Eurogamer.dk

Hepper man på nørder?

Christian besøgte spilturneringen LCS Europe

Berlin er en fantastisk by med muséer, kultur, mad, drikke og et pulserende natteliv... og computerspil. Masser af computerspil.

Foruden adskillige computerspilsmuséer er Berlin også hjemmebane for den europæiske League of Legends-liga: LCS EUROPE. Unge knægte, har jeg hørt, med dun på overlæben, der spiller computerspil +10 timer om dagen, og som foruden at tjene virkelig gode penge på det også er feterede af fanboys og smukke kvinder.

Det lyder næsten som en røverhistorie, så jeg pakkede tasken, åbnede sindet og købte billetter til torsdag i uge 29, hvor fem kampe skulle afvikles.

Stil dig dér, posér, og lad være med at se akavet ud.

christian

Gaming-miljøet kan være en mærkelig størrelse, hvor der sjældent tages vel imod nybegyndere (newbs/noobs), og jeg var derfor spændt på, hvordan stemningen til ligakampene ville være, ikke mindst hvilken slags mennesker der ville dukke op. Og jeg blev overrasket.

Da billetterne til 10€ var blevet indløst og de obligatoriske akavede billeder foran sponsor-væggen var knipset...

...gik turen videre ind i studiet. Det første, der slog mig, var, at folk så virkelig "normale" ud. Jeg havde forventet langt flere "kælderdyr" med fedtet hår, reklame-trøjer fra Doritos og kikset tøj.

De var der naturligvis også, men blandt publikum var også flere familier, der tydeligvis havde gjort en dag ud af det med medbragte hatte, skilte med kampråb til yndlingsspillerne osv. Blandt andet så danske Henrik "Froggen" Hansen ud til at være virkelig populær på disse kanter.

Næste levende billede var dagens hype-man, der sørgede for, at publikum råbte og skreg, når kameraerne panorerede henover salen og var primus motor på, at der med jævne mellemrum bliver kastet merchandise ud til publikum (jeg fangede en plastic-banan med LoL-logoet på siden, yay).

Den vidste jeg slet ikke, at jeg kunne leve foruden.

Jeg fangede en plastic-banan med LoL-logoet på siden, yay.

banan

Det indskærpedes for publikum, at de ikke måtte overtræde den hvide linje på gulvet op imod spillerne, og jeg tænkte umiddelbart, hvilke groteske fan-scener, der er stukket af for at dén regel er blevet indført. Den første kamp gik i gang, og publikum var på lige fra start.

En kamp i League of Legends starter med, at hvert hold på skift vælger tre af spillets 126 karakterer, som er ude af kampen - hvis eksempelvis et hold konsekvent taber til karakteren Akali eller modstanderholdet er superstærke på Ziggs, fravælges disse fra spillernes bruttopuljer. Dernæst skiftes holdene til at vælge deres fem karakterer, som slutteligt fordeles til de fem roller:

TOP (typisk en karakter, der kan holde til en masse skade), JUNGLE (holdets libero, som hjælper lidt til over det hele), MID (holdets primære offensive kraft - oftest en magiker), ADC (Attack damage carry - en karakter, der gør meget skade over tid på afstand) og SUPPORT (karakter hvis rolle er at støtte hele holdet, primært ADC'en).

Noget af det, som publikum, åbenbart, elsker, er, når spillerne vælger karkaterer eller strategier, der sjældent ses. Der krydses fingre for, og heppes på, at ens yndlings-spiller trækker en kanin op af hatten og forvirrer modstanderholdet.

Der krydses fingre for, og heppes på, at ens yndlings-spiller trækker en kanin op af hatten og forvirrer modstanderholdet.

lol

Selve kampene forløber i tre forskellige samtidige baner, hvor de to hold á fem spillere prøver at snyde, overvinde og forvirre hinanden. Det første hold, der når at ødelægge modstandernes base, vinder - kampene tager sjældent under 30 minutter, og det hører til sjældenhederne, hvis man runder en time inden afgørelse.

Man kunne foranlediges til at tro, at en sådan forestilling ville blive ensformig, efterhånden som timerne skred fremad (én spilledag tager ca. fem timer), men LCS's kommentatorhold (som blandt andet tæller danske Martin "Deficio" Lynge) er fantastiske til at give skiftevis strategiske kommentarer om minutiøse detaljer i spillet eller farvefulde superlativsfyldte udbrud omkring spillets generelle gang. Med en evne til at tale til både nørden og nybegynderen, sørges der for, at man hele tiden er underholdt, tendenserende til det overstimulerede.

Hver gang, en kamp var spillet færdig, og ét sæt blege sportsudøvere kronet som sejrherrer, valfartede størstedelen af publikum ned til den arbitrære hvide streg for at tiljuble eller få en high-five af sejrsholdet. Taberne blev oftest siddende slukørede tilbage, og rullede stiltiende kabler til tastatur og mus sammen. -Jeg kan dårligt komme på et mere trist billede end en slukøret nørd.

players

I modsætning til eksempelvis fodboldkampe er der i esport kun venligtsindede og godmodige rivaliseringer. Fans håber oftest bare på en velspillet og hektisk kamp, hvor der kan hujes og jubles, når spillerne trækker de spektakulære moves op af hatten. Stemningen i arenaen var fantastisk med tilpas fokus på det fjollede, fornøjelige og formidable i at samle flere hundrede mennesker at sidde og kigge på skærme, sammen.

Online, gemt bag en skærm, kan særligt League of Legends tiltrække nogle aggressive typer, som ikke er bly for at ønske sygdom og uheld over mod- og medspillere. Det så jeg ikke skyggen af i Berlin. Alle var søde, hjælpsomme og påpasselige. Jeg så flere helt unge knægte (10-11 år) ankomme med U-Bahn eller bus og finde rundt på egen hånd.

Jeg håber at opleve den nordamerikanske liga eller den internationale scene inden længe, for hvis det, EUROPEAN LCS viste i Berlin, er standarden, så skal jeg helt klart afsted igen!

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...