Eurogamer.dk

Hyrule Warriors - Anmeldelse

Legendernes legeplads

Hyrule Warriors udspringer af et samarbejde mellem Nintendo og Tecmo Koei.

I Nintendos store børneflok holdes der godt øje med alle børnene. De opfører sig (næsten) altid ordentligt og får pæne karakterer i skolen. Det er dog ikke ofte, at fremmede får lov til at lege med Nintendos børn og slet ikke med hjertebarnet The Legend of Zelda.

The Legend of Zelda-serien har, modsat storebror Super Mario, aldrig rigtig gjort sig i spin-offs. Et par meget ukendte spil til Phillips CDi-konsol, et DS-spil med nissen Tingle i hovedrollen og et armbrøst-skydespil til Wii'en. Alle disse står lidt i skyggen af spillene fra den legendariske hovedserie. Det var derfor på mange måder overraskende, da Nintendo, i en japansk udgave af deres populære Nintendo Direct-videoer, annoncerede en fusion af Nintendos The Legend of Zelda og Koei Tecmos Dynasty Warriors. Produktet af dette blev Hyrule Warriors.

I The Legend of Zelda tager historien altid udgangspunkt i den samme grundmyte om fejden mellem trekraftens evigt reinkarnerede besiddere Link, Zelda og Ganon. Hyrule Warriors tager udgangspunkt i endnu en reinkarnation af de tre besiddere. Narrativet i skabes ikke i selve gameplayet, men er lagt på som en fortælling uden om hver kampsekvens.

1

Derudover er der for første gang i Zelda-seriens historie indtalt rigtige stemmer til spillet. Denne indtaling bruges til at fortælle historien som et eventyr i de mellemliggende cutscenes, og det føles rigtigt. Nintendo har længe været konservative med brugen af rigtige stemmer, men mærkelige lyde, hvin og grin, med akkompagnerende tekst, lyder efterhånden bare bizart. Historien fylder ikke meget, men spillet kommer kort omkring nogle interessante temaer, som man, med fordel, kunne have udforsket mere. Men nok om historien!

Hyrule Warriors bygger på Dynasty Warriors (også kaldet Musou) gameplay. Kort sagt handler det om at smadre horder af uskyldige undersåtter og deres overordnede. Måden, dette gøres på, er ved at løbe rundt med ofte stærkt overdimensionerede våben og tæske løs på fjenden på en old school hack-and-slash-facon. Man bruger primært to knapper til at styre sine angreb, og selvom spillet giver mulighed for comboer, kan man i langt de fleste tilfælde klare sig ganske fint ved bare at trykke på de to angrebsknapper på helt vilkårlig vis.

Det ville dog være synd at sige, at kampsystemet kan koges ned til ren button mashing, især hvis man vil prøve kræfter med højere sværhedsgrader, for det er dybere end som så. Musou har dog også lært af Zelda, og man finder blandt andet episke kampe med store bosser, der er som skåret ud af et klassisk Zelda-spil, samt løbende udstyr undervejs i missionerne, der øger figurernes arsenal.

Hyrule Warriors bygger på Dynasty Warriors (også kaldet Musou) gameplay. Kort sagt handler det om at smadre horder af uskyldige undersåtter og deres overordnede.

2

Spillet største styrke ligger i diversiteten i det store figurgalleri. Man får lov til at spille mange af de kendte figurer fra Zelda-serien. Inspirationen er især hentet fra Ocarina of Time, Twilight Princess og Skyward Sword. Både design- og gameplaymæssigt rammer Hyrule Warriors plet med figurgalleriet. Alle karakterer bruger de samme comboer, men små variationer og forskellige evner gør, at alle karaktererne føles unikke, og netop fordi kompleksiteten af kampsystemet umiddelbart ikke er høj, kan man let skifte mellem de forskellige karakterer. Det giver følelsen af stor diversitet i gameplayet, uden at spilleren skal investere meget tid i karaktererne for at spille dem.

Alle missioner foregår på en afgrænset slagmark, der er designet med udgangspunkt i en af Hyrules smukke provinser. På slagmarkerne er der rundt omkring i landskabet placeret nogle fæstninger og små nøglepunkter, der alle kan domineres af enten dine eller fjendens styrker. Spillerens mission er at stoppe fjenderne fra at overtage dine nøglepunkter, mens du samtidig skal indtage deres. Dette skaber et hektisk og dynamisk spil, hvor strategiske beslutninger skal tages hurtigt for at undgå total udryddelse.

Spillerens mission er at stoppe fjenderne fra at overtage dine nøglepunkter, mens du samtidig skal indtage deres. Dette skaber et hektisk og dynamisk spil, hvor strategiske beslutninger skal tages hurtigt for at undgå total udryddelse.

5

Hyrule Warriors byder på utallige game modes der er fyldt op til randen med indhold. Når man har spillet Legend Mode, som er omdrejningspunkt for narrativet, har man lukket op for tre andre modes, der alle leger lidt med den noget faste og, til tider, ensformige formel. Især Adventure Mode er bemærkelsesværdig. Her bevæger man sig rundt på et kort der stærkt er inspireret af det originale The Legend of Zelda. Kortet er delt ind i små firkanter, der alle indeholder en mission. Disse missioner er mere varierende, end dem man finder i Legend Mode, og fungerer alle rigtig godt.

Alle heltene kan opgraderes. Dette gøres ved at købe nogle badges, der både giver nye comboer, evner og bedre beskyttelse mod fjender, der hjælper i kampens hede. De mange badges købes med materialer, man indsamler fra fjender på slagmarken, og jo stærkere en fjende man besejrer, jo bedre badges kan man købe. For at få de bedste badges kræves der dog mange timer og mange sjældne materialer.

Derudover kan man også både samle nye våben på slagmarken og opgradere dem så også de bliver bedre. Selvom det kræver benhård grinding for at opgradere alle karakterer fuldt ud, fungerer rollespilselementerne godt. De giver følelsen af god progression gennem spillet, og den evige higen efter at opgradere sin karakter, giver incitament til at udforske de utallige game modes.

Er man inkarneret The Legend of Zelda-fan, vil man helt sikkert finde glæde i den meget tiltrængte fanservice, Hyrule Warriors er fyldt til bristepunktet af, men man vil også blive lukket ind i et univers, der kan stå alene.

4

Er man inkarneret The Legend of Zelda-fan, vil man helt sikkert finde glæde i den meget tiltrængte fanservice, Hyrule Warriors er fyldt til bristepunktet af, men man vil også blive lukket ind i et univers, der kan stå alene. Man kunne dog med rette have skruet kompleksiteten op en smule og arbejdet lidt med pacingen. Begge serier kan lære af samarbejdet, men spillet giver i hvert fald denne Zelda-fan en god indførelse i Warriors-serien.

Nintendos lille hjertebarn kom dermed sikkert hjem fra sin legekammerat. De har leget på en lidt anden måde, end de gør derhjemme, men har også lært lidt om verden udenfor.

7 / 10

Hyrule Warriors - Anmeldelse Anne Christina Elsberg Legendernes legeplads 2014-10-03T09:00:00+02:00 7 10

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...