Jump to navigation

Indholdsfortegnelse

Side Forrige 1 2 3 Næste

Annonce

David Cage om Heavy Rain Interview

PlayStation 3 Interview af Patrick Hellio

8 februar, 2010

Side 1 af 3. Side 2 ->

Den 26. februar er dagen, hvor Heavy Rain udkommer til PlayStation 3. Det er tredje spil fra de parisiske udviklere Quantic Dream, der tidligere har stået bag det bemærkelsesværdige The Nomad Soul og Fahrenheit. Ligesom forgængerne er Heavy Rain et spil, der ikke bare accepterer de traditionelle opfattelser af gameplay og fortælling, men lader sig inspirere af tv-serier og intelligente thrillere fra det store lærred.

Chefudvikler David Cage fortæller om Heavy Rain, og de tanker han har gjort sig om oplevelser og følelser i spillet, samt fordelene ved at udvikle på PS3.

Eurogamer: Man kan vel kalde Heavy Rain for en slags interaktiv film, men den betegnelse har nok en negativ betydning for mange spillere?

David Cage: Det var faktisk et stort problem, når vi skulle fortælle Sony om Heavy Rain. Taler man om ”interaktive film” indenfor spilindustrien, tænker folk på dem som passive oplevelser, hvor man bare trykker på en knap på fjernbetjeningen for at gå videre til den næste videosekvens. Men det er tydeligvis det helt modsatte, der er tilfældet med Heavy Rain. Spillet foregår fuldstændigt i realtid, spilleren har direkte kontrol, og der er meget få cut-scenes. I Heavy Rain fortæller spilleren historien igennem sine handlinger.

'David Cage om Heavy Rain' Screenshot hr1

David Cage, grundlægger af Quantic Dream og skaber af Heavy Rain.

Mange spillere kan ikke forestille sig, at et spil kan fortælle en historie og vække følelser, medmindre det er igennem ikke-interaktive cut-scenes. Det er virkeligt også svært for mange at forestille sig et spil, hvor helten ikke har våben, ikke dræber nogen, ikke kører bil, ikke klamrer sig til platforme og ikke løser puzzles.

Det illustrer på glimrende vis, hvad jeg mener, spilmediet er i dag: noget til at afreagere med, og hvor det altid handler om at at dræbe eller sprænge ting i luften. Heavy Rain forsøger at gøre det stik modsatte og tilbyder i stedet en oplevelse for et voksent publikum med andre interaktionsmuligheder.

'David Cage om Heavy Rain' Screenshot 1

Eurogamer: Hvilke tanker har du gjort dig om spillernes muligheder for kunne spille gennem spillet mere end en gang?

David Cage: Det har aldrig været en af mine grundlæggende ideer for Heavy Rain, at man skulle spille mere end en gang. Jeg ville frem for alt skabe en stærk følelsesmæssig oplevelse, der rammer den første gang. Det faktum, at alt har konsekvenser (man kan ikke gøre alt og se alting i en enkelt gennemspilning), vil givetvis få mange til at genspille visse scener for at se alle muligheder, men det har aldrig været min primære motivation.

Jeg tror at al snakken om, at man skal kunne spille et spil igen, er lidt forældet nu ligesom diskussioner om længden på spil. Spillere vil have fantastiske oplevelser, og om de så varer otte timer eller otte en halv er i sidste ende underordnet.

Er Heavy Rain til PlayStation 3 LIGE noget for dig?
Se Eurogamers læseres mest ventede spil

Tak!

Har du en kommentar til artiklen? Log ind eller registerer ny bruger!

Vær den første til at skrive en kommentar!

X Se billedgalleri