Donkey Kong Country: Tropical Freeze - Anmeldelse

Kong'erne vender tilbage

Når først Donkey Kong ruller repertoiret af akrobatiske krumspring ud, fås det ikke meget bedre.

Donkey Kong Country var revolutionerende for sin tid. Et sublimt platformspil, der via kompetent spilmekanik og et særegent audiovisuelt udtryk slog benene væk under både anmeldere og spillere, da det i 1994 udkom på Nintendos dengang hårdt prøvede Super NES-konsol. Ja, nogle mener ligefrem, at spillet, der som et første ikke var udviklet af Nintendo selv, men af deres britiske datterselskab Rareware, ene og alene reddede 16-bit-konsollen fra en langt mere middelmådig skæbne, end hvad tilfældet blev.

Uheldigvis for Nintendo kommer en gentagelse af kunststykket næppe til at ske, selv nu hvor et nyt Donkey Kong Country-spil rammer deres kommercielle problembarn numero uno, Wii U, i en diskurs, der på mange punkter ligner den, de oplevede i begyndelsen af halvfemserne.

Ikke så meget fordi, Texas-baserede Retro Studios' Donkey Kong Country: Tropical Freeze er et mindre kapabelt spil end Rarewares nu hedengangne klassiker, tværtimod, men fordi det er et spil, der tager uendeligt få chancer, og dermed henvender sig de spillere, der i forvejen kender Nintendos slæng af akrobatiske chimpanser. En skare, der vel at mærke synes at svinde ind, for hvert år der går, som mangel på nytænkning nagler sig fast til Nintendos engang så populære spilserier.

Et spil, der tager uendeligt få chancer, og dermed henvender sig de spillere, der i forvejen kender Nintendos slæng af akrobatiske chimpanser.

1

Det er talentfulde texanske Retro Studios, bedst kendt for deres Metroid Prime-trilogi, der står bag de seneste to Donkey Kong Country-spil.

Computerspillenes Pixar

Betyder det så, at Donkey Kong Country: Tropical Freeze er en irrelevant og intetsigende udgivelse? På ingen måde. Sandheden fortalt er det et af de mest imponerende 2D-platformspil i nyere tid; bundsolidt spilmageri toppet med en for computerspil uhørt produktionsværdi, der mange gange leder tankerne hen på Disneys allerflotteste Pixar-produktioner.

Donkey Kong bevæger sig med enorm detaljegrad, når han løber, kravler, svinger sig gennem de svært fremkommelige terræner, der udgør spillets respektive baner. Undtaget den relativt smalle Tokyo EAD-udgivelse fra 1994, Jungle Beat, der brugte GameCubens spøje bongotrommer-tilbehør til at simulere Donkey Kongs bevægelser, har intet andet spil i serien formået at gengive Nintendos alfahan så overbevisende. Og vi taler ikke kun om den visuelle fremtoning, knivskarp 720p opskaleret til Full HD, nej, vi taler om den direkte taktile feedback på selve Donkey Kong.

Som spiller fornemmer man virkelig, at Donkey Kong er en tung protagonist, der, når sat i bevægelse, rent faktisk mener det. Fra det blive ryst i tavlecontrolleren, hver gang han lander efter et spring, til omgivelsernes intrikate reaktioner; blade falder fra træerne, tyndslidte platforme krakelerer og fjender ryger på måsen. Modsat Super Mario er Donkey Kong en tungere og mere langsom protagonist, men det betyder ikke, at han bevæger sig med mindre præcision end sin kollega.

Donkey Kong er en tung protagonist, der, når sat i bevægelse, rent faktisk mener det. Fra det blive ryst i tavlecontrolleren, hver gang han lander efter et spring, til omgivelsernes intrikate reaktioner.

2

CGI-kvaliteten, og produktionsværdien som helhed, er tårnhøj i Tropical Freeze. Alene åbningssekvensen er som at se en Pixar Animated Feature.

