Bliver COD online betalingsbaseret?
Plus mere rygtesnak om World of Duty.
Activision overvejer en abonnements-baseret løsning for multiplayerdelene i Call of Duty-serien.
Løsningen vil være en "tilføjelse" til de muligheder, serien tilbyder i dag, siger en obskur læserundersøgelse lavet af Destructoid ().
Betalings-servicen "vil muligvis" tilbyde tidligere adgang til nye baner og beta-udgivelser; give flere muligheder for at: ændre på sin figur; tilføje mere detaljeret statistik; inkludere eksklusive in-game udfordringer samt værktøjer til lette samling og afvikling af multiplayerkampe på holdbasis.
Blandt eksemplerne på, hvad man vil kunne betale sig til, er permanente fordele, som følger med fra spil til spil, War Rooms hvor man kan mødes og planlægge, samt eksklusive turneringer og ligaer.
Betalingen tænkes at foregå både på månedsbasis, per kvartal eller årligt - eller indbygget i Special Edition-versioner af spillene. Undersøgelsen spørger, "Hvor sandsynligt er det, at du ville købe eller abonnere på denne onlineservice, når det næste Call of Duty spil kommer ud?"
Activision fortæller Eurogamer, at de ikke kommenterer på rygter eller spekulation.
Men det er ikke første gang, Activision har rodet med ideen om en mere ambitiøs onlinevinkel på Call of Duty - en serie, som allerede har et populært og robust multiplayerfølge på både pc og konsol.
Allerede i marts måned sidste år lækkedes oplysninger om samtaler mellem Activision og Blizzard, mens de to firmaer diskuterede at slå sig sammen. Her talte Activisions chef, Bobby Kotick, i ambitiøse vendinger om de teoretiske muligheder ved at arbejde med COD-franchiset ud fra samme koncepter som massive onlinespil – i dette tilfælde selvfølgelig World of Warcraft med nogle af Blizzard sande eliter på den anden side af bordet . Senere sidste år resulterede de mange hyggestunder i øvrigt med realiseringen af fusionen mellem Activision og Blizzard - den største af sin slags til en markedsværdi af mere end 50 milliarder kroner.
Modern Warfare 2, det sjette i serien af Call of Duty spil, bliver udviklet af Infinity Ward og forventes i handlen den 10. november for PC, PS3 og Xbox 360. Husk at læse vores preview!
Du vil måske også synes om...
-
Face-Off: ZX Spectrum vs. Commodore 64 5
-
Diablo III Anmeldelse: Så er Helvede tilbage på jord 9
-
Blizzard indrømmer ubalance mellem klasserne i Diablo 3 0
-
Max Payne 3 Anmeldelse: Bodsgang 0
-
Fyringer hos holdet bag Star Wars: The Old Republic 1
-
Company of Heroes 2 Preview: Den russiske bjørn 0
-
Star Wars: The Old Republic - 1.3 game update trailer 1
-
Det danske indie-spil Johann Sebastian Joust bliver plagieret 0
-
Game of Thrones Preview 0
-
Diablo 3 storsælger overalt 0
-
Babel Rising nu med udgivelsesdato 0
-
Hackere lukkede Diablo 3 servers i går 1
-
Firefall MMO skifter kurs til mere skillbaseret form 1
-
Sniper Elite V2 Anmeldelse 0
-
MechWarrior Online beta start og spillerbetaling offentliggjort 0

Kommentarer (0)
Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!