Prøv Conan igen gratis i to uger

En verbal lussing om dagen hjalp tydeligvis.

Age of Conans udviklere hos norske Funcom forsøger nu at lokke tidligere spillere tilbage til Hyboria med to ugers gratis spilletid som promovering af spillet nyfundne form.

I et helt år efter udgivelsen har Funcom måttet lægge ører til tusindvis af klager over mangel på indhold, men er nu overbevist om, at de har formået at forbedre den overordnede brugeroplevelse.

"Det har været lidt af en rejse for hele holdet at komme dertil, hvor vi står i dag," fortæller Craig Morrison, chefproducer på titlen.

"Jeg tror, at spillerne har altid har kunnet se det store potentiale i Age of Conan, og vi har gjort en stor indsats for nu at realisere dette potentiale. Spillet er blevet voldsomt forbedret siden lanceringen, og vi ser frem til at se tidligere spillere vende tilbage og på egen hånd se og mærke resultaterne. "

Således kan tidligere spillere genaktivere deres spilkonto når som helst i perioden mellem den 8. til den 22. juli og prøve spillet i to uger, hvorefter det er valgfrit at fortsætte eller springe fra.

Genaktivering og mere info på AgeofConan.com/updates.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.