Brutal Legend

Tungmetal på menuen.

John Milton fremlagde i sit litterære mesterværk "Det Tabte Paradis" det evindelige spørgsmål: Er det bedre at herske i Helvede end at tjene i Himmelen? Tjo, det kommer vel an på, om ens opfattelse af Helvede er fyldt med bjerge lavet af elguitarer og borge af højtalere, og om man er i godt eller skidt selskab med folk som Ozzy Osbourne, Lemmy Kilmister og Rob Halford.

Brütal Legend er udgivelse nummer to fra Double Fine, der stod bag det kritikerroste psykologiske platformspil Psychonauts fra 2005. Studiet består blandt andet af veteraner fra LucasArts, heriblandt foretagendets frontfigur Tim Schafer, manden der skabte nu klassiske spil som Full Throttle og Grim Fandango. Double Fines sidste spil var ikke en stor salgssucces, men denne gang er der virkeligt åbnet for sluserne med opbakning fra distributionsgiganten EA og med Jack Black som hovedrolleindhaver.

Ligesom rockersagaen Full Throttle fra 1995, er Brütal Legend en hyldest til frihed, oprør og ikke mindst kulturen bag den tungeste af alle musikgenrer: heavy metal. I Brütal Legends tilfælde er de musikalske inflydelser dog meget mere bogstavelige. Rock og djævelskab gennemsyrer hele produktet fra start til slut. I selve spillet er Brütal Legend navnet på en LP, som Jack Black har fundet i en afsides pladebutik, der åbenbart er velsignet af rockguderne selv. Ja, åbningssekvensen lægger bestemt ikke skjul på, at dette ikke er en helt normal musikalsk produktion.

1

Eddie Riggs føler sig hurtigt hjemme i den nye verden.

Lad os få det på det rene: Brütal Legend er en komedie. Som så meget andet i 70’erne og 80’erne, udviklede rockgenren sig til noget mere og mere absurd og uigenkendeligt. Man kan sagtens se tilbage og grine af alt læderet og de kæmpestore frisurer, men da fænomenet opstod, var heavy metal en eksperimentel bølge af musikalske stilarterog teknikker, der banede vej for meget af nutidens rockmusik. Selvom det lyriske grundlag bygger på ondskab og had, er heavy metal i bund og grund et teaterstykke - det er lys, støj, eksplosioner og sjov - Iron Maidens "The Number of the Beast" handler ikke om at tilbede Satan, men om at fortælle musikalske historier om dengang tabubelagte emner. Det er denne helvedesild og rebelske image som Brütal Legend gerne vil fremmane. Spillet tager alt det, der er attraktivt omkring metalkulturen, men er samtidig ikke bange for at gøre grin med det hele og hvor komisk metal også kan være.

Roadien Eddie Riggs er født i den forkerte tidsalder. Mens han slæber rundt på koncertudstyret for et moderne rap-rock boyband, fordømmer han den dag "rigtig" metal døde. Under ironiske omstændighede kollapser scenen ned over Eddie, hvorefter hans blod drypper ned på bæltespændet. Det viser sig, at dråberne hidkalder metalbæstet Ormagöden, der sender Eddie ind i en anden verden - den fysiske manifestation af heavy metal.

2

Miljøet er noget af det mest vellykkede i Brütal Legend...

Spillet er et uforfalsket kærlighedsbrev til heavy metals gyldne dage, og man kan virkelig mærke hvor meget omhu og glæde, der er lagt i skabelsen af den verden, man befinder sig i. Spilverdenen virker enorm og er fyldt med farverige vistaer og monumenter til metal i den helt store skala. Det er imponerende så mange detaljer, man kan finde; udstødningsrør stikker op af jorden som tårne og træer er bygget på af koncertbjælker. Man har fri adgang til at udforske verdenen, og det er pakket med små og store referencer til metalkulturen overalt. Denne atmosføre gør det virkelig til en drøm at cruise rundt og finde nyt, spændende sceneri. Persongalleriet repræsenterer alle hvert deres eget aspekt af genren (eller specifikke bands som Motörhead), lige fra hår-rock til gotisk symfoni-metal. Historien er endda en ret åbenlys allegori for genrens udvikling i det 20. århundrede - i sig selv meget morsomt.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!