Eurogamer.dk

Assassin's Creed: Rogue - Anmeldelse

Lillebror træder ud af skyggen

Rogue er et ganske flot indslag i serien, der på ingen måder lider af at stå i skyggen af sin storebror, Unity.

Her er et spøjst faktum om undertegnede. Assassin's Creed har faktisk aldrig rigtig formået at fange mig, men jeg spiller dem alligevel.

Der er et eller andet dragende ved muligheden for at opleve historiens vingesus på nærmeste hold, og den følelse gør, at jeg lever med seriens temmelig tunge styring, rædselsfulde pacing og forvirrende plot.

For mig gik det allerede ned af bakke efter seriens første, og ganske fremragende, udspil, men det kan du høre meget mere om i Eurogamers ugentlige lydklumme, Detaljerytterne.

Efter det rædselsfuldt langsommelige Assassin's Creed 3, lod Ubisoft dog til at have fået fornyet energi med udgivelsen af sidste års Black Flag, som jeg var ret vild med. Her var kedsommelige snigemissioner erstattet af vilde søslag, fordrukne pirater og det store, blå ocean.

Ret skal være ret - Black Flag bød stadig på de samme elendige missioner som sine forgængere, men spillet læssede en god portion pirat-underholdning ovenpå og bød samtidig på den nok bedste sci-fi rammefortælling siden seriens allerførste udgivelse. Et år efter står Ubi Soft nu med hele to udgivelser i Assassin's Creed-serien. Først og fremmest det stort opslåede og bombastiske Unity og - lad os bare slå det fast fra starten - det, der nok burde have været en udvidelsespakke til Black Flag, Assassin's Creed: Rogue.

Hvor Unity både formåede at udkomme på den nye generation af konsoller og samtidig gøre et ihærdigt forsøg på at sætte verdensrekord i dårlig PR-omtale grundet utallige tekniske fejl, føles Rogue som en forældet oplevelse. Rogue udkommer nemlig kun på de gamle konsoller, PS3 og Xbox 360, og er i både form og indhold, voldsomt inspireret af både Assassin's Creed 3 og Black Flag.

Assassin's Creed: Rogue er et overraskende godt spil, der for mig var en både bedre og mere sammenhængende oplevelse end Unity.

1

Rogue føles som det, spillet grundlæggende er - et biprodukt, som Ubisoft kunne udvikle for begrænsede ressourcer ved at genbruge formularen fra Black Flag. Men her kommer den lidt spøjse sandhed; Rogue er, netop derfor, et ganske underholdende og velfungerende spil, der byder på en spændende fortælling og solid underholdning. Rogue er på ingen måde nyskabende og fører overhovedet ikke serien i nye og mildest talt tiltrængte retninger, men hvis man morede sig med Black Flag og gerne vil have mere af det samme, er Rogue et fornuftigt køb.

Fortællingen i Rogue føles i høj grad som en blanding af Black Flag og Assassin's Creed 3, hvilket, måske lidt overraskende, faktisk er en god ting. Plottes føres noget hurtigere frem end i sidstnævnte og bidrager med noget af den kækhed, der kendetegnede Black Flag. Især er jeg glad for at se førstepersonssekvenserne i fremtiden fra Black Flag vende tilbage, omend disse igen i lidt for høj grad emulerer forgængeren, uden at bidrage med ret meget nyt.

Plottet finder sted tyve år før Black Flag, og hændelserne har direkte indflydelse på Assassin's Creed 3, så Rogue føles på alle måder som en afslutning af det Ubisoft har kaldt "The American Saga".

2

Plottet finder sted tyve år før Black Flag, og hændelserne har direkte indflydelse på Assassin's Creed 3, så Rogue føles på alle måder som en afslutning af det Ubisoft har kaldt "The American Saga". Selvom jeg ikke var ubetinget begejstret for fortællingen i hverken Assassin's Creed 3 eller i Black Flag, er der en smittende entusiasme at finde i Rogues plot, hvor man virkelig kan mærke, at udviklerne brænder for at afrunde fortællingen. Der bliver fulgt op på løse ender og generelt lykkes det faktisk fortællingen at skabe en fin og sammenhængende historie mellem de tre spil, plus PS Vita-spillet Liberation.

Rogue føles generelt meget som en slags "Greatest Hits"-samling fra Assassin's Creed-seriens første syv års levetid. Flere af missionerne følger missionsdesignet fra seriens første spil, hvor man kan indsamle oplysninger, før man kaster sig over snigmordet. Jeg har personligt altid elsket dette designelement, så det var et glædeligt gensyn!

På samme vis præsenterer Rogue elementer fra seriens senere spil, hvor især renovations- og borg-elementerne skinner. Den nok bedste nyskabelse i Rogue er, at fjenderne nu også kan snige sig ind på spilleren, hvilket tilføjer kamp et helt nyt dynamisk element. Samtidig foregår store dele af spillet på havet, hvor det glimrende kampsystem fra Black Flag bliver genbrugt.

3

Assassin's Creed: Rogue er et overraskende godt spil, der for mig var en både bedre og mere sammenhængende oplevelse end Unity. Hvor Unity føles som en flot, bombastisk og noget rodet blockbuster, er Rogue et mere sammenhængende og gennemtænkt produkt, der dog mest af alt føles som en udvidelse af allerede udgivne spil.

Derfor må prisen også siges at være i den absolut høje ende, men hvis man endnu ikke er træt af serien, er Rogue en solid, velfungerende og ret underholdende oplevelse.

7 / 10

Assassin's Creed: Rogue - Anmeldelse Johannes Wørts Lillebror træder ud af skyggen 2014-12-11T18:00:00+01:00 7 10

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...