Eurogamer.dk

Bliver man isoleret af at spille computer?

Christian kommenterer den aktuelle debat

Jeg kan levende forestille mig redaktørens store øjne, da journalisten trådte ind på kontoret: "Chef! CHEF!! Jeg har sommerens nyhed!" - og denne gang var det hverken valg, der var udskrevet, men så ikke rigtig alligevel, Bendtner der havde undladt at score mål eller en minister efter det faktisk udskrevne valg, der havde sagt noget dumt. Der var i stedet en gruppe forældre i Danmark, der var bekymrede for deres børn på en meget spinkelt grundlag.

"STOP PRESSEN!", råbte redaktøren og greb i det røde håndtag, der satte hele redaktionen i stå.

Her står vi så nu. TV2-nyhederne har for anden dag i træk kørt en overskrift på, at der måske er forældre (der er ikke nogen citeret i hvert fald) som er bekymrede for, at deres børn spiller computerspil, og for anden dag i streg træder en af Danmarks eksperter frem og forklarer, at sådan hænger det altså ikke helt sammen.

I de to artikler fra TV2 beskrives det først, hvordan flere og flere forældre er bekymrede for deres børns stigende computerspilleri, og dernæst hvordan man i fem hurtige snuptag får afviklet brugen af computere til andet og bedre formål.

Jeg forstår godt, at forældre er bekymrede for deres børn - det er sådan lidt en del af opgavebeskrivelsen, der udleveres på fødegangen

1

Jeg forstår godt, at forældre er bekymrede for deres børn - det er sådan lidt en del af opgavebeskrivelsen, der udleveres på fødegangen (har jeg hørt). Nyhedsværdien i selv samme faktum er dog svær at få øje på. Grundlaget for, at det kan lade sig gøre at køre nyheder uden andet end en catchy overskrift, er, at der stadig er en eller anden grad af tabu omkring computerspillene.

Jeg har hverken set Ekstrabladet eller TV2 køre artikler på forældre, der er bekymrede for deres børns lange dage på stranden eller fodboldbanen her i sommerferien; for tænk nu hvis purken spillede bagstopper fremfor angrebsspids? En af de ting, der let glemmes i virvaret af skyttegravsfloksler om firkantede øjne og voldelige ungdomsgenerationer, er, at computerspil er hamrende sociale og personligt opbyggelige.

Én ting er, at stort set alle populære computerspil i disse dage er bygget op omkring holdarbejde, rollefordeling og kommunikation - så kære forældre, ro på - poderne leger meget meget tit med hinanden, selvom de ikke sidder i det samme værelse. Med moderne headsets og computerprogrammer kan man "hænge ud" digitalt, og stadig sidde og fortælle røverhistorier om, hvem man dansede med i fredags, selvom man er i den svalende skygge på drengeværelset.

En anden ting er, at computerspil er virkelig episke - man slår drager ihjel, redder prinsesser, befrier hele jorden fra onde superskurke osv. Den slags oplevelser gør et indtryk, og mennesker er skruet sådan sammen, at vi gerne vil tale om vores indtryk.

Derfor er langt de fleste computerspillere engageret i en eller anden form for community, hvad enten det er skriftligt på nettet, i skolegården eller med kammeraterne i telefonen hvor spil og oplevelserne derfra vendes, drejes og diskuteres - allerhelst med vennerne, men også gerne med fremmede mennesker, med hvilke man deler denne fantastiske fritidsinteresse.

Der er INGEN beviser for, at computerspil som hobby skulle være mere skadelige end skakspil, madlavning eller potteplantning.

2

Der er INGEN - og vi gentager en enkelt gang for TV2 - INGEN beviser for, at computerspil som hobby skulle være mere skadelige end skakspil, madlavning eller potteplantning. Computerspil kan være fantastiske.

Computerspil kan være det, der introducerer børn og unge mennesker for første møde med kriser i mellemøsten, etisk ambivalente valg eller helt forunderlige rejser, hvor nye verdener og mennesker mødes, forgår og måske genopstår.

Computerspil kan være døren til magiske verdener, hvor man glemmer sin hverdag for et par timer og i stedet er verdens mægtigste troldmand, fodboldspiller eller cowboy på prærien (eller alle tre på samme tid).

