Eurogamer.dk

Warhammer: End Times - Vermintide - Anmeldelse

Left 4 Rats

Var det noget med en rotteburger?

Fatshark inviterer til hektisk og underholdende rotteslagtning på bedste Left 4 Dead-manér, og det er et show man ikke vil misse.

Det er længe siden der har været et solidt co-op spil til at konkurrere mod, eller måske erstatte det elskede Left 4 Dead. Da jeg så Warhammer: End Times - Vermintide begyndte min gamer-sans at vibrere. Kunne det her være spillet? Jeg satte mig for at finde ud af det.

Spillet er knapt så overraskende sat i Warhammer-universet, men kræver ikke en dybere forståelse for det, for at man kan nyde spillet; ikke mindst fordi at den narrative del af spillet ikke lægger skjul på, at vi først og fremmest er her for at smadre nogle rotter. Gerne hundredvis af dem.

Udviklerne bag spillet er det lille indie-studie Fatshark, og af hvad jeg har læst har de store planer for Warhammer: End Times - Vermintides fremtid. Det er fint, men det ligger jo i fremtiden, og vi er interesseret i hvad der fås nu. Heldigvis har jeg gode nyheder at dele med jer dér.

2013/articles//a/1/7/8/9/7/0/5/eurogamer-va60rw.jpg

Til at starte med er der nogle forskellige helte at vælge imellem, men man er ikke låst fast til én bestemt en på noget tidspunkt; man kan altid skifte til ny når man er i kroen, der fungerer som base. Jeg vil ikke kalde det for "classes" da der ikke er tale om bestemte roller, og heltene er ret ens når alt kommer til alt. De spilles dog forskelligt og kan nogle forskellige ting, som f.eks. magi for den enes vedkommende.

Det er tydeligt at se, at Fatshark er blevet inspireret af Left 4 Dead, for meget af det er identisk, og det er slet ikke en dårlig ting. Heltene snakker sammen medens man spiller, og voldsom musik gør dig opmærksom på den kommende "vermintide", der i stedet for en bølge af zombier er en bølge af rottemænd.

Det er tydeligt at se, at Fatshark er blevet inspireret af Left 4 Dead, for meget af det er identisk, og det er slet ikke en dårlig ting

2013/articles//a/1/7/8/9/7/0/5/eurogamer-nd5ws9.jpg

Selve rotterne kommer i forskellige former og størrelser, der strækker sig fra alt til de små, nærmest nøgne af slagsen, og helt hen til rotterne med fuld rustning og dårligt humør. Ridderrotterne (lad os kalde dem det) kræver ekstra strategi at nedlægge, især på de højere sværhedsgrader hvor en gruppe af dem får tårerne til at trille.

Dertil kommer alle de andre specielle rotter, som man let kan drage paralleller til Left 4 Dead med: Rat Ogre er spillets tank; Gutter Runner er Hunteren; Packmaster er smoker, for ikke at nævne alle de andre specielle rotter man kan støde på. Er man virkelig uheldig kan man sagtens støde på en ond kombination af dem, og forvente at se "Game Over"-skærmen dukke op.

Banerne er store og flotte, og stemningen er i top undervejs. Men husk lige at udforske dem grundigt

2013/articles//a/1/7/8/9/7/0/5/eurogamer-o8wf8p.jpg

Men Warhammer: End Times - Vermintide er mere end bare en pænere version af Left 4 Dead med rotter, og foruden de forskellige helte tilføjer den også noget helt nyt: Et loot-system. Når man har klaret en bane skal man rulle med nogle terninger, og alt efter udfaldet får man ét ud af en stribe våben på skærmen. Desuden får man også våben for at stige i niveau.

Lidt RPG-agtig er våben og andre genstande farvet efter kvalitet: De hvide genstande er standard; grønne er lidt bedre, og så kommer der blå og orange bagefter. Jo bedre kvalitet udstyret har, jo flere egenskaber kan de have. De grønne kan eksempelvis have én egenskab, og den kunne eventuelt være at man havde 20% chance for ikke at bruge stamina når man skubbede til fjender.

Det er desuden muligt at opgradere ens udstyr til næste kvalitet ved at smide dem hen på en armbolt og håbe på det bedste, men det er vigtigt at understrege, at spillet på ingen måde kræver den højeste kvalitet af udstyr for at kunne overvindes. Selv Cataclysm, der er spillets højeste sværhedsgrad, kan klares ved "hvidt loot". Dermed ikke sagt, at det ikke bliver åndssvagt svært, for det gør det selv med orange ting overalt.

2013/articles//a/1/7/8/9/7/0/5/eurogamer-vjemnl.jpg

Banerne er store og flotte, og stemningen er i top undervejs. Det anbefales desuden at man udforsker dem grundtigt, for at finde genstande der øger mængden af terninger man kaster, når banen er klaret. Level design er i top, og der er god variation i både størrelse, længde og omgivelser. Hver bane har selvfølgelig også et mål i sidste ende, og disse kan variere en smule: Måske skal man samle ressourcer op; måske skal man sprænge noget i luften, måske noget helt tredje.

Uanset hvad er der lovet hæsblæsende aktion fra start til slut, og man bliver ikke træt af at spille de samme baner igen og igen, og det siger alligevel en del om deres design. Der er desuden også en god portion baner at vælge imellem, så det er ikke fordi man er låst fast til blot fire forskellige.

Warhammer: End Times - Vermintide kommer ikke som sådan med noget nyt til bordet set med store briller på. Den tager dog en velkendt opskrift og putter lidt nye ingredienser og krydderier i, og i sidste ende har Fatshark skabt en fantastisk og stemningsfyldt rotteret af morskab. Spillet behøver da heller ikke at være nyskabende overalt for at være godt, og én ting er i hvert fald soleklart: Warhammer: End Times er voldsomt underholende, især med en gruppe venner.

Warhammer: End Times - Vermintide blev anmeldt til PC og er ude nu.

Warhammer: End Times - Vermintide - Anmeldelse Bille Vincent Brynjolfsson Left 4 Rats 2015-10-24T16:00:00+02:00 5 5

Kommentarer (13)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...