Eurogamer.dk

Fallout 4-snydekoder og guide (PC, PS4, Xbox One)

Tips og tricks til Fallout 4, samt snydekoder hvis livet i ødemarken bliver for trist

Fallout 4 er landet, og det betyder, at du godt kan vinke farvel til dit sociale liv de næste mange uger. Bethesdas univers er som altid gigantisk, og med massevis at tage sig til bliver man ikke færdig med det første.

Ødemarken kan dog være et ubarmhjertigt sted, men så er det jo heldigt, at man, med få tips og tricks, kan gøre livet noget lettere. Nedenfor finder du en introduktion til at bygge en god startfigur, ligesom vi guider dig til alle Bobbleheads. Har man helt opgivet at overleve på egen hånd, har vi også samlet snykoder, som kan bruges på pc-versionen af spillet.

God fornøjelse!

Fallout 4-snydekoder og guide

Snydekoderne finder du længere nede på denne side, men husk også at kigge forbi vores øvrige tips og tricks til Fallout 4 (links her).

Fallout 4 - Bobbleheads - liste og placeringer
Her finder du alle spillets 20 bobbleheads samt deres placering

Fallout 4 - SPECIAL - sådan laver du en god figur
Vi guider til at få mest ud af dine evnepoint i starten af spillet

Fallout 4 - Base - Mad, drikke, strøm og forsvar
Sådan får du mest ud af dine ressourcer og bygger en god base

Snydekoder og konsolkommandoer

Akkurat som det plejer med Bethesdaspil er der en række konsolkommandoer, du kan køre i PC-versionen af Fallout 4. Disse kan både hjælpe dig i kamp, med at komme rundt eller få dig gennem spillet uden så meget som at løfte en finger.

Her følger en komplet liste over de koder og kommandoer, vi endnu er bekendt med.

Figurkoder og -kommandoer

Disse koder ændrer på din figur, og giver dig en fordel under kamp.

tgm - dette er spillets "God Mode", og gør dig udødelig.

player.setav speedmult [værdi] - ændrer din figurs hastighed, fra sneglefart til rumraket.

setscale [1 - 10] - ændrer størrelsen på din figur.

sexchange - ændrer din figurs køn.

tdetect - dette forhindrer NPC'er i at opdage dig.

player.setlevel [værdi] - her kan du sætte din figurs level.

caqs - hvis du skriver denne kommando, gennemfører du øjeblikkeligt spillet.

Områdekoder og -kommandoer

Ødemarken og dine omgivelser generelt kan tweakes med følgende kommandoer.

tfc - gør kameraet frit, så du kan se omgivelserne endnu tættere på.

tcl - fjerner helt kollisioner, så du eksempelvis kan passere gennem vægge og objekter.

set timescale to [værdi] - standard er 16, men ved at justere denne kan du få døgnet til at gå hurtigere/langsommere.

tmm 1 - aktiverer alle Pip Boy-markører på kortet.

unlock - åbner døre, pengeskabe og terminaler.

activate - aktiverer genstande, der normalt styres af en knap.

Kampkoder og -kommandoer

Snyd dig til sejr med disse koder, der vedrører spillets kampsystem.

tai - ved at aktivere denne kode deaktiverer du alle AI'er i spillet. Så står folk/fjender helt stille.

tcai - som ved ovenstående deaktiverer denne kode fjendernes kamp-AI, så de ikke kæmper imod.

killall - denne kode dræber alt nær dig, undtagen selvfølgelig dine følgesvende.

kill [ID] - indtast ID'et på det væsen, du vil slå ihjel og det er stendødt.

resurrect [ID] - omvendt den ovenstående kode genopliver denne væsenet med det pågældende ID.

tm - dette fjerner hele UI'en i spillet, inklusiv konsollen. Pas på!

Inventorykoder og -kommandoer

Sådan tilføjer du items til dit inventory, så du ikke behøver besværet med selv at finde dem.

player.additem 0000000f [værdi] - erstat [værdi] med det antal caps, du ønsker.

player.additem 0000000a [værdi] - erstat [værdi] med det antal bobby pins, du ønsker.

player.additem [item ID] [mængde] - tilføj det specificerede item [ID] til dit inventory og i den ønskede mængde.

Vi arbejder i øjeblikket på at samle en database over alle de items [ID], der er i spillet.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...