Eurogamer.dk

MSI GeForce GTX 1070 Gaming X - Anmeldelse

Den Taiwanske Drage banker sømmet helt i bund

Nvidias GTX 1070 - værende mellembarnet i Pascal-familien - er ligesom tidligere X70-modeller en attraktiv størrelse, der for mange befinder sig i det i det optimale pris-til-performance leje. MSI's Gaming X 8G variant gør dette argument endnu mere relevant med opgraderede kvalitetskomponenter, der bl.a. tæller blæser og kølelegemer samt en gedigent overclock, der skruer gevaldigt op for kortets gaming-potentiale. Til omkring 2/3 af hvad det koster at anskaffe sig et GTX 1080, er der masser af hestekræfter at hente, til en mere medgørlig pris, som lang flere kan - og har lyst til - at være med på.

4

Design og features

Den fysiske præsentation er identisk med MSI's GTX 1080 Gaming X og begge gør brug af det kendte farveskema i sort og rød. MSI har implementeret deres nye TwinFrozr VI køler til at håndtere det kraftige overclock dette kort har over Nvidias standardkonfiguration. Base Clock frekvensen hedder henholdsvis 1607 MHz, 1582 MHz eller 1506 MHz, alt efter om du vælger at opererer i OC, gaming eller silent mode. Boost clocken for samme niveauer hedder 1797 MHz, 1771 Mhz og 1683 MHz

Som resten af Pascal-familien er også GTX 1070 et yderst strømbesparende og super effektivt kort, der kræver bare 150W, hvilket ikke burde være noget problem eftersom MSI har implementeret både en 6- og 8-pin connector, der er i stand til at levere hele 375W, skulle man være urolig. Ydermere, som jeg også kommer ind på længere inde i denne test, så er dette kort også ekstremt støjsvagt og forbliver i den såkaldte fanless mode, så længe temperaturen holder sig under 60°C.

10

Kortet måler 279mm i længen, er 42mm tykt og 140mm i bredden fra bundkortet. På I/O-fronten har man 3xDisplayPort, 1xHDMI samt 2x dual-link DVI at gøre brug af. Sammenlignet med GTX 1080 har GTX 1070 1920 CUDA cores fremfor 2560 og 8GB GDDR5 RAM der kører på et 256-bit bus - onkring 20% langsommere end de GDDR5X RAM man finder på 1080'eren.

Ellers er specifikationerne ganske identiske, da begge er baseret på Pascals 16nm FIN-FET proces og derfor besidder nye teknologier som eksempelvis; simultaneous multi-projection (SMP), VRWorks Audio og Ansel - hvilket gør dem toptunede og klar til Virtual Reality i forhold til sidste generation af Nvidiakort. Modsat GTX 1060, så kan GTX 1070, ligesom 1080, også gøre brug af Nvidias SLI-teknologi, så man kan installere og gøre brug af to kort på samme tid.

1

Benchmarks

I dette test-segment hiver jeg mit MSI GeForce GTX 1070 Gaming X gennem en række spil samt et stesstest-program for at se hvad kortet egentlig er i stand til i praksis. Vores test-setup ser således ud:

  • Bundkort: Gigabyte GA-Z97X Gaming GT
  • CPU: Intel i7-4790K @ 4,8 GHz
  • GPU: MSI GeForce GTX 1070 Gaming X
  • RAM: 16GB Kingston HyperX Beast DDR3 2400MHz
  • PSU: EVGA Supernova P2 1200W
  • SSD: Kingston HyperX 3K 480GB
  • CPU-køler: Fractal Design Kelvin S36
  • OS: Windows 10 Home Premium 64 Bit
  • (Windows og samtlige drivere er fuldt opdateret)

Den første benchmark-runde fokuserer på stresstest-programmet FireStrike, der presser GPU'en og udregner en endelig performance score. Resultaterne kan ses her:

6

Anden runde bliver mere praktisk og tager et kig på hvilke fps(Frames Pr Second) vi i gennemsnit kan opnå i en række spil, der varierer i intensitet. Testen er udført ved 1920x1080, 2560x1440 og 4K(3840x2160). Resultaterne er som følger:

7
8
9

Temperaturer, strømforbrug og overclocking

I mine benchmarks oversteg kortets temperatur aldrig 69 grader celsius og ofte lå ofte nede på omkring 65. Under idle lå temperaturen helt nede på 43-45 grader og i begge scenarier var lydniveauet yderst acceptabelt og oversteg aldrig 32 dB - hvilken man kan takke den nye TwinFrozr VI køler for. Hele mit system trak mellem 208 og 217 watt, hvilket er flot med den slags high-end performance man får leveret. I min overclocking-test lykkedes det mig at overclocke kortets base clock-frekvens til 1734 MHz - en stigning på 127 Mhz fra fabriks-niveauet, der resulterede i et gennemsnitlig boost clock-niveau på hele 2032 MHz - en performance-stigning på omkring 13 procent. Dette er mere end jeg umiddelbart havde regnet med, eftersom at kortet allerede var indehaver af et heftigt fabriksoverclock allerede inden jeg gik i gang med at teste grænserne. Desuden lykkedes det mig at overclocke kortets hukommelsehastighed fra 8108 MHz til 9624 Mhz.

2

Konklusion

MSI har skabt et performance-monster, der til 3.800 kr brager igennem så godt som alle grafiske udfordringer man kunne finde på at smide efter det. Det er næsten overkill til 1080p-gaming, med mindre man er indehaver af en 120+ Hz skærm, og har planer om at gøre brug af dens fulde potentiale. Ligeledes mangler der lidt på 4K-fronten hvis man ikke er typen der bryder sig om at gå på kompromis og skrue ned for de visuelle lækkerier.

Men til 1440p er dette kort fantastisk og man kan nu for alvor snakke om en bang-for-your-buck-GPU i dette mellemleje, der fortsat bliver mere og mere populært blandt gamere - ikke mindst takket være produkter som Acers Predator XB270HU og X34, der for alvor gør det attraktivt at game ved denne opløsning. MSIs GeForce GTX 1070 Gaming X er en stærk løsning for alle, der ønsker høj performance, men ikke føler for at bruge hele sparegrisen på et GTX 1080.

Du kan læse de komplette specifikationer for GTX 1070 Gaming X på MSIs hjemmeside.

5

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...