Watch_Dogs - Anmeldelse

1337 h4X0r eller våd hund?

Watch_Dogs skulle have været spillet, der kickstartede den nye generation af konsoller. Tilbage under E3 i 2012, var Watch_Dogs spillet som alle talte om. Et ambitiøst sandkassespil, der tog fat i den meget relevante problemstilling om overvågning i vores samfund. Alle elskede Watch_Dogs. Spillet så flot ud og lignede den moderne udgave af Assassin's Creed som fans havde skreget på i flere år.

De første advarselslamper begyndte dog at blinke, da Watch_Dogs blev udskudt og missede efterårets konsollanceringer. Var der blot tale om en mindre forsinkelse, eller var der noget grundlæggende galt med spillet? Hvordan kunne Ubi Soft tillade sig at misse det største salgsvindue i nyere tid? Vi finder nok aldrig ud af, om Watch_Dogs reelt var i større udviklingsproblemer, men nu er det færdige produkt endelig landet i butikkerne. Selvom Watch_Dogs på de fleste punkter, hvis man lige ser bort fra den temmelig elendige pc-version, er et funktionelt spil, så formår Watch_Dogs stadig, at være indbegrebet af skuffelse. Hvis dette er hvad den nye generation har at byde på, så tror jeg bare, at jeg finder min PS3 frem igen.

1

Lad mig dog berolige dig en smule. Watch_Dogs er et forholdsvist habilt sandkassespil og i meget høj grad et klassisk produkt fra Ubi Soft. Har du spillet Asssasin's Creed, Infamous eller GTA, så ved du hvad du får i Watch_Dogs - det hele er bare lidt mere trist, gråt og kedeligt. I stil med Assasin's Creed-serien, spiller man en form for antihelt, der udfører frygtelige handlinger for at opnå retfærdighed. Vores helt, Aiden Pearce, jagter forbrydere og hacker bankkonti i en flot digitaliseret version af Chicago, men hans kamp for retfærdighed involverer oftest massedrab, trafikkaos og eksplosioner. Man kan argumentere for, at hovedperson Aiden Pearce's kriminelle handlinger ikke helt står mål med den glæde og tryghed han bringer til byen, men hvis man holder sig nogenlunde på dydens smalle sti, synes befolkningen alligevel at kunne lide Aiden Pearce's brutale metoder.

Aiden er hacker og ved spillets start, har hans cyberforbrydelser irriteret de forkerte mennesker. I spillets noget rodede indledning, ser vi Aidens niece blive myrdet på grund af Aidens kriminelle handlinger. Optændt af hævnens glødende flamme, er det spillerens opgave, at guide Aiden sikkert frem til hævnens bittersøde klimaks. Det er dog problematisk, at Aiden aldrig formår at blive ordentligt karakteriseret. Det er et problem som mange sandkassespil lider under, men efter at have oplevet Grand Theft Auto V's persongalleri, føles Aiden som en direkte kedelig helt og de venner og fjender han møder på sin vej, er oftest blottet for karisma.

Plottet er dels fokuseret på at fortælle, at det er temmelig dumt at have nære sociale relationer hvis man vil være en snedig ninja-hacker. Overordnet forsøger Watch_Dogs dog også, at problematisere nutidens overvågningssamfund. På sin vis lykkes det på fornuftig vis at trække tråde fra spillet ud i vores virkelighed, men desværre er plottet så rodet og fragmenteret, at jeg halvvejs inde i spillet var så ligeglad med fortællingen, at det var vanskeligt at danne sig et overblik.

2

Det skyldes ikke mindst, at fortællingen er proppet med mere eller mindre ligegyldige sideløbende fortællinger, der alt for ofte fjerner fokus fra Aidens jagt på hævn. Watch_Dogs begår sandkassegenrens måske største dødssynd ved at proppe alt for meget ligegyldigt fyld ind i et alt for langt spil. Hverken fortællingen eller missionerne i Watch_Dogs kan bære de knap 20 timer spillet tager at gennemføre og det skyldes ikke mindst, at missionsstrukturen er både triviel og uopfindsom.

Ligesom i stort set alle andre sandkassespil, består missionsstrukturen i Watch_Dogs af en serie af hovedmissioner, der fører spilleren videre i den overordnede fortælling. Man kan løbende kaste sig over et omfattende udvalg af sidemissioner, der lader spilleren udleve sin indre superhelt, mens man tonser rundt i Chicago og opklarer forbrydelser, kører meget hurtigt i biler eller sniger sig lidt rundt. Hovedmissioner og sidemissioner lider dog af det samme problem, da de er utrolig uopfindsomme. Oftest kører man lidt rundt og skyder lidt på folk, forsøger at stikke af fra politiet eller sniger sig efter vigtige personer. Stort set samtlige missioner i Watch_Dogs er arketypiske sandkassemissioner og det bliver hurtigt meget trivielt for tiende gang at forsøge at slippe væk fra politiet.

3
Top 5 - akavede sexscener i computerspil En samling scener fra dybet af hobbyen Top 5 - akavede sexscener i computerspil

Men så er der jo heldigvis spillets store gimmick - hacking. Watch_Dogs handler om cyberkrig og slår sig stort op med løfter om, at du kan hacke hele byen. I realiteten er hacking ikke meget andet end et simpelt minispil, samt et narrativt krydderi til overfladiske gameplaymekanismer. Hacking bruges konstant i kampen mod politiet, hvor man blandt andet kan hacke lyskryds, hæve og sænke broer og aktivere vejspærringer. Det er som sådan meget skægt at se politibilerne tonse ind i civile biler i et lyskryds som du netop har hacket, men rent mekanisk er det eneste spilleren har gjort, at trykke på en enkelt knap så lyset skiftede fra rød til grøn.

