Eurogamer.dk

White Night - Anmeldelse

Mørket byder på ubudne gæster

White Night er vellykket survival horror kombineret med flot film noir.

Boston. 1930'erne. Sort med hvidt, hvidt med sort. Tænk Sin City og MadWorld. Din fjende er mørket, din livline er lyset. Franske OSome Games har skabt en visuel bombe af et survival horror-spil i form af White Night. Det er klassisk survival horror kombineret med film noir, og det fungerer i dén grad.

Som sagt, historien starter i 1930'ernes Boston, hvor du under en cruise i din sportvogn kommer til at nedkøre en ung kvinde, der befinder sig midt på vejen, med det resultat at du kører galt og kommer slemt til skade. Du lever, men du vralter rundt og holder dig i siden (jeg formoder at vores detektiv-look-a-like har et par brækkede ribben), og ved et tilfælde havner du foran porten til det nærtliggende og voldsomt store, creepy mansion, komplet med egen kirkegård og brønd. Du får banet dig vej gennem lågen, og her starter eventyret.

crooked one

Forhaven trænger til en kærlig hånd

Du kan frit udforske grunden, men hvis du har forhåbninger om at komme indenfor og bruge telefonen, vil jeg stærkt anbefale at tage den med ro og tage et kig omkring; man har selv ansvaret for at opstøve de 60 ledetråde, som kommer i form af avisartikler, dagbøger, nøgler, fotografier, genstande og lignende, som er spredt rundt omkring, både indenfor og udenfor.

White Night er en visuel orgasme, som skal opleves. Historien kunne have været en bunke hø, og det ville ikke betyde noget, da spillet er så anderledes og surrealistisk og gennemført, at du dårligt ville bemærke det. Heldigvis er historien spækket med suspense, detektivgåder og puzzles, som du løbende skal løse for at kunne komme videre til det næste kapitel. Spillet er relativt åbent og lader dig udforske kroge og hjørner, alt imens du indsamler information om de mennesker, der levede og døde i huset i jagten på at overleve og opklare mysteriet om pigen du kørte ned.

White Night er en visuel orgasme, som skal opleves. Historien kunne have været en bunke hø, og det ville ikke betyde noget, da spillet er så anderledes og surrealistisk og gennemført.

light bitch

Uden at afsløre for meget, så vrimler huset med klamme spøgelser som - mildest talt - er psykotiske og hævngerrige, så man skal passe på, at de ikke opdager en, og så ellers løbe hurtigt og finde den nærmeste lyskontakt hvis de gør. Desværre respawner spøgelserne på de underligste tidspunkter og steder, så du aner ikke helt hvor eller hvornår "shit will go down". De første par timer fandt jeg det pænt frustrerende og Game Over flashede et par gange henover skærmen, før jeg fangede fidusen.

Husk på, dit mål er at opklare mysteriet bag Margaret The Monster og overleve helt til sidste kapitel. Du kan ikke rigtig bevæge dig rundt uden lys, og derfor er der placeret tændstiksæsker rundt omkring, men tændstikkerne går ud efter noget tid, og når du ned til sidste tændstik og den går ud, tough luck, you're dead. Det er ikke et minus, men en svedig detalje for et spil som allerede formår at få dine hjerneceller til at græde af glæde og frustration på én og samme tid. Nå ja, pas på med at være for længe i skyggerne, det kan du nemlig også dø af.

OSome Games har castet en lækker stemme til spillets hovedperson, og det kan virkelig mærkes.

sexy headshot

Hans stemme taler bukserne af dig

OSome Games har castet en lækker stemme til hovedpersonen, og det kan virkelig mærkes. Det skaber stemning og den rette mængde suspense, kontra de typiske stemmer der er at finde i spil, som har en tendens til at spolere et fedt gameplay med dårligt oplæste replikker. Frygt ej, dine ører vil forelske sig i den mandlige-men-blød-som-pisket-mascarpone stemme, som Hr. Fedora-hat er indehaver af i dette spil.

For at sætte fingeren på den røde knap og brokke mig, så vil jeg gerne påpege den overvældende mangel på save spots. Du kan kun gemme spillet via en lænestol, og dem er der ikke mange af, så hvis du dør, bliver du ofte sendt et godt stykke tilbage. I længden bliver det vanvittigt irriterende, så hvis du mangler tålmodighed, vil dette unægteligt bringe dit sind i kog, primært fordi spøgelser i White Night = instant death.

crazy daisy

Ganske vist er White Night et survival horror-spil gone puzzle, men udover de få øjeblikke, hvor man hviner som en stukket gris og febrilsk prøver at undslippe de klamme spøgelser, så er der ikke så meget horror over det. Faktisk læner spillet sig mere op ad et detektiv-gåde-puzzle-spil, hvilket er fint. Det er en dejlig tilføjelse til at marked, der alt for ofte fokuserer på action, effekter og fotorealistisk grafik; det er der intet af i White Night, men til gengæld oser det af gammeldags film noir-magi, fuldendt med skæve kameravinkler og et soundtrack, der byder på klassiske jazznumre og lumre lyde. Spillet er designet på en måde, der formår at få din puls op i højeste gear uden at gøre brug af ekstrem vold, blod og indvolde, hvilket jeg personligt synes er et plus.

Spillet er dog ikke svært at finde ud af. Det er simpelt, forstået på den måde at når du først har fundet ud af at bevæge dig rundt og bruge dine tændstikker strategisk, så kører det for dig. Det er måske heller ikke verdens længste spil, men det er det hele værd. Jeg er i hvert fald positivt overrasket og kan kun anbefale det. Medmindre du selvfølgelig hader enhver form for horror-spil.

White Night blev anmeldt på PC. Spillet er ude nu.

White Night - Anmeldelse Nadia Mouritzen Mørket byder på ubudne gæster 2015-03-11T09:00:00+01:00 3 5

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...