Eurogamer.dk

Child of Light - Anmeldelse

En barnlig sjæl badet i skærmens glød

Akkurat som med film ser man til tider spil, hvor man næsten fra starten har opbygget en lang række af forventninger i henhold til hvad type gameplay der er tale om, hvilket historie man skal forvente sig og i det hele taget hvilken oplevelse man sætter sig op til bruge de næste timer på. Child of Light er ikke et af dem - på den gode måde.

Eventyret begynder:

Man bliver lige fra starten kastet ind i en klassisk eventyrverden, i rollen som prinsessen Aurora. På ganske utrolig vis ankommer man til landet Lemuria mod sin vilje, og skal forsøge at finde en vej tilbage igen. På dette tidspunkt i spillet - under en halv times tid efter starten - har man dog allerede skiftet bekendtskab med både død, sorg, fortvivlelse og noget som man skulle tro var et mareridt. Personligt blev jeg kastet tilbage til mine unge år, hvor jeg så Den Uendelige Historie, hvori Bastian kæmper sig gennem en anderledes og mærkelig verden for, ligeledes, at finde hjem til sin far. Dette blev hurtigt mikset med tanken om at det således var et klassisk eventyr med et twist - prinsessen er helten. Det var her tingene virkelig begyndte at tage form, da jeg mødte den snaksaglige og nysgerrige ildflue Igniculus.

1

Ildfluen Igniculus gør sig umage for at hjælpe Aurora fremad.

Rollespils-rammerne sættes:

Hele spillet er grundlæggende bygget op af to forskellige former for spil. Først og fremmest er der den helt fundamentale 2D platformerverden, som man frit kan bevæge Aurora rundt i med keyboardet, som man kender det fra Ubisofts egne Rayman-spil. Igniculus, derimod, styres med musen, og her er en af de ting der begynder at sætte et unikt mærke ved spillet. Den kære lille ildflues lys kan bruges på en masse spændende måder, der gradvist bliver introduceret til spilleren ved at man bliver udfordret til forskellige gåder. Der er stor mulighed for at undersøge alle de små hjørner og områder som man ønsker, og præcis som ethvert andet ordentligt rollespil, bliver man rigt belønnet for at kigge rundt i alle de små hjørner og afsides steder.

2

Intet godt rollespil uden en kamp med gigantiske edderkopper!

Den anden grundsten af spillet er kamp, der opstår når Aurora løber ind i et monster i spilverdenen. Scenen skifter til et en form for semi-turbaseret kamp, der også har et regulerbart tidsaspekt over sig. Det grundlæggende fundament er at hvis en af parterne bliver angrebet imens de er i gang med at udføre et angreb, bliver det afbrudt. Der er metoder for at undgå dette, og timing spiller her en stor rolle - på begge sider af brættet. Derudover er der taget brug af det element-baserede sten/saks/papir i form af både lys/mørk samt lyn/ild/vand magi, samt fysisk skade. Der er stor mulighed for at sætte det op som man ønsker, specielt når der kommer flere modstandere og flere helte på ens side. Der er maksimum 3 fjender af gangen, og man kan maksimalt bruge 2 af sine helte af gangen i kamp. I sidste ende er der store muligheder for rigtig at blive udfordret med kampene, når man får låst op for alle de forskellige helte, og deres forskellige evner.

Alt i alt er Child of Light et moderne eventyr, som langt de fleste vil kunne sætte sig og nyde

Her kommer brugen af Igniculus igen godt ind i spillet, da han primært har to effektive brugbarheder der svinger mellem at bruge ham offensivt til at blænde modstanderene og gøre dem langsommere, eller til at helbrede. Her kan man virkelig komme ud i et højt niveau af koordination, når man kombinerer det med timing til at enten af undgå at få sine angreb afbrudt, eller afbryde en fjende.

3

Hver af spillets klasser har 3 grund-ruter af evner der kan følges.

Foruden det, er der også et stort meta-spil gemt som en "tredje" del, for rigtig at sætte rollespils-mærkaten fast. Opsætningen af figurernes evner, samt opsamling af ædelstene der kan sammensættes på kryds og tværs i ens udstyr for at opnå specifikke bonusser, hvilket er en nødvendighed at sætte sig ind i hvis man vælger at spille spillet på den højere sværhedsgrad. Dette gælder specielt også hvis man kigger på de forskellige figurklasser, der alle har forskellige måder de kan bygges op på. Mulighederne er meget store, hvis man vil bruge tiden på at sætte sig ind i det. Man bliver dog hurtigt en smule overrumplet - specielt fordi man godt kunne ønske at quest-systemet ikke kun var at finde i ens rygsæk - udover hovedmissionen der er løst beskrevet i menuen, men det er en detalje der er til at leve med.

4

De smukke pastelfarver kombineret med fortællinger.

Levende akvareller og ordlyd:

Spillets grafiske stil skal bestemt ikke skubbes af vejen, for her er virkelig en masse gode detaljer som er blevet kræset for. Det er svært at bringe til retfærdighed som rene billeder, for de glidende tegnefilmsanimationer kombineret med akvarellernes bløde penselstrøg og den digitale klarhed giver en lækker brugergrænseflade der giver en smuk visuel oplevelse. Brugen mellem sort og hvid iht. mellemsekvenserne er mindeværdigt nok i sig selv, og man føler sig tilbage i sine yngre dage, med de store billedbøger.

5

Igniculus er specielt god til at tilføje en sjov bemærkning, i tide og utide.

Den eventyrlige stil i form af rim og remser præger i sandhed også historien og fortællingen, måske dog lidt for meget. Heldigvis tilføjer de forskellige personer, specielt Igniculus, altid en sjov eller sarkastisk kommentar, og holder humøret lidt distanceret fra eventyr-stilen. Figurerne er i det hele taget rigtig godt skrevet, og de bærer godt præg af at være skrevet til at kunne have været hvem som helst. Ingen af rollerne er kønsspecifikke på nogen måde. Man kunne således nemt forestille sig at Aurora var en ung prins i stedet - og det er fantastisk at se. Man kan dog roligt sige at der er en sand perlerække af klichéer der både bliver brugt præcis som de skal i et eventyr, men de bliver bestemt også vendt helt på hovedet, som vi senest har set det i Frost.

Alt i alt er Child of Light et moderne eventyr, som langt de fleste vil kunne sætte sig og nyde - om de er store fans af en god fortælling, et virkelig dybdegående rollespil, eller en alternativ form for multiplayer spil, hvor én spiller tager rollen som Aurora, og én som Igniculus. Jeg fik desværre ikke muligheden for at prøve sidstnævnte, men der er i den grad rig mulighed for hvad der ligner en spændende og sjov oplevelse, hvor ens teamwork kommer ud på et sandt eventyr.

8 / 10

Child of Light - Anmeldelse Emil Erik Hansen En barnlig sjæl badet i skærmens glød 2014-06-05T07:00:00+02:00 8 10

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...