Forestil dig følgende scenarie. Du kommer gående ned af gaden i Watch_Dogs' version af Chicao og skal trykke på knappen til en elevator. Opnår du størst mulig glæde ved at læse teksten "Press X to use elevator" eller "Press X to hack elevator"? Hacking i Watch_Dogs er til tider narrativt interessant, men bliver konstant proppet ind i de mest simple og overfladiske interaktioner med verdenen, for at skabe en tynd forbindelse mellem fortællingen og interaktionen med byen og dens borgere. Der er bestemt undtagelser og nogle af hacking-mekanismerne er også ganske underholdende at bruge. Jeg kunne godt lide, at hoppe fra kamera til kamera under missioner hvor jeg skulle snige mig, men i den grundlæggende interaktion med byen, føles hacking-aspektet overfladisk.

Narrativt fungerer hacking-temaet noget bedre. Aiden kan, ved et tryk på selvsamme X-knap (Square på PS4), stjæle information om byens indbyggere. Visuelt ser informationerne ret interessante ud. Når Aiden går rundt i Chicagos gader med hacking-funktionen aktiveret, popper der små info-bokse op ved siden af byens indbyggere. Her kan man læse herlig information om kønssygdomme, banklån og søgehistorikker og selvom det ikke rigtig bidrager med noget funktionelt til spillet, så giver det en god oplevelse af, at være til stede i en overvåget verden, der ikke er langt fra vores egen virkelighed. Man kan også stjæle penge fra indbyggernes bankkonti, eller endda sange til spillets meget skuffende soundtrack. Aiden er åbenbart for nærig til at have en Spotify-konto, men så er det da godt, at man kan stjæle sange ved hjælp af avanceret hacking-udstyr.

4

Visuelt er byen på PS4 flot gengivet, men sammenlignet med genrens andet store sandkassespil, Infamous: Second Son, inponerer Watch_Dogs ikke. Spillets visuelle side er dog ganske udemærket, men ikke drastisk flottere end hvad sidste generation af konsoller kunne præstere. På PC har Watch_Dogs dog indtil videre været en decideret rædselsfuld og til tider helt uspillelig oplevelse, der lider under et utal af mere eller mindre kritiske fejl. Mange spillere har haft vanskeligt ved overhovedet at få spillet til at køre. Andre oplever en meget skrøbelig verden, hvor biler falder gennem jorden og stort set alle har oplevet hvor uoptimeret spillet synes at være. Stort set uanset hardware, opfører Watch_Dogs sig på PC fuldstændig utilregneligt. På min temmelig kraftige maskine kørte spillet udemærket, men fra tid til anden, oplevede jeg alle de førnævnte fejl i større eller mindre grad. På sigt bliver Watch_Dogs nok spilbart på PC, men som situationen er nu, vil jeg klart anbefale den stabile PS4-version.

Watch_Dogs har dog et særdeles stærkt kort på hånden. Spillets multiplayerfunktionalitet er både innovativ og meget underholdende. Undervejs i spillet kan man blive invaderet af andre spillere, hvor man bliver tvunget til at kæmpe mod dem før man kan komme videre. Ofte skal den invaderende spiller stjæle noget fra den anden spiller, hvilket indbefatter at den invaderende spiller skal snige sig tæt ind på offeret. Samtidig skal offeret forsøge at finde den invaderende spiller og på denne måde, opstår der en form for dynamisk gemmeleg. Det er egentlig ikke fordi man skal gøre noget særlig underholdende for at finde eller gemme sig for den anden spiller, men følelsen af, at blive invaderet mens man var i gang med noget helt andet, er intens og unik. Multiplayer fylder dog desværre alt for lidt i den samlede pakke, så mine få møder med andre levende væsner, føltes mest som små lysglimt i et temmelig gråt og uinteressant sandkassespil.

5

Det kan synes underligt at kritisere Watch_Dogs for bare at være endnu et sandkassespil, for der bliver trods alt stadig udgivet gode spil i genren. Problemet med Watch_Dogs er bare, at det udelukkende formår at indeholde de mest basale ingredienser til et sandkassespil. Hvor de rigtig gode spil i genren alle har et eller flere elementer, der skinner - Assasin's Creed: Black Flags underholdende skibskampe og GTA Vs detaljerede persongalleri - så bliver Watch_Dogs aldrig mere end et habilt udspil i en genre, der efterhånden virkelig har brug for nye idéer.

Hvis det man elsker i sandkassespil er, at køre rundt og løse masser af missioner, så vil Watch_Dogs langt hen af vejen være en tilfredsstillende oplevelse. Selve verdenen er levende og spændende at bevæge sig rundt i, men spillets missioner og plot formår bare aldrig at blive mere end tomme klicheer. Watch_Dogs er et temmelig middelmådigt sandkassespil, der til tider balancerer på kanten af det problematiske - især hvis man har været så uheldig, at købe pc-versionen.

Watch Dogs guide, snydekoder, tips og tricks

Watch_Dogs er som sådan ikke et dårligt spil. Det er et forholdsvis velproduceret spil, som dog aldrig fængede mig og langt størstedelen af tiden direkte kedede mig. Mange vil ganske givet elske spillet på grund af den høje produktionsværdi, men mit pis kommer altså ikke i kog af en forvirret og skidt fortalt historie, ensformige missioner og gammeldags spildesign. Det er ærgerligt, for Watch_Dogs havde potentiale til at føre sandkassegenren ind i den næste generation.

6 / 10

Læs om vores karaktersystem Watch_Dogs - Anmeldelse Johannes Wørts 1337 h4X0r eller våd hund? 2014-06-05T15:07:00+02:00 6 10

Kommentarer (6)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!