Eurogamer.dk

The Vanishing of Ethan Carter - Anmeldelse

Hulu bulu - Ethan hvor er du henne?

The Vanishing of Ethan Carter er et smukt, men kort bekendtskab.

Sjældent har man oplevet et spil, som er bedre i stand til at give en følelse af "sted", som The Vanishing of Ethan Carter er det. Man føler i allerhøjeste grad, at området man bevæger sig rundt i er revet ud af virkeligheden, og at hvis man leder længe nok derude, vil man til sidst dukke op på stedet.

Det skyldes i høj grad den helt uforlignelige grafik. The Astronauts, spillets skabere, har med held benyttet teknikken Photogrammetry til spillets verden, og resultatet er en, hvis ikke 100% fotorealistisk, så i hvert fald 100% troværdig, verden.

Photogrammetry er dybest set en teknik, hvor man tager en ordentlig stak billeder af et givent objekt, lader en computer scanne dem, hvorefter den spytter en fotorealistisk model ud i den anden ende. Det er naturligvis en smule mere kompliceret end som så, men jeg vil lade The Astronauts selv fortælle de interesserede om teknikken via dette link.

Spørgsmålet er så, er det et sted man har lyst til at være?

Gør man sig klart hvad man går ind til, må det blive et rungende ja. Det står hurtigt klart, at enhver form for action må man skyde en fotorealistisk hvid pind efter. Ethan Carter er et Adventure spil, på nogle punkter i familie med Myst, men heldigvis på andre punkter meget sin egen.

Der er meget få øjeblikke i Ethan Carter, hvor man ikke er overvældet af grafikken.

ethan1

Hvor man i Myst skulle piske øen tynd for at trække i et arbitrært håndtag for at dreje en vilkårlig urskive på tværs af øen, mere eller mindre bare fordi, er alle gåder i Ethan Carter nogenlunde logisk opbygget. Selv når de bliver småkryptiske, er de løst på kort tid, hvis man lige figurativt sætter sig ned og tænker sig lidt om. Alle nødvendige objekter til en given gåde er inden for rækkevidde, hvilket også hjælper overskueligheden gevaldigt. Helt fri for pixel-jagning kan spillet dog ikke kaldes, og enkelte objekter skal man kigge ret nøje efter, men langt det meste ligger på den slagne sti.

Ethan Carter nægter dog, på samme vis som Myst, at holde spilleren i hånden. Fra første øjeblik er man som spiller på egen hånd, og så er det ellers bare med at finde ud af hvordan det hele foregår, ellers sker der ingenting. Der er imidlertid ikke den helt store vifte af interaktionsmuligheder, så man får hurtigt styr på sagerne.

Ethan Carter nægter dog, på samme vis som Myst, at holde spilleren i hånden. Fra første øjeblik er man som spiller på egen hånd, og så er det ellers bare med at finde ud af hvordan det hele foregår, ellers sker der ingenting.

Det viser sig også hurtigt, at det slet ikke er nødvendigt med de store armbevægelser rent gameplay-mæssigt. Ethan Carter formår at fortælle sin historie behændigt gennem de begrænsede udfoldelsesmuligheder, og spillet gemmer på enkelte fremragende og meget tilfredsstillende gåder, som på ingen måde er hindret af den simple styring.

Fortællingen hæmmes dog en smule af stemmeskuespillet og synkronisering af mundbevægelserne. Det er ikke direkte Muppet Show rent animationsmæssigt, men der lades noget tilbage at ønske, som kan trække de allermest kritiske lidt ud af oplevelsen. Ligeledes er stemmeskuespillet en smule under par, men det gør sit job uden at distrahere for meget, og det kan ikke være The Last of Us det hele.

Historien placerer sig umiddelbart i horror-genren, men der er ikke mange søvnløse nætter at hente ud af Ethan Carter. Ikke fordi historien eller stemningen er forfejlet, for det er de ingenlunde, men Carter er tættere beslægtet med Lovecraft end f.eks. Alien, hvilket giver en anden horror-dynamik end man måske er vant til. Er man ude på at blive skræmt fra vid og sans, bør man nok nærmere se i retning af Alien: Isolation eller Outlast.

Er man bare perifært interesseret i Adventure-genren, eller alternativt digital skovfetichist, så er den unge Hr. Carter bestemt et bekendtskab værd.

ethan2

Investerer man i Ethan Carter for at holde ferie hele oktober i The Vanishing's tegn, bliver man nok skuffet. Forsvindingen kan overstås på under 5 timer, og så har man faktisk set det hele. Der er som sådan heller ikke noget ekstraindhold, achievements eller lignende, i hvert fald på PC, så når rulleteksterne kører, er det for de flestes vedkommende nok det med Hr. Carter. Det er på den anden side også kort nok til, at det virker overskueligt at tage en tur mere efter et par måneder, om ikke andet for at nyde, og ikke mindst vise, det enormt smukke univers.

Ethan Carter har, på trods af den forholdsvis korte spilletid, flere reelle overraskelser, og hele affæren afsluttes på tilfredsstillende vis, så er man bare perifært interesseret i Adventure-genren, eller alternativt digital skovfetichist, så er den unge Hr. Carter bestemt et bekendtskab værd.

8 / 10

The Vanishing of Ethan Carter blev anmeldt på PC. PS4-versionen udkommer i 2015.

The Vanishing of Ethan Carter - Anmeldelse Troels Sejrup Rødkjær Hulu bulu - Ethan hvor er du henne? 2014-10-14T08:00:00+02:00 8 10

Kommentarer (6)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...