OlliOlli - Anmeldelse

Virtuel hudafskrabning eller vanedannende pointjagt?

Der var engang i senhalvfemserne, hvor skateboarding og især sportens frontmand Tony Hawk, var den helt store dille. Jeg husker mine mange forgæves forsøg på at lave ollies og hvordan jeg pådrog mig utallige hudafskrabninger, når jeg forsøgte at grinde på bænkene omkring mit barndomshjem. Jeg var mildest talt ikke en særlig talentfuld skateboarder, men heldigvis gav tidens helt store sportsspil, Tony Hawk Pro Skater, mig lov til at opleve glæden ved at stå på skateboard uden de mange medfølgende skader.

Tony Hawk-serien var enormt populær henover en tiårig periode, men de sidste par år har ikke budt på nye virtuelle skateboard-oplevelser. Det forsøger OlliOlli til PS Vita dog at ændre på, og selvom oplevelsen er minimalistisk, er OlliOlli faktisk et overraskende velfungerende forsøg på at bringe skateboardet tilbage til spilmediet.

1

OlliOlli er simpelt, men vanedannende

Den umiddelbart største forskel på OlliOlli og netop Tony Hawk-serien, er uden tvivl valget af perspektiv. Hvor Tony Hawk Pro Skater lod spilleren bevæge sig frit rundt i store områder, foregår OlliOlli fra et simpelt 2d-perspektiv. Visuelt minder stilen meget om Canabalt, og dette er ikke den eneste lighed mellem OlliOlli og endless runner-genren.

Når man starter en af spillets mange baner, handler det om to ting - at komme helskindet frem til målstregen, mens man optjener flest mulige points. Når man begynder at trille på boardet, er der ingen vej tilbage. Man kan ikke stoppe og man er derfor nødt til, at komme hele vejen frem til målstregen for at få registreret sin pointhøst. I modsætning til endless runner-genren, der jo i sagens natur netop byder på en uendelig bane, er der en afslutning på hver bane i OlliOlli, men opgaven med at klare sig gennem det faretruende landskab, har mere til fælles med Canabalt end med Tony Hawk.

2

Der er masser af variation i spillets mange baner

Heldigvis er styringen både stram og let at gå til. Man holder analogpinden i en retning og hopper ved at trække pinden i en anden retning, der også afgør hvilket trick man laver. For at lande, trykker man X i det øjeblik man får kontakt med jorden. Vil man grinde, trækker og holder man analogpinden nede, mens man rammer gelænderet, bænken eller et af de mange andre objekter i spilverdenen. På denne måde kan man kombinere serier af tricks, og det er afgørende, hvis man vil opnå et fornuftigt pointantal.

3

OlliOlli er svært - men aldrig urimeligt

Styringen er hurtigt mestret og herefter handler spillet primært om, at lære de mange baner at kende, mens man bliver bedre og bedre til at kombinere de mange forskellige tricks. Det er simpelt, men det er også sjovt og utrolig vanedannende. De mange baner bliver også vildere og vildere, og hen mod slutningen, er OlliOlli et temmelig udfordrende bekendtskab.

Prisen på knap 80 kroner gør dog, at OlliOlli er prissat i den høje ende, når man ser på hvad man får for pengene. Sammenligningen med den typiske prisstruktur på iOS er oplagt, især fordi OlliOlli minder meget om de spil man ofte ser på Apples App Store, og her er 80 kroner meget at forlange. Det er det sådan set også på PS Vita, men der er dog ingen tvivl om, at OlliOlli er et velfungerende og meget stilrent spil, hvis simple kontrol og stramme spildesign er decideret vanedannende.

7 / 10

Læs om vores karaktersystem OlliOlli - Anmeldelse Johannes Wørts Virtuel hudafskrabning eller vanedannende pointjagt? 2014-02-27T14:28:00+01:00 7 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!