Infinity Ward kvitter måske Call of Duty

"Wii er i øvrigt ikke egnet til at køre MW2."

Infinity Wards PR-strateg Robert Bowling har afsløret at spilstudiet sagtens kunne finde på at gå i gang med noget helt andet, når først Modern Warfare 2 er overstået.

”Når først vi er færdige med dette projekt, kigger vi måske på at lave noget nyt. Hvis vi føler for at lave noget andet, så gør vi det. Vi føler os ikke forpligtiget til kun at udvikle Call of Duty-spil” udtaler Bownling til Develop.

”Når vi stadig laver Call of Duty-spil, er det fordi vi synes det er sjovt. Og når det ikke er sjovt længere, går vi videre til noget andet”

Infinity Wards første spil, Call of Duty til PC, udkom tilbage i 2003 og byggede dengang på en modifieret udgave af spilmotoren bag Quake 3 licenseret fra id Software. MW2 vil dog blive drevet af IWs egen spilmotor, IW 4.0.

Men hvad end Infinity Ward kaster sig over efterfølgende, så er det helt sikkert, at det ikke bliv er en Wii-udgave af Modern Warfare 2.

”Hvis vi følte, at vi kunne levere dén filmiske oplevelse, vi sigter efter, på en anden platform, ville vi ikke tøve med at skifte format,” forklarer Bownling endvidere.

”Som det er nu, tror vi nu ikke på at Wii kan levere varen. Vi ønsker at vore produkter er stort set ens på tværs af platforme, og hvis det ikke kan lade sig gøre, kaster vi os ikke ud i det.”

Wii-ejerne behøver dog ikke bekymre sig unødigt. Infity Ward er måske ikke klar til opgaven, men udgiveren Activision har på en måde allerede sørget for den side af sagen, idet de har ladet Treyarch stå for konverteringen af det oprindelige Modern Warfare (CoD4) til Wii, som vil udkomme samme dag som Modern Warfare 2 udkommer til PC, PS3 og Xbox360, nærmere bestemt tirsdag d. 10 november.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.