Hvis du er ligesom de fleste – og det siger statistikken du er - så har du mindst én gang fantaseret om at dræbe nogen: én eller anden, ham den brutale rødhårede idiot fra skolen måske, eller din bøvede langsomme kollega som altid får DIG til at virke langsom og bøvet. Eller måske bare din kæreste.
Hvis du er ligesom de fleste (og det tror jeg indtil videre du er), har du endda tænkt på det adskillige gange, og måske HAR du tilmed forestillet dig at du dræbte én eller anden – imens du hamrede løs på en sandsæk med et baseball-bat, eller flænsede i den med en tændt motorsav.
Er du derimod ligesom mig så HAR du myrdet. Flere gange. Og du har nydt det imens, og røget smøger og ædt pizza og haft en god tid. Og der er ikke én gudfordømt ting nogen kan gøre ved det. Fordi, hvis du er ligesom mig, EJER du drabet. Og at dræbe én eller anden, nej: at dræbe hvem fanden du har lyst til, er din gode ret. Skidt være med amerikanerne og deres ”Grundlovssikrede” ret til at bære våben. DU kan også dræbe hvem the Helge du vil, NÅR du vil. Fordi, sådan er DIN Grundlov.
Men små slag nu, før du trækker psykopat-kortet eller logger helt af internettet. Jeg ER ligesom dig: jeg render sgu da ikke rundt og slår ihjel – heller ikke de der fire-fem gange om dagen hvor jeg ellers virkelig har LYST til det. Det jeg gør i stedet, det enhver nogenlunde sund stodder gør, er: jeg går hjem og tænder min computer eller min Playstation, og så myrder jeg ellers løs som en skør-numset freak på skunk.
Har du nogensinde haft én af de her dage: det regner tæt, dit hår ligner lort, dine kolleger driver dig til vanvid, trafikken er det rene mord, alle i bussen stinker, du har på ingen måde fået det tøj på, du godt VILLE have haft på, din ånde hørmer, din kæreste skred i går, din kat har skidt på din musemåtte og det eneste brev i din postkasse er opsigelsen af dit lejemål, fra dit boligselskab? Hvis du kan sige bare nogenlunde ja, så huser du selv en morder i maven. Og lad os være ærlige: hvem kan ikke?
Men fyre (eller, lidt sjældnere: piger) som dig og mig, vi render jo ikke rundt og dræber andre. Det er forkert på alt for mange måder – og bøvlet, tilmed. Det sviner, det roder, og folk holder pludselig op med at invitere én hjem. Plus: selvom man skulle TRO ens børn syns det er ”ret sejt”, så vil man tit opleve at de i stedet bliver ... ”ængstelige” – for eksempel når du skærer jule-flæskestegen for, eller siger ”det er SIDSTE gang jeg siger det!”. Så selvfølgelig finder vi andre måder at få vores (undskyld udtrykket) udløsning på.
Adrenalin - Kroppens kamphormon.
Vi dræber sgu da online. Eller vi dræber på Konsoller. Eller også gennemtæver vi i Tekken. Eller vi smadrer vores biler ind i animerede folkemasser på virtuelle fortorve. Vi gemmer os på hemmelige steder, for at vi kan snipe højeksplosive projektiler ind i grafisk fremstillede terrorister på arkitektonisk smukke pladser, på vores Playstations og Xboxes. Men vi DRÆBER. Vi dræber, og vi føler ikke skyggen af anger. Og bagefter behøver vi ikke gå til psykolog, for det var GODT, det fik os til at føle os LEVENDE og alt hvad vi måske måtte have mistet af selvfølelse og stolthed i løbet af dagen, er tilbage ligesom VUPTI: vi er okay. Vi er hele. Vi ER nogen igen.
Hvis du er nogenlunde ligesom mig, så æder du cirka en meter ren bæ fra andre idioter i løbet af en måned. Bæ, du er NØDT til at æde, fordi IKKE at gøre det, ville bringe dit job, din familiemæssige status eller bare din verden, i fare. Så du æder det, men når du kommer hjem, så ER det payback, så er fløjlshandsken endelig af, og der er no more mister nice guy. Så er det bare dig og dem. Og så skal de fandme have – med FULD hammer.
Det er okay, det betyder bare, at du er en alfahan. Men en MODERNE alfahan, for moderne alfahanner smadrer hverken deres eget eller andres liv. Men de GØR alligevel det samme som hanner ALTID har gjort: de ventilerer deres aggression. De sender lorten videre og de renser ud i deres system. Hvad betyder Charles Mansons handlinger i forhold til dine? Han var et forvirret, psykisk sygt menneske, mens du udregner præcise metoder, hvormed du kan dræbe de vildeste og dygtigste level-bosser. Hvad betyder Hitler? DU har jo vundet og besejret Stalingrad forlængst.
Statistikker har eksempelvis vist, at over 40 procent af våbnene i større, direkte træfninger – for eksempel under 1. Verdenskrigs skyttegravskampe, aldrig blev affyrede, formodentlig fordi ”sunde” mennesker har en blokade mod at dræbe, men den slags småtskårne detaljer stopper ikke DIG. Ikke mere. For de der idioter – de skal baaare have den! Og du giver den, du giver og giver, og du forlanger intet andet end at få lov til at fortsætte med at give. Fordi du er alfa. Fordi du er et dyr. Fordi, når du spiller dit spil – uanset hvor eller hvordan – så er du tilbage i junglen, så er det kun dig. Dig og dine evner. Dig og hvordan DU regner den ud bare liiidt bedre end de andre.
Hvis du er bare lidt ligesom som mig, så er du et menneske. Og mennesker er fælles om i hvert fald én ting: vi reagerer. Vi kan lide udfordringer, gåder, problemstillinger, de andre ikke kan løse. Vi elsker at vinde, vi gider ikke være bonden i spillet. Vi vil være konger eller dronninger og vi vil stå stolte, ranke, med sejrherrens fryd i blikket, når den sidste krudtrøg lægger sig. Vi elsker at fryde os, vi er vilde med at være gode, bedre, sejere: at sejre.
Hvis du er bare det mindste ligesom mig, så elsker du at spille. Fordi at spille er at leve og at leve er at være én af dem som BETYDER noget. Også selvom det ”kun” er i et spil, på en skærm, konsol eller en virtuel sportsbane: du er den bedste. Du er én af de få som tæller, som ER noget. Så fuck Don Ø og hvem de ellers er, for du KUNNE tage dem ud anytime. Hvis du har læst med til nu, så TROR jeg du er ligesom mig. Men ... hvis vi mødes, så dræber JEG dig først.
Keith Lohse er en dansk kunstner/poet/fragger/far af internationalt format. Du kan se frem til mere ordhævn her hos Eurogamer i fremtiden. Læs i mellemtiden flere af hans over 1000 genialt forstyrrende og åbenbarende værker her eller se ham på WebTV...
