriens første færd udi multiplayerformens kaos, hvor alle spiller mod alle - og hvor alle kneb gælder, selv en skaldet issyl i ryggen.

Her hoppes fra hustage, camoufleres og myrdes generelt bare løs til det helt store blondebroderi. Desuden viser et opdateret billedgalleri i dag, hvordan de forskellige udseender af multiplayerfigurerne er skabt med sans for detaljerne og en markant italiensk renaissancestil. Se dem via infoboksen herunder.

Spørgsmålet er dog bare, hvorfor man har valgt et så tamt stykke musik til at akkompagnere det, der ligner spilseriens bedste nye feature siden offentliggørelsen af første spil? Vi vil ha' Jesper Kyd tilbage! Han kan alt.

Se selv dagens nye klip her (kan også ses i 720p HD):

Nakke, nakke, nakke!

Hvis du vil vide mere om spillet, anbefaler vi et kig på vores Preview af Assassin's Creed: Brotherhood, ligesom flere film, billeder og relaterede nyheder kan findes via infoboksen herunder.

Assassin's Creed: Brotherhood udkommer til PC, PS3 samt Xbox 360 til november.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.