Eurogamer.dk

Ryse: Son of Rome PC Anmeldelse

It's-a me, Marius

Romertiden er på forunderlig vis aldrig blevet udnyttet i særlig høj grad i computerspil, på trods af en rig historie med rigelige mængder blodsudgydelser, erobringer og konspirationer. I de få tilfælde, hvor Rom har været udgangspunktet, har det som regel været i strategi-sammenhæng, som i det succesfulde Rome: Total War. Deciderede actionspil med romertema har der således været langt imellem.

Det har Crytek ment var en overset mulighed, og har derfor kastet sig over emnet i Ryse: Son of Rome. Her er der tale om rendyrket action i tredjeperson, som vi kender det fra bl.a. God of War.

Hvor man i God of War koncentrerede sig om græsk mytologi, og derfor gjorde kål på sagnmonstre og guder, han man i Ryse valgt at have et mere jordnært udgangspunkt. Roms sønikke, Marius, er soldat i den Romerske hær, og bevidner sin families død forårsaget af keltiske barbarer. Det bliver han naturligvis godt bister over, og sværger hævn over familiens banemænd. Han begiver sig derfor ud på et længere hævntogt sammen med den øvrige romerske hær, hvor de i fællesskab river barbarer fra hinanden, hvorend de kan opstøve dem.

Undervejs gør Marius karriere i hæren via sin snarrådighed og ikke uanseelige evner med sværd og skjold, og historien byder på lidt småtwists hist og her, dog uden nogensinde at overraske gevaldigt.

Fortællingen præsenteres igennem cut-scenes mellem hvert luns action, og Crytek har fået godt fat i fortælleteknikken i denne omgang. Historien er fortalt med god forståelse for pacing, og animation og særligt stemmeskuespil er i den absolut gode ende af skalaen. Marius selv er måske ikke den mest interessante karakter nogensinde, men i det øvrige hold er der nogle virkeligt gode figurer imellem, og særligt de to kejsersønner, Commodus og Basilius, skiller sig ud. De er nogle vederstyggelige sataner, og det er tydeligt, at de respektive stemmeskuespillere har haft en fest med at indspille de to.

Crytek har fået godt fat i fortælleteknikken i denne omgang. Historien er fortalt med god forståelse for pacing, og animation og særligt stemmeskuespil er i den absolut gode ende af skalaen.

ryse

Når man så selv får overladt slagets gang, er det hovedsageligt sværdet der taler. Ryse er et action-spil til benet, og der er ingen distraktioner i form af gåder, strategi eller andet til at fjerne fokus. Marius styres rundt i tredjepersonsperpekstiv, og så er det ellers bare med at give alle du støder på en ordentlig dragt prygl.

Kampsystemet er en lidt spøjs størrelse, som har samlet inspiration hos førnævnte God of War, og i høj grad også hos Batman: Arkham-spillene. Der er dog slet ikke samme dybde i Ryse, og stort set hver given kamp kan koges ned til: afværg, angrib, angrib, slå med skjold, angrib, start henrettelse.

90% af tiden går med at sætte sværd til barbar. Det er ganske vist sjovt, men man kunne godt efterspørge bare en smule udvikling i gameplay henover spillet. Der er ingen combos at lære, eller nye evner eller dimser at optjene, så der sker ikke meget nyt rent gameplaymæssigt efter den første halve time.

Når modstanderen er tilpas mør, kan man starte en henrettelse, hvor de kæmpende går i slow-motion. Fjenden vil så være omgærdet af et enten blåt eller gult skær, som svarer til X og Y på dit joypad (eller tilsvarende mus/keyboard kombination). Det sker et par gange med forskellige farver, hvor Marius med hvert tastetryk giver fjenden endnu et drabeligt dask, indtil livet er tævet helt ud af den uheldige fjende. Systemet er i høj grad baseret på timing, og man præmieres efter slagtningen med liv, XP eller Focus i varierende grad, alt efter hvor god ens timing har været.

Focus spenderes på Marius' særlige evne, hvor man med et tryk på LB får tiden til at gå langsomt i et begrænset tidsrum, hvilket giver mulighed for at tampe løs på fjenderne, uden at de kan stille det store op i protest.

Og det er desværre dybest set det hele. Undertiden vil der være sektioner, hvor man kan kaste lidt med spyd eller bemande en low-tech turret, som affyrer store pile, eller smådirigere lidt med tropperne, men 90% af tiden går med at sætte sværd til barbar. Det er ganske vist sjovt, men man kunne godt efterspørge bare en smule udvikling i gameplay henover spillet. Der er ingen combos at lære, eller nye evner eller dimser at optjene, så der sker ikke meget nyt rent gameplaymæssigt efter den første halve time. Ganske vist kan man bruge sine optjente XP-point til at købe mere liv, Focus eller kunne bære flere spyd, men det har ikke den store indvirkning på spillets gang. Man kan også købe nye "execution moves", som får Marius til at hakke fjenderne i smadder på nye måder, men man har som spiller ingen indflydelse på hvilken der bruges, og derfor føles det også lidt ligegyldigt.

Den anden helt store anke ved Ryse, udover den manglende udvikling, er den ikke imponerende længde. Man kan lære hvad der er at lære om Marius på omkring 6 timer, hvilket ikke er overvældende lang tid. En kort, men fokuseret og intens oplevelse er dog til enhver tid at foretrække frem for ligegyldige svinkeærinder og andre forsøg på at trække spil i langdrag, og Ryse er stramt fokuseret. Det er ca. lige så lineært som Tetris, men der er en stak collectibles at finde, som åbner op for concept art, tegneserier mv., hvilket måske kan give anledning til en tur mere. Derudover findes en multiplayer-del, som der givetvis kan presses nogle timer ud af, men vi har ikke set på den i forbindelse med denne anmeldelse.

Ryse's helt store trumfkort er, som det er for vane med udgivelser fra Crytek, præsentationen. Der er alle steder en utroligt imponerende detaljerigdom, og det tekniske niveau er helt uovertruffen. Crytek må også have nogle af branchens allerbedste designere ansat, for der er intet i spillet, fra småsten til palads, som ikke er lige i øjet, eller bedre endnu. Bombastisk musik og gode bastante lydeffekter gør også sit til, at hele pakken føles finpudset og professionelt sammensat.

Hvis man er på udkig efter en simpel, men solid, omgang action med tårnhøje produktionsværdier, kan man godt forberede sig på nogle fornøjelige timer i selskab med Marius.

Hvis man er på udkig efter en simpel, men solid, omgang action med tårnhøje produktionsværdier, er Roms yngel slet ikke noget skidt bud. Man skal blot på forhånd vide, at dybde er en mangelvare, og at eventyret ikke varer ret længe, og med det in mente, kan man godt forberede sig på nogle fornøjelige timer i selskab med Marius.

7 / 10

Ryse: Son of Rome PC Anmeldelse Troels Sejrup Rødkjær It's-a me, Marius 2014-10-19T16:27:00+02:00 7 10

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...