Eurogamer.dk

Diablo 3: Reaper of Souls - Anmeldelse

Et spil Fanden har skabt?

Hvad byder man en uventet dødsengel?

Alt efter hvor kynisk man er, kan de fleste spil reduceres til: "klik på ting, for at se tal stige". Den eneste forskel ligger i hvor meget, der skal klikkes. Diablo hører absolut til i den tunge ende af skalaen, hvis vi tæller antal af nødvendige klik. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor sjovt det så er, at sidde og klikke løs. Og netop sjov er et centralt begreb i forhold til Reaper of Souls, den første udvidelse til Diablo 3.

Diablo 3 er med 15 millioner solgte eksemplarer en gedigen succes, men alligevel har meget af snakken om spillet efter udgivelsen været domineret af skuffelse og manglen på sjov. Særligt har auktionshuset, hvor man kunne købe og sælge våben og udstyr for rigtige penge, været under beskydning. En ting var, at det helt konkret gav Diablo 3 det berygtede "pay to win" stempel. En anden ting var, at frekvensen og kvaliteten af det udstyr man fandt, var justeret i forhold til økonomien i en global butik, hvor spillets bedste udstyr altid kun var et par klik væk.

Med Diablo 2 havde Blizzard det problem at våben og rustninger blev solgt illegalt gennem f.eks eBay. Det løste de i Diablo 3 med auktionshuset inspireret af World of Warcraft, men det viste sig, at spillerne ikke var særligt begejstrede for løsningen.

Den nye patch er gratis og obligatorisk for alle, men i praksis er det svært at adskille oplevelsen fra Reaper of Souls

Udgivelsen af Reaper of Souls falder sammen med en stor patch til Diablo 3, som blandt andet lukkede auktionshuset helt og indførte det nye Loot 2.0 system. Kort sagt betyder det, at man vil opleve at finde opgraderinger til sit udstyr langt oftere, og særligt udstyr der matcher den klasse man spiller. Denne forandring er gratis og obligatorisk for alle, men i praksis er det svært at adskille oplevelsen fra Reaper of Souls.

Det man køber med udvidelsen er først og fremmest et nyt, femte kapitel i denne tredie historie om Diablo. Der er en ny karakterklasse at spille, "The Crusader", som minder meget om en typisk paladin. Level-grænsen er hævet fra 60 til 70, hvilket selvfølgelig er afspejlet i nyt udstyr og nye egenskaber til alle klasser. Og endelig har spillet en helt ny spiltype, der hedder "Adventure Mode". Mere om den senere.

Som traditionel udvidelse er der ikke meget at hente i Reaper of Souls. Det femte kapitel i historien - Act V - handler om at ærkeenglen Malthael har taget den sorte sjælesten, som er fængsel for Diablos essens, netop som Tyrael ellers er ved at gemme den væk for evigt.
Som "The Nephalem" er det selvfølgelig din rolle at finde Malthael og overtale ham til at levere sjælestenen tilbage. Det kommer nok ikke som en overraskelse, at forhandlingerne ender med en episk slåskamp. Faktisk er der ikke så mange forhandlinger, for Diablo handler jo om at slå monstre ihjel, og ikke så meget andet. Kapitel fem kan overstås på et par timer, og tilføjer ikke noget særligt til historien. Men historien i Diablo er i forvejen ikke særlig dyb eller uforudsigelig, så i den sammenhæng leverer kapitel fem som forventet.

Reaper of Souls' sande triumf er kombinationen af den nye patch og så Adventure Mode. Sidstnævnte er en særlig spiltype, som groft sagt laver hele Diablo 3's verden om til et stort slutspil. Når man vælger Adventure Mode er der låst op for alle områder, og man kan springe rundt som man har lyst. De forskellige områder er grupperet i forhold til historien, og i hvert overordnet område er der fem udfordringer man kan påtage sig. En udfordring er typisk noget med at slå et antal monstre ihjel og gerne også en navngivet, og dermed lidt stærkere, fjende. Klarer man udfordringen, venter der selvfølgelig en belønning, og en endnu større, hvis man klarer alle fem.

Det er en gulerod for enden af pinden, som i sig selv næsten ikke kunne være mindre, men i kombination med Loot 2.0 snakker vi nærmere en solid fiskekrog dybt forankret i ganen

Det er bemærkelsesværdigt, at Adventure Mode faktisk ikke tilføjer noget nyt indhold til Diablo 3, bare specifikke bidder, der kan klares på omkring ti minutter pr. styk. Udfordringerne varierer hver gang, du logger ind i spillet, men reelt er der ikke noget i det, som man ikke kunne opleve ved bare at spille historien igennem igen på den ønskede sværhedsgrad. Det er forskellen på at sige: "her er en sandkasse. Leg i den!" og "her er dagens opgaver. Løs dem!". Det er en gulerod for enden af pinden, som i sig selv næsten ikke kunne være mindre, men i kombination med Loot 2.0 snakker vi nærmere en solid fiskekrog dybt forankret i ganen.

Det er kort sagt blevet sjovt at spille Diablo 3 igen. Man har en grund til at gøre det, og man får også noget konkret ud af det. Men det er stadig Diablo selvfølgelig. Taktik og strategi er stort set fremmedord, og sværhedsgrad er udelukkende baseret på hvor meget skade du kan give og tåle. Det er tydeligt, at Blizzard har lyttet til de fans, der havde noget fornuftigt at sige om spillet. Resultatet er, at Blizzard med den nye patch og Reaper of Souls har lavet Diablo 3 til dét spil, som dem, der gerne vil spille Diablo 3, vil have. Man kan spørge, om ikke det burde have været sådan fra starten, men det er et simpelt spørgsmål med et avanceret svar. Den nye patch er gratis, og hvis man har nogen interesse i Diablo 3 overhovedet, bør man gøre sig selv en tjeneste og prøve spillet igen. Der er god sandsynlighed for, at også Reaper of Souls vil virke lokkende på et tidspunkt.

9 / 10

Diablo 3: Reaper of Souls - Anmeldelse Janus Hasseriis Et spil Fanden har skabt? 2014-04-06T14:00:00+02:00 9 10

Kommentarer (7)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...