Eurogamer.dk

The Banner Saga - Anmeldelse

Strategi i fabelagtige vikingeklæder

En del af pointen med fiktion er at bruge fortællemæssige virkemidler til at understrege temaer og atmosfære på en måde, som ikke nødvendigvis kan lade sig gøre med en 1:1-repræsentation af virkeligheden. Dén lektion har grundlæggerne af Stoic, de tidligere Bioware-mænd Alex Thomas, Arnie Jorgensen og John Watson, helt tydeligt forstået, da det første spil fra deres fælles hånd oser af stemning. Vikingestemning, nærmere betegnet, og af en kaliber, som kan tænde ilden i ethvert skandinavisk hjerte. Navnet er The Banner Saga, og bag navnet gemmer der sig et togt, du ikke må gå glip af. Det bliver heldigvis også det første af flere, da spillet kun er første akt i en længere serie.

2013/articles//a/1/6/4/8/6/1/9/eurogamer-vcm40o.jpg

Du rejser under det titulære banner gennem ufatteligt smukke landskaber

Spillet har dybe rødder i skandinavisk historie og folklore på trods af, at universet er helt nyt og uden direkte paralleller med historiske fortællinger. Man må spejde langt efter Odin og Thor eller noget andet velkendt fikspunkt, ud over intertekstuelle referencer, men Stoic udviser en utrolig stilsikkerhed, som rammer den nordiske ånd lige i øjet, selv om det foregår med deres egne påfund. Det er et brutalt spil, med en handling, som kunne været taget direkte ud af Sturlusons sagaer, hvis det ikke var for de nye racer, vi ikke har stiftet bekendtskab med i mytologien. Der er selvfølgelig menneskene, som modvilligt må samarbejde med hornede kæmper ved navn Varl om at slå de aggressive Dredge, som er meget hårdnakkede harniskklædte krigere, der har kæmpet mod mennesker og Varl siden tidernes morgen. Der er med andre ord ikke en jætte i syne, men spillets univers står fint på egne ben. Som spiller får du lov til at styre både menneske- og Varl-høvdinger i strategiske kampe, samt tage beslutninger på vegne af dine folk, som hurtigt kan vise sig at være skæbnesvangre, både på kort og lang sigt.

Spillet har tre primære betanddele, og den første er at rejse. Her i første kapitel skifter du mellem at styre Varl-krigeren Hakon, som modvilligt er blevet leder for sit folk, og Rook, menneske og jæger, som søger at beskytte sin datter Alette, men sammen med sit folk bliver hvirvlet ind i konflikten mellem Varl og Dredge. Man skifter mellem at følge de to leders små hære på rejse gennem de ugæstfrie, men drabeligt smukke vinterlandskaber, som spillet foregår i, og her er det op til dig som spiller at holde dit folks humør oppe, sørge for forsyninger og holde dine tropper i live. Undervejs sker der ting og sager, som du skal tage stilling til, fuldstændig som i de gamle Sværd og Trolddom-bøger, som vi så komme til live i det fremragende Sorcery! til iOS. The Banner Saga bruger faktisk samme teknologi under sin digitale motorhjelm, nemlig Inkle, og det giver spillet samme velsmurte flow.

2013/articles//a/1/6/4/8/6/1/9/eurogamer-k2qwll.jpg

Rook er den modvillige leder, og... Nej, se lige på den tegnestil, det er jo for vildt.

Anden fase er, når du vælger at slå lejr eller kommer til en by eller et andet interessant sted, hvor spillet fortæller sin historie som en kombination af et strømlinet, enkelt rollespil og en visuel roman. Du får en rudimentær mulighed for at bevæge dig lidt rundt i den pågældende lokation ved at klikke på ikoner, og Her kan du udstyre dine helte med forskellige genstande eller øge deres kræfter ved at bruge 'Renown', som er 'omdømme-point,' du har indtjent i kamp eller ved at tage kloge beslutninger. Renown er også spillets generelle valuta, som du bruger til at købe forsyninger eller forskellige talismaner og andre hjælpsomme genstande, som kan sikre dig sejren på slagmarken. Det giver måske ikke så meget logisk mening, men rent spilmekanisk skaber det en interessant dynamik, da du hele tiden tvinges til at balancere mellem at holde dine folk friske og forbedre dine bedste krigere.

