Castlevania: Lords of Shadow 2 - Anmeldelse

Kvantitet over kvalitet

På mange måder føles Castlevania: Lords Of Shadow 2 som alt det, der burde være gået galt med seriens første udspil. Hvor Lords Of Shadow ved første øjekast virkede rodet og ustruktureret, endte spillet alligevel med at hænge sammen, på grund af det velfungerende kampsystem og den underliggende ambition man kunne mærke sive ud af den massive hack'n slash oplevelse. Desværre redder de samme ambitioner ikke Lords Of Shadow 2, der er kluntet, skidt fortalt og fyldt med rent ud sagt dårligt indhold.

Lords Of Shadow bød på en af de vildeste og mest vanvittige slutninger jeg har set i et spil. Efter tusind års søvn vågner vor helt Gabriel Belmont fra sin søvn og han er tørstig. Gabriel er nemlig blevet til ingen ringere end Dracula, så der skal drikkes blod i liberale mængder. Gabriels gamle nemesis Zobek forsøger fra spillets start at rekruttere Gabriel til en ganske særlig opgave - at slå Satan ihjel - igen...

1

Lords Of Shadow 2 byder på en række af de værste stealth-sekvenser i mands minde

Hvor plottet i Lords of Shadow startede svagt men endte bizart og herligt, så er efterfølgerens historie desværre mest af alt rodet og ligegyldig. Efter en vild og temmelig åndssvag start, hvor Draculas slot angribes af gigantiske robotter, byder de første fem timers tid ikke på meget andet end trivialiteter. Gabriel skiftevis slås mod kedelige fjender og sniger sig rundt i nogle af de ringeste snige-sekvenser jeg kan erindre at have oplevet i et spil.

I starten er Dracula blot en skygge af sig selv og skal derfor snige sig rundt, men desværre vælger udviklerne MercurySteam at bibeholde det elendige stealth-system stort set hele vejen gennem spillet. Problemet med systemet er, at der ikke er plads til fejltrin. Under en særligt forfærdelig sektion af spillet, skal man vandre gennem en have, hvor Pans bror, Agreus, står klar til at udradere Dracula i det sekund man træder på et blad. Sektionen er enormt frustrerende og derfor er det da også et gigantisk slag i hovedet, når man efter at have trasket forsigtigt gennem haven, slutteligt tæsker Agreus uden nogen form for besvær. Det er gammeldags spildesign og det burde ikke eksistere i en så højprofileret udgivelse.

2

Heldigvis fungerer kampsystemet stadig

Heldigvis er kampsystemet stadig solidt og i de sekvenser hvor Dracula ikke gemmer sig i mørket, er spillet stadig mildt underholdende. Det er tydeligt at mærke inspirationen fra Devil May Cry, især fordi man flydende kan skifte mellem tre forskellige typer af våben midt i kampen. Disse våben opgraderes løbende med de erfaringspoint man optjener gennem kampene og alt er grundlæggende som i de fleste andre spil af denne type. Når man kæmper mod de trivielle fjender, føles Lords Of Shadow 2 som et varmt og trygt tæppe. Her er ingen overraskelser, så længe du husker at blokere de kraftfulde angreb og dukker dig for de angreb, der ikke kan blokeres. Kampsystemet er set mange gange før, men det fungerer udemærket i Lords Of Shadow 2.

3

Plottet er usammenhængende og fragmenteret

Problemet er bare, at der simpelthen er for mange trivielle kampe og for lidt nyskabende og interessant indhold. Hvorfor skal Dracula forvandle sig til en rotte for at snige sig ind i en ondsindet medicialvirksomheds hovedkontor og hvorfor stopper Dracula halvvejs igennem spillet pludselig med at interessere sig for den altoverskyggende trussel, for at finde fragmenter af et spejl? Svaret på sidstnævnte spørgsmål er, at spøgelset af hans afdøde søn gerne vil have ham til at finde det - ikke for at forhindre menneskehedens totale kollaps, men for at skabe et kunstigt emotionelt klimaks, der slet ikke er understøttet af resten af spillet.

På PS3 er Lords Of Shadow 2 samtidig en rodet visuel oplevelse. Monsterdesignet er en smagssag, men jeg kan godt lide seriens overdrevne design og vilde bosskampe. Desværre er spillet fyldt med mudrede teksturer og tekniske fejl, samt en virkelig underlig depth-of-field effekt, der tydeligvis er implementeret for at skjule de grimme teksturer

Lords Of Shadow 2 ødelægges først og fremmest af, at være alt for langt i forhold til kvaliteten af de enkelte gameplaysegmenter. De horrible stealth-sekvenser er dårligt spildesign på et niveau, der ikke burde være muligt i en så massiv produktion, og det udmærkede kampsystem trækkes ned af timevis af fyld og alt for lidt substantielt indhold. Dele af spillet er dog stadig underholdende og der er stadig glimt af det ambitionsniveau, der, mod alle odds, gjorde Lords Of Shadow til en succes.

Alt hvad der kunne gå galt i Lords Of Shadow 2, er desværre gået galt. Spillet er til tider stadig sjovt at spille, men det er så tarveligt konstrueret, så fyldt med elendigt indhold og så rodet, at oplevelsen mere bliver en pinsel end en underholdende oplevelse. MecurySteam overpræsterede voldsomt med Lords Of Shadow, men efterfølgeren ikke kan reddes af de samme prisværdige ambitioner.

3 / 10

Læs om vores karaktersystem Castlevania: Lords of Shadow 2 - Anmeldelse Johannes Wørts Kvantitet over kvalitet 2014-03-18T09:39:00+01:00 3 10

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!