Broken Age: Act 1 - Anmeldelse

Tim Schafer har stadig magien

Der var engang, hvor Tim Schafer var kongen. Når man har The Secret of Monkey Island, Monkey Island 2, Full Throttle og Grim Fandango under bæltet, så har man en vis pondus i branchen, også selv om de store megahits er udeblevet i de senere år. Schafers nye firma, Double Fine, skal man dog ikke undervurdere, da de har vist sig villige til at tage chancer og prøve ideer af med skæve spil som Costume Quest og Stacking, og dermed er et af de mest innovative studier i mellemklassen. Men så kom Kickstarter, og på Kickstarter har nostalgien, lidt ironisk, fundet en rig muldjord af forrådnede gamerminder at gro i. Man kunne forledes til at tro, at platformens brugere helst ville smide deres penge efter fremsynede projekter, der kunne fremme spilmediet, men nej, folket krævede klicheen fra Schafer: et peg-og-klik-adventurespil af den gamle skole. Og derfor sidder vi nu med det første ud af to planlagte kapitler af Broken Age.

1

Om bord på rumskibet Bossa Nostra kan unge Shay ikke bestemme meget andet end hvilken morgenmad, han vil have

Nu skal jeg passe på med hykleriet, for et eller andet sted var det jo også, hvad JEG ville have fra den gamle mester. Selv om jeg ikke ligefrem kastede penge i crowdfunding-grams for at opnå drømmen, så er minderne om Monkey Island foran Amigaen stadig meget stærke, og dette er og bliver en solid valuta, når det handler om at købe gamernes opmærksomhed. Spørgsmålet er bare, om det også er nok for nye gamere, for Broken Age tager virkelig tingene helt tilbage til rødderne. Du peger, du klikker, og så er der eventyr. Faktisk er der nærmest tale om et proto-adventurespil, der ikke udfordrer spilleren i nær samme grad som Schafers gamle spil famøst gjorde. Det er simplere og mangler de ulogiske gåder, man sad og bandede over i de tidlige halvfemsere, hvor internettet kun var noget, der blev hvisket om i science fiction-film, og man derfor måtte ty til at prøve at bruge gummikyllingen med en trisse i midten på samtlige andre objekter i Monkey Island.

3

Vella skal derimod ofres til et stort monster, hvilket heller ikke lige er hendes stil

Vi har talt om det før, i forbindelse med spil som Dear Esther, Gone Home, Kentucky Route Zero og The Walking Dead: Hvor meget interaktivitet skal der til i et spil? Nogle mener, at disse spil er interaktive romaner frem for egentlige spil, og Broken Age falder lidt i denne kategori, selv om man fornemmer, at Double Fine har erfaringerne fra de gamle dage med i posen. Det føles oldschool, selv om der er gjort en del for at strømline oplevelsen. Men faktum er, at du som spiller har meget lidt egentlig kontrol over oplevelsen, og de simple gåder er ingen hindring for hverken gamle eller nye fans af genren. Det havde heller ikke drevet mit unge jeg til vanvid, tilbage i den digitale stenalder. Alligevel vil jeg på det kraftigste anbefale at prøve det, for det er pokkers charmerende.

Spillet har to hovedpersoner. På den ene side har vi Vella (spillet af Masasa Moyo), en ung pige, som skal ofres af sin landsby til monstret Mog Chothra, hvilket hun selv er ganske uenig i. På den anden finder vi Shay (spillet af Elijah Wood), som er den eneste passager om bord på det mystiske rumskib Bossa Nostra, hvis overbeskyttende og pylrende computer forsikrer ham om, at han er en af de sidste overlevende i kølvandet efter destruktionen af hans hjemplanet, og at han derfor aldrig må komme i fare. Du kan frit skifte frem og tilbage mellem de to og gennemspille hver af deres historier, og således finder du langsomt ud af sammenhængen mellem dem, som vi selvfølgelig ikke skal afsløre her. Hvad vi til gengæld med glæde afslører, er at spillet har en varm, velskrevet dialog med masser af humor og undertoner. Det bliver aldrig helt så gakket som Monkey Island, men især Shays del af historien er vidunderligt sammensat. Hans kamp mod skibets computer og de "vigtige missioner", den sender ham ud på, er både morsom og ganske original. Vellas rolle er lidt mere nedtonet, men hun er så fin en figur i sig selv, og det er godt at se noget ægte girl power med finesse, når hun trodser traditionerne og går sin egen vej, der fører hende langt væk hjemmefra.

2

Tag notater, manuskriptforfattere i spilverdenen

Med alle de finurlige ideer og spillets lune humor savner jeg personligt ikke større dybde i gameplayet. Spillets håndtegnede stil og charmerende, stiliserede animation, der leder tanken hen på papirklip, gør det også til en visuel oplevelse, hvor man glæder sig til at se hver eneste nye lokation. Det er vel i og for sig denne spiltypes fornemmeste opgave, og man spejder heldigvis også langt efter malplacerede stealth-missioner og halvsløje minispil. Og selve peg-og-klik-delen, tjah. Schafer sagde jo engang selv, at man i de tidligere adventurespil måtte tage mange omveje for at udføre det, der egentlig er den eneste reelle handling i denne spiltype: at interagere. Broken Age vælger at gøre dette under kølerhjelmen, for i stedet at sætte fokus på fortællingen. Det er simpelt, men det virker, og vi glæder os allerede tid anden og sidste del af spillet. Vi håber, at den kan bringe den samlede oplevelse helt i top.

8 / 10

Læs om vores karaktersystem Broken Age: Act 1 - Anmeldelse Jonatan A. Allin Tim Schafer har stadig magien 2014-02-16T16:20:00+01:00 8 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!