Battlefield 1943 ude nu til Xbox 360*

BF 1942 genfødes til konsol. Spil online nu!

Opdatering kl. 17:10 - DICE skriver i spillets news ticker, at de er ved at tilføje flere servere, hvilket kan give problemer. Undertegnede har da også kun været inde i ét spil, før et disconnect blot 2 minutter efter start.

Så er det tid. Genfødslen af Battlefield 1932 på PC, genialt navngivet Battlefield 1943, er nu at finde på Xbox Live Marketplace til en pris af 1200 MS Points. Vægten er 559,32 MB og med i denne tilsyneladende lille størrelse følger muligheden for 24 spillere at bekrige hinanden til lands, til vands og i luften, præcis som i PC-versionen.

I morgen får Playstation 3 sin velfortjente version af spillet. Ærgerligt nok kan fanboys på de to konsoller ikke gå i flæsket på hinanden, men kan hver især se frem til massive kampe på tværs af først de tre baner Wake Island, Guadalcanal samt Iwo Jima, og på sigt en fjerde, The Coral Sea Map, som låses op efter at spillerne på begge platforme til sammen har opnået 43 millioner kills. Udfordringen starter som sådan den 10. juli kl. 19:43 dansk tid (hvilket vil sige, at målet sikkert er nået inden weekenden er omme).

Herunder kan du se film og billeder eller læse vores prøvespilning, mens du installerer.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.