Det rå platformspil i Tropical Freeze er uhyre skarpt. Aldrig lader Donkey Kongs bevægelsesmønstre spilleren i stikken, snarere er hvert fald i et bundløst hul, hvert nederlag til en af spillets polartematiserede fjender, et resultat af manglende eller utrænede spillerkundskaber, som det bør være ifølge spildesignfagets abc. Kombineret med et banedesign, der er så bjergtagende i sit udseende, som det er komplekst i sin geometri, og vi har at gøre med et platformspil af både audiovisuel elegance og kirurgisk præcision.

Primatisk spildesign

Netop i banedesignet finder vi den smule nytænkning, Retro Studios, trods garvede konventioner, har formået at klemme ind. Foruden et visuelt anderledes portefølje af verdener, der blandt andet indbefatter besøg til savannen såvel som gyldenbrune løvskove, er banerne langt større end tidligere, selv den knap fire år gamle forløber Donkey Kong Country Returns til Nintendo Wii.

Et design, der går fint i spænd med hovedpersonens langsommere motorik, og som kræver, at man sommetider stopper op og tænker over, hvilken vej gennem banen man bør vælge.

3

David Wise er tilbage som komponist, og hans genfortolkning af Aquatic Ambience bringer stensikkert en tåre til øjnene hos old-school Donkey Kong-spillere.

Fokus, tydeligvis, er lagt på lige dele platforming og udforskning, som Retro har spækket terrænet med skjulte passager og grotter, hver fyldt til bristepunktet med funklende mønter og puslespilsbrikker, der nødvendigvis må findes, hvis Donkey Kong skal komme fuldstændig omkring.

Et design, der går fint i spænd med hovedpersonens langsommere motorik, og som kræver, at man sommetider stopper op og tænker over, hvilken vej gennem banen man bør vælge. Dertil kommer tilføjelsen af ikke kun Diddy, men også Dixie og Cranky Kong til sin ret. Hver figur står udvalgte steder klar til at hjælpe Donkey Kong, hver på deres måde, og i den rigtige kombination kan spilleren nå nye områder af banerne, der ellers ville være utilgængelige.

Endelig er Retro Studios mestre i at veksle sin pacing. Vi så det i Metroid Prime-trilogien, som vi ser det i deres Donkey Kong Country-spil; ikke 10 minutters sammenhængende spilsession forløber identisk. Seriens berømte minevognsbaner er selvfølgelig tilbage, mere kreative end nogensinde, og her forvandles Tropical Freeze fra eftertænksom platformer til impulsivt runner-spil. Ligeså er de kaotiske baner, hvor Donkey Kong kanoniseres fra tønde til tønde på tværs af terrænet at finde, igen vildere og mere spektakulære end vi hidtil har kendt dem.

Når først Donkey Kong og venner ruller repertoiret af akrobatiske krumspring ud, fås det ikke meget bedre.

4

Donkey Kong har denne gang følgeskab af både Diddy, Dixie og Cranky Kong, der hver assisterer ved at ændre måden, alfahannen kan hoppe på.

Dermed er vi tilbage, hvor vi startede, nemlig paradokset i, at Nintendo bruger deres argumenterbart dygtigste og mest kreative vestlige spilhus, Retro Studios, på at stable et nok veludført, men alligevel traditionelt platformspil på benene, hvis mulighed for at gøre en forskel i det store hele er forsvindende lille.

Det skal selvfølgelig ikke påvirke den isolerede vurdering af et spil, der, når alt er sagt, stråler af kvalitet. Et spil, der nok mangler innovation, men alligevel kravler mod toppen af karakterstigen, dette som et direkte resultat af uovertruffen produktionsværdi og mangeårigt raffinement. Når først Donkey Kong og venner ruller repertoiret af akrobatiske krumspring ud, fås det ikke meget bedre.

9 / 10

Læs om vores karaktersystem Donkey Kong Country: Tropical Freeze - Anmeldelse Mark Elsberg Kong'erne vender tilbage 2014-02-18T10:00:00+01:00 9 10

Kommentarer (5)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!