Eurogamer.dk

Freedom Planet - Anmeldelse

Sonic hvem?

Savner du også Sonic? Den rigtige Sonic, vel at mærke. Det blå lyn fra Mega Drive-dagene, hvis han ikke har fortabt sig i midthalvfemserne grove pixeltåger? Vi må jo nok indse, at Sega ikke rigtig har fundet formen i en længere årrække, og at det er meget usandsynligt, at vi får et spil i samme stil, som kan matche de gamle klassikere. Derfor er det heldigt, at vi har den lille indieudvikler GalaxyTrail, for her lever Sonics ånd i dén grad i bedste velgående. Det kommer til udtryk i Freedom Planet, som lige er kommet til PC, Mac og Linux. Et platformsspil, som fuldstændig ligner noget, der hører hjemme på Segas 16-bit-konsol i dens velmagtsdage.

2014_08_09_00006

Vi andre har dog en ganske god fornemmelse om alt det her.

Der er dog ikke tale om en fantasiløs Sonic-kopi her. Spillet trækker på en perlerække af inspirationskilder, som man nok skulle have været Mega Drive-ejer i halvfemserne for at kunne genkende. Her er noter fra både Ristar, Rocket Knight Adventures, Mega Man X og Gunstar Heroes, og hele oplevelsen føles meget som om vi var taget tilbage i tiden til en alternativ verden, hvor Treasure havde fået lov til at udvikle et Sonic-spil. Til de af jer, som ikke aner, hvad det vil sige, så er det noget, der kunne have fået mit hoved til at eksplodere tilbage i 1994.

2014_08_15_00006

Når Sonic nu ikke selv kan finde ud af det, må Lilac overhale ham indenom.

Man må spejde langt efter blå pindsvin og tohalede ræve i Freedom Planet, men heldigvis savner man dem ikke, da vi i stedet præsenteres for den dynamiske trio af Lilac, Carol og Milla, henholdvis en drage, en vildkat og en bassethund, som alle er spilbare. Lilac minder en del om Sonic, Carol kan hoppe på vægge som Mega Man, og Milla kan flapre med ørerne og svæve lidt, klart med inspiration fra Yoshi. Disse evner får de brug for på de store, spraglede og komplekse baner, som spillet består af. Man spæner afsted i bedste Sonic-stil, og derfor virker det i starten som lidt af et plagiat, men det bliver hurtigt klart, at vi har at gøre med et projekt af en anden kaliber. Banerne er mildest talt enorme for denne spiltype, og de er smækfyldt med sjove ideer og fjender, som udfordrer hovedpersonernes evner. Det er ikke alt, der fungerer lige godt, og man kan godt mærke, at GalaxyTrail ikke har helt så meget erfaring som Sonic Team havde i sin tid, men der er simpelthen så mange påfund undervejs, at man bliver helt overvældet. Man tilgiver lidt spøjse beslutninger hist og pist, når man får så meget andet at kigge på og lege med. Det er meget tydeligt, at Freedom Planet er et projekt, der er draget frem af en voldsom passion for 16-bit-stilen, og det har også et væld af små referencer og jokes, der varmer blast processoren i undertegnedes bryst.

2014_08_13_00001

Den får fuld gas i bosskampene, som vækker kære minder om Gunstar Heroes.

Spillet fungerer dog også for de uindviede, omend de måske ikke helt kan se skønheden i den kantede 16-bit-grafik med dens smukt animerede sprites og eksplosivt farverige baggrunde. Spillet er ganske enkelt sjovt, og det byder også på en række interessante bosser, som lige så godt kunne have hørt hjemme i Gunstar Heroes. Udfordringen er moderat - her handler det mere om at suse gennem banerne end om at gøre det perfekt, men hvis man har speedrunner-tendenser, er der også Time Trial at prøve kræfter med. Vi kan kun håbe, at speedrunning-communitiet vil tage Freedom Planet til sig, for det egner sig smukt til det.

2014_08_09_00002

Spillets dialog er frisk og fjollet - du ved selv, om det er din stil.

Har man mere hang til historiefortælling, så byder spillet også på en overraskende omfattende historie, som man kan prøve kræfter med i Adventure Mode. Lilac, Carol og Milla skal hjælpe den mystiske Torque med at redde den kraftfulde Kingdom Stone fra den onde Lord Brevons kløer. Dramaet udspiller sig i mellemsekvenser, der ligger et sted mellem de tegnede serier, man så lørdag morgen in 90'erne og anime, og det kunne meget nemt være gået grueligt galt. Det er bare ikke tilfældet, dels i kraft af nogle fine replikker, der virkelig er sikre i stilen, og dels på grund af de for det meste ukendte stemmeskuespillere, der virkelig lægger hjertet i det. På trods af lidt svingende lydkvalitet i stemmerne er resultatet både enormt hyggeligt og sine steder helt rørende. Dét har intet Sonic-spil præsteret i min bog.

2014_08_13_00002

SUSHI!!!

Freedom Planet emmer af gejst og glæde, og på trods af et par indie-flossede kanter er det ganske enkelt ikke til at stå for. Især ikke, hvis man er et barn af Mega Drive-generationen. Og så skal det også nævnes, at spillets udvikler, Stephen DiDuro er dansk gift og har udviklet en del af spillet her i Danmark, så vi kan kippe lidt med flaget.

8 / 10

Freedom Planet - Anmeldelse Jonatan A. Allin Sonic hvem? 2014-08-15T10:39:00+02:00 8 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...