Eurogamer.dk

Strike Suit Zero: Director's Cut - Anmeldelse

I rummet kan ingen høre dig gabe

Bærer du rundt på en indestængt trang til at skyde i hundredevis af rumfly ned, mens missilerne piler om ørerne på dig, har udbuddet måske været lidt tyndt de senere år. Det har udviklerne Born Ready sat sig for at gøre noget ved, og har derfor sendt Strike Suit Zero på gaden. Versionen vi har haft mellem hænderne er Director's cut, som indeholder en række forbedringer i forhold til grafik, gameplay, og en stak ekstra missioner.

Genremæssigt er der tale om en shooter, og du skal således hverken handle, udforske eller andre ikke-drabelige ting, men blot skyde på det meste der rører sig. Der er godt med smæk på, og der går ikke mange missioner før der noget at skyde på, hvor end du kigger hen.

Spillets historie går ud på at jordens befolkning har koloniseret rummet, og kolonierne har sidenhen set sig sure på de tilbageblevne. De vil derfor overtage jorden igen, eller sprænge den i luften, eller noget tredje. Lysten til at høre efter daler ret hurtigt, da historien er meget lidt ophidsende, og aldeles ligegyldig for spillets gang. Den fortælles via dræbende langsomme cut-scenes og over samtaleanlæg på bedste Star Fox-vis, og er dybest set blot en undskyldning for at pege dig i retning af nogen at skyde på.

Når introduktionen til historien er overstået, sættes du hurtigt bag rattet på dit eget rumskib. Du får lige et par minutter til at lære at manøvrere sådan en størrelse, og så går det selvfølgelig galt i en fart. Skurkene dukker op og laver ballade, og du får derved mulighed for at lære at gøre det af med dem. Efter en enkelt mission i dit starter-rumskib, får du lov at bytte det ud med spillets egentlige stjerne, den Transformer-lignende Star Suit Zero (SSZ). Sidstnævnte er et rumskib, som besidder den praktiske egenskab at kunne transformere sig om til en robot-form, hvilket giver stærkere våben og nye udfoldelsesmuligheder. For at få lov at skifte til SSZ-form, skal man optjene såkaldt Flux, hvilket selvfølgelig gøres ved at skyde fjender ned. Man bruger så af sin Flux når man affyrer våben i SSZ-form, og når man løber tør, skifter man til almindeligt rumskib igen. Rinse and repeat.

Screenshot

En typisk mission går ud på at beskytte et stort rumskib fra en række onde rumskibe i forskellige størrelser. De har ofte for vane at skyde med store torpedoer, som du så har til opgave at få af vejen. Dernæst skal du udslette de onde rumskibe, og det foregår som regel ved at skyde de små med raketter og maskingevær, og pille de store fra hinanden, ved først at skyde deres forskellige kanoner i stykker. Det bliver hurtigt ret svært, og spillets checkpoint-system kaster til tider yderligere grus i maskineriet. En mission gav som vanligt til opgave at beskytte et rumskib mod nogle andre. Missionen var opdelt i checkpoints, og da Strike Suiten et godt stykke tid efter tredje checkpoint havde akkumuleret for meget skade til at fortsætte, blev valget om at starte fra checkpoint eller helt forfra tilbudt. Checkpoint blev valgt, men da Strike Suiten kom på vingerne igen, var der game over sekunder efter, da det skib som skulle beskyttes åbenbart havde pådraget sig for meget skade i de foregående checkpoints til at fortsætte. Der var derfor ikke andet at gøre end at bide i den sure raket og starte helt forfra på missionen. Det er ikke et ofte tilbagevendende problem i SSZ, men ikke desto mindre et irritationsmoment.

Det største problem er dog, Strike Suit Zero sætter lidt mellem 2 stole, uden at drage nogen fordel af det. Som shooter er styringen simpelthen ikke præcis nok. For at lykkes som ren arkade shooter, skal der være iskoldt fokus og millimeter-præcision, som i eksempelvis Ikaruga eller det nye Resogun, men Strike Suit bærer præg af også at have andre ambitioner, som bare ikke bliver indfriet. Præsentationen peger i retning af rum-opera, men der er ingen dybde at hente. Man ender derfor med det værste fra begge verdener.

Det gavner naturligvis heller ikke, at der ikke rigtig er noget nyt under stjernerne. Selvfølgelig skal hvert spil ikke opfinde den dybe flyvende tallerken hver gang, men hvis ikke originalitet skal trække læsset, skal der trækkes gevaldigt op andre steder. Darksiders stjal eksempelvis alt hvad det kunne slippe afsted med, men alt var utroligt veludført og tilført tilpas meget personlighed, og endte derfor som en solid og underholdende oplevelse. Strike Suit byder hverken på særlig meget personlighed eller nyskabelse, og ender derfor som en lidt tam affære.

Space-shooters er ikke ligefrem overmættet som genre, så hvis du absolut vil have et sådant, kan Strike Suit Zero udfylde rollen. For alle andre vil Strike Suit Zero sandsynligvis være en ensformig og småkedelig oplevelse, som kun de allerfærreste vil spille til ende.

6 / 10

Strike Suit Zero: Director's Cut - Anmeldelse Troels Sejrup Rødkjær I rummet kan ingen høre dig gabe 2014-05-07T12:10:00+02:00 6 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...