Eurogamer.dk

World of Final Fantasy anmeldelse

Squall du ud og købe det?

Fjollet, useriøst, men sjovt og et solidt stykke fanservice til Final Fantasy-fans.

Jeg er stor fan af spilserien Final Fantasy. Jeg har spillet mig igennem alle spillene siden Final Fantasy VII, dog har jeg droppet online-spillene, da jeg ikke er den store fan af MMORPG-genren. Alle spillene har været en fornøjelse at spille, på den ene eller anden måde. Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg nogensinde har været skuffet over et spil i serien. Jeg går dog ikke og ser frem til spillene i serien, de bliver bare spillet når jeg har tid og lyst, og spin-off spillene har jeg aldrig nogensinde været interesseret i. World of Final Fantasy lander i kategorien Spin-off, hvilket vil sige, at jeg slet ikke har spekuleret på dette spil, før det landede i min postkasse. Så det var en lidt sær følelse, da jeg skubbede spillet ind i min Playstation 4, og tankerne faldt straks på, om det her virkelig skulle være det første Final Fantasy-spil, som ville skuffe mig?

World er en lidt sær størrelse, det er et vaskeægte Final Fantasy-rollespil, men det har en stil som man slet ikke er vant til fra serien. I denne serie er vi efterhånden vant til forholdsvis realistiske personer, men her er figurerne skiftet ud med såkaldte Chibi-figurer, som er mini udgaver med kæmpestore øjne. Historien er også beregnet til en yngre og bredere gruppe af spillere - den er ikke så dyster og fuld af voksne emner, som vi er vant til.

Historien handler om søskendeparret Lann og Reynn, som faktisk ligner nogle figurer fra Kingdom Hearts-serien. De har mistet deres hukommelse og lever et kedeligt og normalt liv. Lann og Reynn har dog en unik evne, som gør, at de kan fange og styre nogle mystiske væsner, som hedder Mirages. Disse kan kun findes i en verden som hedder Grymoire. Efter et møde med en mystisk kvinde, drager de afsted til denne verden, hvor de forsøger at genskabe deres hukommelse og fange en masse Mirage monstre på vejen. Det tager ikke lang tid, før at de bliver indblandet i en voldsom borgerkrig, hvor der er en ondskabsfuld ond magt, som forsøger at overtage herredømmet over hele Grymoire. Det er ikke den mest opfindsomme historie, som spiller en del på de kendte temaer med krig og hukommelsestab, men den fungerer faktisk rigtig godt i det her spil.

Du spiller World of Final Fantasy på samme måde som de ældste spil i serien: du styrer din person rundt på nogle smukke korte baner, og pludselig vil du støde på en modstander uden nogen form for advarsel. Når du så ender i en kamp, foregår dette også som før i tiden, hvor alle figurer skiftes om at udføre en kommando i kampen. Det hele virker meget kendt for folk, som har spillet de ældre spil i serien, men den nye type af modstandere giver spillet en helt anden dimension. Alle monstrene kaldes for Mirages. Det specielle ved dem er, at du kan fange dem, og få dem til at kæmpe på din side. På et tidspunkt i en kamp vil din modstander begynde at lyse. Det er forskelligt hvilke forhold som får dem til at lyse, nogle af dem skal simpelthen bare drænes for energi, mens andre skal heales eller rammes med en speciel slags magi, før det er muligt at fange dem. Der er 3 forskellige typer Mirages i spillet, de kommer i små, mellem og store størrelser, og lige præcis størrelsen er vigtig for, hvordan dine Mirage monstre kan slås sammen med dig. Du kan vælge at lade dem kæmpe ved siden af dig, som normale figurer i spillet, men det vil ikke lade dig besejre nogle af de sværeste fjender i spillet. Hvis du vil slå dem må du benytte dit hoved.

Når jeg siger hoved, så mener jeg det faktisk bogstaveligt. Som jeg nævnte før, så minder Lann og Reynn om figurerne i Kingdom Hearts-serien. Det vil sige, de adskiller sig meget fra Chibi-figurerne som lever i Grymoire. De er faktisk dobbelt så store som beboerne i landet. Heldigvis er de udstyret med en evne til at skifte form fra Gigant til Chibi, ved hjælp af et simpelt tastetryk. Når en kamp begynder, så tager den udgangspunkt i vores heltes størrelse. Du vil kæmpe i den størrelse du var, inden du stødte ind i din modstander. Er du stor så kan du kun bruge en lille og en mellem stor Mirage, som dine partnere i kampen, du kan lade dem kæmpe ved din side, eller du kan balancere dem på dit hovede. Ja, du kan balancere Monstre på dit hovede, det virker sindsygt ondsvagt på papir, men fungerer rigtig godt i spillet. Når du balancerer Mirages på dit hovede, så vil du kæmpe som en samlet figur, istedet for tre seperate, det vil sige at alle evner, energi og magi slås sammen i en person. På den måde bliver man stærkere og får flere taktiske muligheder i en kamp. Det samme gælder hvis du starter en kamp i den lille Chibi form, her kan du dog kun balancere en lille figur på dit hovede, tilgengæld kan du også sidde på en stor Mirage.

