The Elder Scrolls Online - Anmeldelse

De gamle ruller hører fortiden til

Massively multiplayer online role-playing game. Intet mindre. Her er vi alle helte og redder allesammen verden, både hver for sig og sammen. Vi er fastlåst i en tidslomme af problemfulde begivenheder, som alle synes at genindfinde sig samme øjeblik vores helt, præsten Crossblesser the Patient, stiger op på sin bevingede midnatsblå hest og forsvinder ind i en random dungeon. En genre som må se sig udkørt af mangel på revolution. Den oprindelige formel er blevet perfektioneret af Blizzard i form af World of Warcraft, men på trods af utallige bud på varianter og afskygninger af konceptet, må man konkludere, at kun få heldige udviklere kan lave et rentabelt produkt i denne genre.

Netop som Mr. Skyrim aka. Todd Howard havde udslettet enhver idé om et Elder Scrolls spil oversat til MMORPG, kom det. The Elder Scrolls online. Konceptet var simpelt, man ville fusionere følelsen af heltemod, frihed og den dybe historie fra Skyrim med følelsen af fællesskab, storslåede kampe mellem det gode og onde og muligheden for at gå i flæsket på sine medspillere fra MMO'en.

I bedste Elder Scrolls-stil starter du der hvor det sker. Politisk ustabilitet har ledt til krig i provinsen Cyrodiil. De tre faktioner, Ebonheart Pact, Daggerfall Covenant og Aldmeri Dominion, kæmper nu om tronen. Den politiske uro har også vækket afguden Molag Bal, som nu brygger på en plan om at overtage verdensherredømmet. Efter at have valgt udseende, race, alliance og class, finder man ud af, at man sidder i fængsel. Alt er dog ikke som det plejer, man befinder sig nemlig langt fra kontinentet Tamriel. Man er på mystisk vis endt op i en af de utallige mystiske dimensioner i Oblivion. Vi skal dog langt fra de røde sletter (vi desværre aldrig helt vil kunne fortrænge) fra Elder Scrolls IV: Oblivion, til den kolde dimension Coldharbour, hvor eventyret i The Elder Scrolls Online starter. Du bliver mødt af en mand der kalder sig The Prophet, sammen skal I redde verden, men I skal bare lige tilbage til Tamriel først.

1

Udforsk Tamriel med dine venner, hvis I altså kan enes om hvilken vej I skal.

Ved første øjekast kunne man sagtens forveksle Elder Scrolls Online med Skyrim. Førstepersons-perspektivet, et sværd i hver hånd, kompasset i toppen og de tre barer i bunden. Spillet forsøger at forene det rå og frie kampsystem, som vi kender fra Skyrim med det ability-og skill-tunge, vi kender fra de klassiske MMORPG'er. I praksis betyder det, at man angriber, blokerer, fyrer pile og besværgelser afsted, som var det Skyrim. Dertil kommer de mange evner og færdigheder, man selv vælger, som giver spillet en snert af MMO-følelsen.

To minutter inde i spillet får man muligheden for at vælge sit første våben. Valget står mellem en kæmpe to-hånds-kølle, et sværd og skjold, eller en magisk stav. I Skyrim har jeg altid yndet at spille en sniger-tyv, der smadrer alt med sin bue og pil, derfor valgte jeg, at min karakter skulle være en Nightblade. En mystisk hævner der bevæger sig gennem skyggerne for at tage sit bytte ned hurtigt. Denne class ville tilbyde nogle gode evner der ville fungere sammen med bue og pil. Ganske rigtigt kunne min karakter udvikle sine skills til at bruges med bue og pil, men der gik mere end 5 timer før jeg rent faktisk kom i besiddelse af en bue. Det betød at jeg blev nød til at prøve at snige mig rundt med to sværd og smadre ting i nærkamp. Det var en oplevelse jeg trods alt ikke ville have været foruden. Der føler man at kampsystemet er meget mere action-præget end i MMO'er hvor man ikke selv skal sigte efter fjenderne. Mere problematisk var det at vælge specialisering.