Hvis vi for et øjeblik glemmer den sensations-orienterede nyhedsmaskine, der spytter de her halvhjertede clickbait'ish venstrebens-skud ud og fokuserer på dem, det egentlig handler om her, forældrene til gamer-generationen, så tillad mig at tale direkte til dem for en stund:

Hvis jeres børn spiller computerspil, er det fordi, de oplever noget der. De bevæges, forbløffes og imponeres.

3

Kære Forældre,

Tillykke med jeres børn - jeg er sikker på, de er herlige. I vil opleve, at i takt med at de vokser op får de flere og flere interesser, som I ikke forstår. Det er godt. Det er en god ting. Jeres børn bliver interessante og spændende mennesker, jo flere farver de får på deres palet undervejs i opvæksten. Tænk sig at der vokser børn op, der ikke kan andet end at klare sig i skolen.

Hvis jeres børn spiller computerspil, er det fordi, de oplever noget der. De bevæges, forbløffes og imponeres. Ville I ikke blive nysgerrige, hvis I pludselig stod i en situation, hvor jeres nyvundne magiske kræfter var de eneste, der kunne redde planeten? Eller hvis I var den eneste elitesoldat, der kunne stoppe en ny atomkrig? Eller...

Når I skræmmes væk fra dette nye fantastiske medie, eksempelvis af venstrehåndsjournalistik fra TV2, så sender I også et signal til jeres børn om, at computerspil er tabu. At det ikke er noget, vi snakker om. At det er en beskidt lille hemmelighed, som vi må acceptere eksisterer, men vi helst ikke taler højt om. Når I sender dét signal, så skaber I automatisk en ungdomsgeneration, der er fanget imellem noget, der i dén grad drager, og noget som er tabu.

Det eneste, dét fører med sig, er, at ungerne låser døren til værelset og sætter bredbåndsforbindelsen på overdrive derinde. For sig selv. I bliver ikke inviteret med i snakken om, hvad der skete i hverken World of Warcraft eller League of Legends i dag, men er i stedet reduceret til de hysteriske indslag i hverdagen, der trækker stikket og råber "UD OG LEG MED DE ANDRE!". Der på boligblokkens fællesareal kan så stå samtlige de unger, som lige havde gang i en fantastisk leg i Minecraft eller Counter-Strike og sammen sparke til en ligegyldig fodbold, i mens tankerne kredser om den episke monsterjagt, der foregik hjemme på værelset for en time siden.

4

Snak til jeres børn. Helt seriøst, jeg mener det. Giv hjemmets au-pair fri for en dag, og spørg jeres børn: "Hvordan går det i det der spil? Hvad går det egentlig ud på? Hvorfor er det vigtigt, om der er ild i dit sværd eller ej?". Validér barnets brug af computerspillene, således vil det også føle sig trygt ved at komme til jer med både bekymringer og gode oplevelser.

Kommunikationen er vigtig; det kan være svært at forstå, hvorfor det er vigtigt at spille World of WarCraft til kl. 02:00, men måske jeres barn har fået en særligt god ven som sidder i Sydkorea? Spørg dem, og glem måske lige sengetiden for en enkelt aften.

Slutteligt - hvis nu jeres barn hele tiden er digitalt og trives allerbedst i de mange belønninger, roser og virtuelle venner, der er der, så kunne det måske tyde på, at det er nogle ting, der mangler i hverdagen? Lad ikke jeres bekymring ende med, at I trækker stikket til computeren og jager afkommet ud fra værelset, men spørg interesseret, bekymret og ærligt jeres børn, om der monstro er noget galt.

Hvis I er ærlige, så skal de også nok være det. Lad være med at lade eksperter og nyhedsværter guide jeres forhold til børnene; I kender dem bedst, og ved hvad det betyder, når de i bedste teenagesprog trækker på skuldrene og siger "Fint". Snak med dem, anerkend deres interesse, og arbejd hen i mod nogle regler og rammer, som både I og de kan leve med. Så simpelt er det.

Start bare pressen igen, der er ikke sket en skid.

Kommentarer (5)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...