Eurogamer.dk

Guide: Sådan gør du Steam hurtigere

Og det kommer samtidig til at se lækkert og luftigt ud

Pimp My Steam

For den moderne gamer er der ingen vej udenom Steam; den største internetplatform for computerspil. Men Steam er ikke altid lige let at danse med, og gør krav på en del af din computers ressourcer, samtidig med at programmet efter mange gensyn måske er blevet en anelse kedeligt at se på. Det fikser vi dog med et snuptag i form af vores lille guide, der giver Steam en overhaling med et nyt, friskt 'sommerlook' og en mere flydende, hurtig brugeroplevelse.

Det hele beror på en 'skin'-ændring, altså en udskiftning af den make-up programmet er pakket ind i. Der er et hav af forskellige skins at vælge imellem, men specielt én af udfordrerne har formået at tilfredsstille vores kræsne, æstetisk krævende øjne: Air.

Air er let og elegant uden at gå på kompromis med funktionaliteten, og hvis du vil være ligeså cool som redaktionen, er det bare om at få det installeret.

Link til Air finder du her.

Sådan gør du:

  1. Download skin-filerne
  2. Pak dem ud og læg filerne ind i din Steam skin-folder i Steam installationsmappen. Oftest vil det være C:/ - Programmer - Steam - Skins, men stien kan afvige fra bruger til bruger
  3. I Steam skal du gå ind under 'Settings' - 'Interface' - og vælge det skin, du ønsker at bruge i drop-down-menuen
  4. Genstart Steam
1

Du kan derefter slentre ned ad Strøget i zip-off-bukser med midterskilning og smile overlegent til de fornæmede fashiontøser, for du ved nu, at du er blandt de mest moderigtige ungekarle (eller skønjomfruer) på nettet.

Hvis du er på jagt efter andre spændende skins, så smut over til vores kollega 'PCGamer', der har samlet en liste over de mest spændende og labre skins.

Kommentarer (6)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...