Stjernetegns-evnerne man valgte i Skyrim er skiftet ud med et uigennemskueligt specialiseringssystem. Et virvar af forskellige former for talent-trees, skills, passive buffs og professions - alle presset ned i en enkel menu. Her er få forklarende tekster, og spillet giver ingen hjælp til valg af evner. Når du stiger i level for første gang, skal du vælge en skill, men skal man vælge en våben-skill eller en class-skill? Og hvis du vælger en class-skill, hvilken af de tre specialiseringer skal du vælge? Valget bliver bestemt ikke intuitivt, men et skud i tågen. Dét sagt, virker kampene alligevel underholdende, når man først kommer i gang. Grafikken er ganske pæn for et MMO, men det tager sig slet ikke ud som Skyrim. Der er ikke meget gang i farveladen og det tegneserieagtige grafiske udtryk man så i en tidlig trailer, er visket bort. Byerne føles tomme og livløse, og spillet kommer desværre til at føles lidt udtryksløst.

2

For første gang siden The Elder Scrolls: Arena, kan man tage til kattemændenes (også kaldet Khajiit) land Elsweyr. Vi er langt fra Skyrim.

Udover spillets main quest, er der utallige sidemissioner, man kan opsøge. De er alle tydeligt inspireret af Skyrims missioner, men da baggrundshistorierne er nedprioriterede, og karaktererne er flade, mister de mening. I et forsøg på at engagere spilleren, får man i quests muligheden for at træffe nogle valg, men igen bliver man ikke følelsesmæssigt engageret, og valgene virker som en lappeløsning på et problem, MMO-genren har kæmpet med i årevis: indlevelsen.

Mange MMORPG'er er de senere år blevet kritiseret heftigt. Både for mangel på udvikling og en stigende tendens til at fokusere på den laveste fællesnævner. enkelte lyspunkter dukker dog op her og der, og specielt spillet Guild Wars 2 er blevet rost for at videreudvikle genren. Da The Elder Scrolls Online blev annonceret, forventede flertallet, at Bethesda ville vælge at gå i den nye generation af MMO'ers fodspor, men sådan blev det ikke. Man valgte med The Elder Scrolls Online at tage den konservative vej og stole på sit brand. Det er en beslutning der desværre er blevet overhalet indenom af tidens gang og som på mange måder har gjort Elder Scrolls Online til et spil der hører fortiden til.

Spillets ubestridte største problem, ligger meget dybt i designet. Man har ønsket at lave Skyrim Online, problemet er bare, at det er et oxymoron. Skyrim er frihed, udforskning og ensomhed. Du kan eksperimentere. Man ser alt fra tyve med to-hånds-økser, til magikere med tunge ridderrustninger. MMO'er er fællesskab, samarbejde og faste veje. Man spiller optimalt. Man tager de rigtige evner og talenter, for at sørge for, at ens karakter yder sit bedste. Gør man ikke det, bliver man ekskluderet, i hvert fald hvis man vil spille med i de høje levels. I ESO har man prøvet at lave en blanding af de to. Du kan tage alle våben og rustninger, ligegyldigt hvad du spiller, men jeg vil optimere. Jeg vil finde den gyldne kombination, så jeg undgår ekskludering om fyrre levels, men måske findes den slet ikke.

The Elder Scrolls er en følelse. En følelse af at være i en verden hvor du alene er helten. Jeg vil ikke dele Skyrim med andre. Det er mit. ESO er til alle, men jeg vil have det for mig selv.

7 / 10

Læs om vores karaktersystem The Elder Scrolls Online - Anmeldelse Anne Christina Elsberg De gamle ruller hører fortiden til 2014-04-07T17:40:00+02:00 7 10

Kommentarer (7)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!