Eurogamer.dk

Wildstar anmeldelse: Skabelsen af min helt egen rumchinchilla - 1 time spillet

Oplev hele den episke rejse!

Så er der dømt rumrejse!

Dette er første del af anmeldelsen, der løber helt frem til side 5

Yay, Wildstar! Sci-fi MMO fra NCSOFT, udgiverne af Lineage, Guild Wars og City of Heroes. Carbine Studios står for udviklingen og består primært af gamle folk fra Blizzard der i sin tid arbejdede på World of Warcraft [WoW]. Jeg vil dog undgå at sammenligne med WoW i videst muligt omfang, for selvom det stadig er kongen af genren er det en regent der har siddet på tronen i over ti år, og det er i dag en svag skygge af fordums storhedstid. Der er sket meget siden 2004 hvor vi første gang trådte ind i Azeroth i ægte 3D, og Wildstar skal bedømmes på sine egne meritter.

De Ældste, arkitekterne bag hele universet, er forsvundet. Ingen ved hvor de er taget hen, eller hvorfor de forlod deres skaberværk, men tilbage står deres hjemverden: Nexus, en teknologisk vidunderplanet der endnu vigtigere er et regulært lootparadis. Yippie-kai-yay!

1

Denne placeholder-ged står og gumler og venter på du laver din første karakter

En ged midt på skærmen gør det klart at jeg står overfor det første valg i ethvert MMO: hvilken server laver jeg min karakter på? Heldigvis har jeg ingen venner, altså slet ingen, og mit ensomme eventyr med at udforske Nexus kan derfor tage sin begyndelse på en vilkårlig server. Dog er jeg lidt intimideret ved spillets forslag, at jeg udlever min skæbne på en tysk rollespilsserver. Med kun mit skoletyske i bagagen trækker jeg antennerne til mig og vælger Eko, et hyggeligt PvE realm da nye MMO'er ofte lider under nogle PvP realms hvor der gankes i stort omfang.

En ged midt på skærmen gør det klart at jeg står overfor det første valg

Mit næste hovedbrud kommer da jeg skal vælge side: vælger jeg at holde med The Dominion, et selvretfærdigt imperium hvis magt spænder over hele galaksen og som derfor ser Nexus som deres retmæssige ejendom. Jeg kan også vie mit liv til The Exile, en gruppe af rebeller, fredsløse og andre udstødte der ser Nexus som chancen for en nyt liv. Hver side har deres egne, unikke racer, der omfatter alt fra mennesker henover cyborgs og øgler til små, nuttede kattelignende dyr med store, runde anime-øjne. Valget var dog åbenlyst da jeg så det enorme moustache på den lille, frastødende, chinchilla-lignende race Chua der tilhørte Dominion. Den grimme fyr skulle være mit avatar i denne fagre, nye verden.

2

Come get some!

Der er naturligvis også en række klasser, men selvom de har andre navne er det tydeligt der er tale om kriger, troldmand, tyv, healer og så videre. Eftersom jeg hverken er kriger eller præst kan jeg sjældent finde en klasse der virkelig taler til mig som person, men da jeg ser at man kan være en ingeniør med fokus på videnskab lyser jeg helt op. Man er vel nørd, og det bliver kun bedre da jeg opdager at ingeniøren er en teknologisk funderet krigsmaskine der bygger bazookaer og robotter. Uafhængigt af din klasse skal du også vælge en vej i livet, som enten soldat, nybygger, videnskabsmand eller opdagelsesrejsende. Med min sædvanlige ignorering af konsekvenser for mine handlinger vælger jeg forsker, det eneste rigtige for at skydegal ingeniør.

Entusiasmen aftager noget da jeg hører hans plan om at jeg skal desarmere landminer ved at gå hen over dem… Fik jeg nævnt at Mondo var skingrende vanvittig?

Videre til den obligatoriske tutorial, der her føles noget langtrukken og lidt vel rodet. Det kan dog skyldes at jeg som spiller allerede har en del erfaring indenfor genren, men synes alligevel at vi får de samme informationer igen og igen. Mens jeg går rundt under Dominions røde bannere og lærer at forhøre fanger ved at give dem stød og brænde dem af begynder en gryende mistanke at rumstere i mit baghoved: jeg har måske ikke tilsluttet mig The Good Guys. Min første træner, videnskabsmanden Mondo, er tilsyneladende fuldstændig sindssyg og beder mig øjeblikkeligt om at skyde mutanter der kravler rundt i hans laboratorium. Jeg opdager hurtigt at det er dissidenter han har lavet genetiske eksperimenter på, fordi ”så kan de jo bruges til noget” som han siger. Efter en halv time er det så endelig tid til at træde ind i et transportskib og flyve direkte ned til Nexus' overflade.

3

Næste uge ser vi på kampsystemet og de første level-ups!

Det første jeg ser efter jeg groggy træder ud af fartøjet er en 2 meter høj skorpion der angriber mig, og da den er nedkæmpet ser jeg Mondo stå og vinke. Glad for at se et velkendt ansigt spæner jeg hen til ham, men entusiasmen aftager noget da jeg hører hans plan om at jeg skal desarmere landminer ved at gå hen over dem… Fik jeg nævnt at Mondo var skingrende vanvittig?

Fortsættelse følger, og indtil da kan du more dig med galleriet nedenfor

Kommentarer (35)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...