Når man har samlet sig til en stor figur, så er der dog en risiko for, at fjenden kan ramme dig med et slag eller magi, som gør, at de vælter og mister en tur i kampen. Fjenderne har samme mulighed som dig, de kan også begynde en kamp som en stor samlet figur, og du kan selvfølgelig også vælte dem. Det er en unik og anderledes form for kamp, og overraskende nok så fungerer det utroligt godt i spillet. Kampene er taktiske og underholdende på en ny måde. Specielt når du møder en Mirage som du rigtig gerne vil fange, men han sidder på hovedet af en anden Mirage, og hvis du vil fange denne Mirage må du først vælte dem, for herefter at finde ud af hvordan du fanger den. Der er mange af disse monstre i spillet, og du kan selvfølgelig selv bestemme hvilke Mirages du vil have med i kamp. Det her er selvfølgelig et rollespil, så du vil få XP og diverse genstande hver gang du vinder en kamp, både dine to helte og dine Mirages vil stige i niveau når de får nok XP. Du kan kun have et bestemt antal Mirages med dig, mens du går rundt i banerne, så du kan ikke have alle med dig hele tiden, og det er selvfølgelig kun dem som du har med dig, som får glæde af de kampe du vinder. Spillet opfordrer faktisk til at man skal samle så mange monstre som muligt, men samtidig finde sine favoriter som skal blive stærke ved din side. Men fordi der er så mange Mirage's som man kan samle, så endte det med at jeg hele tiden skiftede til den sidste som jeg fangede. Banerne er for det meste baseret på forskellig magi typer, kæmper man f.eks. varme steder, så er is magi bedst mod modstanderne, hvorimod ild og torden er bedst på de baner hvor det er koldt. Man starter næsten altid med at fange en type Mirage, som er perfekt til at slås mod de nye modstandere, så igen er det smartest at bruge den sidste Mirage som man fangede.

Spillet er et meget traditionelt rollespil, hvor man går fra by til by og snakker med personer som giver dig nye missioner, hvilket bringer dig til et nyt område, hvor du skal kæmpe dig igennem en række korte baner, som altid ender med en kamp mod en boss. World of Final Fantasy er dog en smule tung på den side, der bliver hele tiden fortalt små historier og det er fyldt til randen med mellemsekvenser. Jeg synes at World of Final Fantasy er præget af for meget historie fortælling, og specielt for meget fan service. De japanske udviklere bag spillet, synes det er nødvendigt at du hele tiden møder figurer fra gamle Final Fantasy spil, hvilket er underholdende for folk som kender disse personer. Men når de blander det sammen med en noget sær form for humor, så bliver det desværre en smule kikset. Søskendeparret Lann og Reynn er svære at tage seriøse, Lann fjoller rundt og blander ordene sammen, Reynn forsøger at være seriøs og nede på jorden, men ender desværre hele tiden med at diskutere med sin bror. Det er sjovt i 10 minutter, men efter at have været i selskab med dem i over 25 timer, så var jeg ærlig talt træt af dem, det er alt for barnligt og fjollet, og når de trak nogle af de mest kendte Final Fantasy figurer med ind i deres fjollerier, så sad jeg faktisk og slog mig selv på panden.

1

Hvis jeg skulle beskrive alle de muligheder og spil systemer, som er i dette spil, så kunne jeg nemt ende med at skrive en mindre roman, fordi her er meget mere i spillet end hvad jeg beskriver her. Jeg brugte ca. 25 timer på spillet, men hvis man vil fange alle monstre og finde alle hemmeligheder i den magiske verden, så er der mere mindst 50 timers spil gemt her. Det er ikke indhold som spillet mangler, desværre er indholdet ikke nok til at få mig igennem spillet mere end en gang, og så slet ikke på min ny Playstation 4 Pro. Grafikken i spillet er flot og detaljerig, men af en eller anden mærkelig grund, så er der en fejl på Pro konsollen, som gør at grafikken bliver pixeleret og uklar, det er mildest talt frygteligt at se på. Så hvis du har planer om at gennemspille World of Final Fantasy på Sony's nye konsol, så burde du nok lige vente til de (forhåbentligt) smider en patch online, som fixer denne grimme fejl.

World of Final Fantasy er et godt spil, som har et godt kampsystem og masser af charme, desværre er det for fjollet og alt for let at gennemføre. Sværhedsgraden er for lav, jeg savnede en udfordring i spillet. Chibi stilen passer overraskende godt til dette spil, men jeg er klar over at der vil være forskellige meninger om dette. Min kone kiggede på mens jeg spillede det en aften, hendes kommentar lød "Altså spiller du børnespil nu?", mens min 6 årige datter hele tiden sagde "Far, du skal lave dig lille igen, de der små figurer er bare så Cute".

World of Final Fantasy anmeldelse Mikael Bisp Squall du ud og købe det? 2016-11-28T12:29:00+01:00 3 5

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...