Eurogamer.dk

Nvidia GeForce GTX Titan X - Anmeldelse

4K-erobreren er ankommet

Titanernes tid er ikke forbi. Traditionen tro har Nvidia lanceret deres årlige GTX Titan, der repræsenterer det ypperste den aktuelle chip-arkitektur kan præstere. Dette års flagskib hedder ligesom sidste års model "Titan X", hvilket med garanti vil resultere i en del misforståelser rundt omkring, når der sammenlignes PC-konfigurationer. Modsat de andre Pascal-kort, der løbende er udkommet gennem 2016, så er dette års Titan X, som det eneste model, bygget op omkring GP102-chippen, der lover performance der er Titan-brandingen værdig.

3

Design og features

Designet er en blanding af den vanelige sorte tekstur, der normalt differentierer Titan-kortet fra de mere mainstream modeller, og så det samme kantede "krystal-design", der gør sig gældende blandt alle dette års reference - eller Founder's Edition - Pascal-kort fra Nvidia. GPUens processor har en base clock på 1.417MHz og en boost clock der hedder 1.531MHz. GDDR5X-hukkommelsen er clocked til 5GHz, resulterende i en dataoverførelseshastighed på 10Gbps. TITAN X opererer ved en maksimalt strømforbrug på 250 Watt og for at give dette bæst nok power, er kortet udstyret med både en 8-pin og 6-pin connector.

Sat overfor det hidtil vildeste kort på markedet - lillebror 1080 - så ligger Titan X inde med rundt regnet 50% ekstra når det kommer til forskellige specifikationer. Båndbredden på kortets hukommelse er steget fra 320GB/s til 480GB/s, akkompagneret af et interface spring fra 256 til 384 bits. Mængden af VRAM ser ligeledes et spring fra 8GB GDDR5X til 12GB og ROPs er steget fra 64 til 96. Antallet af CUDA cores hedder nu 3584, fra 2560, og texture units 224, fra 160. Det eneste punkt, hvor Titan X ligger lavere end sin forgænger er den ovennævnte clock speed, der med sine 1.531 (boost) er lige over 200MHz lavere en GTX 1080.

2

Outputmulighederne på kortets I/O-panel er til gengæld identiske med både 1080 samt de andre Pascal-varianter og består således af tre of DisplayPorte, en HDMI 2.0b udgang, og en enkelt dual-link DVI. DisplayPortene er 1.2 certificeret og 1.3/1.4 ready, hvilket understøtter 4K ved 120Hz, 5K ved 60Hz og 8K ved 60Hz. Samlet set giver Titan X mulighed for, at bruge op til 4 skærme samtidig.

Et nyt tiltag - og et som jeg regner med at mange potentielle købere, ligesom jeg, vil glæde sig over - er tilføjelsen af en backplate. Dette er noget som ellers kun plejer at høre med til kort fra trejdepartproducenter som Asus, Gigabyte og MSI og selvom det ikke er første gang vi ser det på et referencekort fra Nvidia (GTX 1070 og 1080 havde også begge backplates) så er 2016-Titanen det første af sin slags der er prydet af denne form for bagbeklædning.

4

Benchmarks

I dette test-segment hiver jeg mit Titan X gennem en række spil samt et stesstest-program for at se hvad kortet egentlig er i stand til i praksis. Vores test-setup ser således ud:

  • Bundkort: Gigabyte GA-Z97X Gaming GT
  • CPU: Intel i7-4790K
  • GPU: Nvidia GeForce GTX Titan X
  • RAM: 16GB Kingston HyperX Beast DDR3 2400MHz
  • PSU: EVGA Supernova P2 1200W
  • SSD: Kingston HyperX 3K 480GB
  • CPU-køler: Fractal Design Kelvin S34
  • OS: Windows 10 Home Premium 64 Bit
  • (Windows og samtlige drivere er fuldt opdateret)

Den første benchmark-runde fokuserer på stresstest-programmet FireStrike, der presser GPU'en og udregner en endelig performance score. Resultaterne kan ses her:

8

Anden runde bliver mere praktisk og tager et kig på hvilke fps(Frames Pr Second) vi i gennemsnit kan opnå i en række spil, der varierer i intensitet. Testen er udført ved 1920x1080, 2560x1440 og 4K(3840x2160). Resultaterne er som følger:

5
6
7

Temperaturer, strømforbrug og overclocking

Titan X indeholder unægtelig en overflod af hestekræfter, men med den slags muskler følger der varme med. På trods af dette, så holdt min sample sig faktisk under 70°C, selv når presset, hvilket dog betød at blæseren gik på warp speed, hvilket kunne høres. Ikke til den grad at det blev irriterende, men bare til det punkt at det blev hørbart - især når sammenlignet med trejdeparts-kort, der er udstyret med opgraderede blæsere og køling-setups.

Hele mit system trak mellem 343 og 357 Watt - højere end de andre pascal GPUer - men forståeligt når man tænker på, at man sidder tilbage med et performance-spring på omkring 35% fra Nvidias eget GTX 1080. I min overclocking-test lykkedes det mig at overclocke kortets boost clock-frekvens til 1764 - en stigning på 247Mhz fra fabriks-niveauet, der resulterede i en gennemsnitlig performance-stigning på omkring 12 procent.

1

Konklusion

Med en performance-stigning på 30-35% fra GTX 1080 og et massivt spring på 60% fra sidste års Titan X, placerer dette Pascalmonster sig alene på toppen af den grafiske rangstige. Men kender man bare lidt til Nvidias Titan-mærkat, så ved man også, at den slags herligheder ikke er billigt købt og i tråd med tidligere iterationer af dette monsterkort, så koster også 2016-udgaven hele 10.000kr at anskaffe sig.

Det hersker derfor ingen tvivl om, at der er tale en et luksusprodukt til de ypperste PC-entusiaster, der ikke kan få det vildt nok og som kan se bort fra at skulle slagte hele stalden af sparegrise. Men som altid er Nvidias Titan et kig ud i fremtiden - en forsmag, om man vil - på hvad alle vi andre kan se frem til når det uundgåelige GTX 1080 Ti bliver lanceret. Her vil der formegentligt være tale om Titan-esque performance til omkring 2/3 af prisen.

Men Titan X er den første sande 4K-erobrer, der uden problemer kan afvikle nye spiltitler ved 3820x2160. Ja, det er dyrt - men det leverer også usammenlignelig og uovertruffen performance til de heldige få, udvalgte PCer.

Du kan læse de komplette specifikationer for GTX Titan X på Nvidias hjemmeside.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...