Eurogamer.dk

E3 2016: Streams, nyheder, tidspunkter og mere

Alt hvad du skal vide om E3 på et sted.

E3 er lige på trapperne, og rygter om nyt hardware, lækager, spilannonceringer og meget mere er bare timer væk. Mens Sony ikke kommer til at fremvise deres nu bekræftede PlayStation 4 Neo, vil de sikkert fokusere på PlayStation VR, der udkommer til efteråret. Microsoft rygtes også at have hardware på vej, uder kodenavnet Scorpio. Og Nintendo vil slet ikke fremvise deres kommende hardware, NX, for i stedet at koncetrere sig om Wii U-udgaven af det nye Zelda.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så ser årets E3 ud til at blive et af det mere spændende, især fordi der er masser af annonceringer på vej fra EA, Ubisoft, Bethesda og så videre.

Forneden kan du se hvor, og hvornår du kan se og følge de forskellige konferencer. Og bagefter vil vi opdatere siden med links til de største nyheder, så du ikke nødvendigvis behøver at sidde oppe den halve nat.

Forneden kan du også se hvornår konferencerne afholdes, med dansk tidsangivelse, naturligvis. God fornøjelse!

EA

  • Dato: 12 juni
  • Tid: 22.00

EA har besluttet sig for at flytte deres konference væk fra messegulvet til et mere privat fanarrangement. Det betyder også at de kan afholde deres konference allerede søndag i stedet for den mere traditionelle mandag. Forvent fokus på Titanfall 2, Battlefield 1, Mass Effect Andromeda, og måske kig på EAs kommende Star Wars-spil

Se EAs pressekonference her.

Bethesda

  • Dato: 13 juni
  • Tid: 04.00

Bethesda kunne sidste år udvide sin tilstedeværelse på E3 med en velvoksen konference, og det er også tilfældet i år. Natten til mandag går det løs, og vi glæder os til at se Dishonored 2, glimt af næste Fallout 4-udvidelse, og hvem ved? Måske bare den mindste antydning af det næste Elder Scrolls?

Se Bethesdas pressekonference her.

Anbefalet baggrundslæsning:

Microsoft

  • Dato: 13 juni
  • Tid: 18.30

Microsoft har til opgave at puste nyt liv i Xbox, i en tid hvor Sony sidder tungt på slagslisterne. Dette kunne være med nyt hardware, den kraftigere Xbox under navnet Scorpio. Og vi vil sikkert høre mere om Microsofts vision om at binde PC og Xbox sammen under Windows 10-paraplyen. Og på spilfronten er er sikkert mere Halo, Gears of War, og måske et nyt Dead Rising.

Se Microsofts pressekonference her.

PC Gaming Show

  • Dato: 13 juni
  • Tid: 20.30

For andet år i træk afholder AMD og PC Gamer et specielt show for PCen. Her vil firmaer som Bohemia Interactive, Relic og Studio Wildcard dukke op, og vi vil sikkert også se andre firmaer, der støtter PCen som platform.

Se PC Gaming Show her.

Ubisoft

  • Dato: 13 juni
  • Tid: 22.00

Ubisoft har sine E3-traditioner, som de holder fast i. Deres konference afholdes mandag i Orpheum Theatre, og det er endnu engang Aisha Tyler der binder hele herligheden sammen. Vær klar til at se noget fra det nyannoncerede Watch Dogs 2, det nye Ghost Recon Wildlands, samt nyt om Assassin's Creed.

Se Ubisofts pressekonference her.

Sony

  • Dato: 14 juni
  • Tid: 03.00

PlayStation VR er Sonys store E3-emne, da de ikke vil vise deres kommende PlayStation 4 Neo frem. I stedet kan vi forvente masser af VR, samt spilannonceringer, The Last Guardian (Kom nu, please!), og måske et par overraskelser.

Se Sonys pressekonference her.

Anbefalet baggrundslæsning:

Nintendo

  • Dato: 14 juni
  • Tid: 18.00

Der er ikke meget vi ved om Nintendos E3. De vil ikke fremvise deres nye maskine, og de vil kun snakke om det nyeste Zelda. Andre spilannonceringer, overraskelser og nyheder er på laveste blus. Vi håber dog at kunne se noget til Pokémon Sun/Moon, Monster Hunter Generations, Dragon Quest VII og Tokyo Mirage Sessions #FE.

Se Nintendos konference her.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...