2013/articles//a/1/6/4/8/6/1/9/eurogamer-q32roh.jpg

Oddleif, bueskytten med drengenavnet - fordi hendes far ikke ønskede en pige - er min favorit, og jeg må starte spillet helt om igen, hvis hun dør.

Det leder os til tredje fase, som nok ikke kan overraske nogen. Ingen vikingehistorier uden sværd mod skjold og himlen sort af pile, og The Banner Saga leverer varen. Der er tale om et kvadratbaseret strategisk kampsystem, som man kender det primært fra japanske spil som Final Fantasy Tactics, Shining Force, Disgaea og Fire Emblem. Alle kampe er turbaserede affærer med uendelig tid til at tage beslutninger i, og det hele foregår i spillets drabeligt smukke, håndanimerede grafik, som tager sin tid men leverer en følelse af, at hver eneste bevægelse har tyngde. Du styrer et hold på op til seks krigere, efter eget valg blandt de tropper, du har hvervet på din vej, og disse kan bevæge sig et vist antal felter. Du har også et begrænset antal specielle point, som du kan bruge til at øge deres rækkevidde eller angrebskraft. Der er forskellige måder at genvinde disse point, men de skal typisk gemmes til nødsituationer. Kernen i alle kampene er de to primære stats, som hver figur besidder, nemlig strength og armor. Jo mindre armor, du har, desto mere skade tager du, og når din strength reduceres, kommer du døden nærmere og kan samtidig ikke uddele så meget skade. I praksis betyder det, at du fx kan sætte dine tungeste krigere forrest i geledderne for at reducere fjendernes armor, så dine bueskytter kan sætte deres pile fra relativt sikre positioner med dødelig effekt.

2013/articles//a/1/6/4/8/6/1/9/eurogamer-jv6c32.jpg

Kampsystemet er underholdende, men ikke spillets stærkeste side.

Kampsystemet har et par ekstra finter, som vi ikke skal afsløre her, men i bund og grund er det ret simpelt og ganske effektivt. Perfekt er det dog ikke, da mange kampe bare ender med, at du sætter dine store gutter op i front og håber på det bedste, men fjenderne har en tendens til kun at fokusere på din stærkeste enhed, selv om en anden måske står lige oppe i fjæset på dem og generer dem. En anden ting er, at man ikke kan fortryde et fejlagtigt træk som fx at bevæge sig et forkert sted hen, også selv om man ikke har afsluttet sin egen tur, hvilket er meget frustrerende, da det kan være lidt fnidret at ramme rigtigt, når der er mange krigere samlet i en klump. Og det er vigtigt at vinde kampene, for hvis hele dit hold bliver overvundet, mister du måske nogle af dem, permanent. Ja, Banner Saga har ingen manuel gemmefunktion, kun automatiske checkpoints, så du må leve med dine beslutninger eller starte forfra. Barske løjer.

2013/articles//a/1/6/4/8/6/1/9/eurogamer-qqf5lk.jpg

Nej, men altså, mine ord svigter mig. Fabelagtigt visuelt arbejde.

Der gælder også, når du udforsker eller interagerer med fremmede på din vej. Præcis som i Sorcery! præsenteres du ofte for en række muligheder, og det er aldrig åbenlyst, hvad det rigtige valg er. Efter fire timers spil mistede jeg min klart bedste kriger fordi jeg tøvede i en tilsyneladende ligegyldig situation, og så var han bare væk for evigt. Det rystede mig, og jeg er sikker på, at der er dem, der vil hade det, men ved Odins skæg, det er jo bare så viking, som det overhovedet kan være. Som i sagaerne er livet hverken fair eller blødsødent, og det er dén ånd, der gennemsyrer hele spillet og dets yderst velskrevne dialog. Og i kombination med den smukke, sparsomme orkestrale musik af Austin Wintory, som også lavede musikken til Journey, og de fuldstændig enestående flotte tegninger af Arnie Jorgensen, skaber det en oplevelse, som, trods lidt rå kanter og et lidt mangelfuldt kampsystem, er fantastisk. Jorgensen's kunst er noget af det vildeste, jeg har set i et spil, fuldt ud på højde med nogle af de allerbedste albumtegnere. Det er inspireret af den amerikanske mester Eyvind Earle, som skabte den visuelle stil til Disneys Tornerose (lad dig ikke narre, hans egne værker var meget flottere, hvilket en simpel Google-søgning vil vise), men Jorgensen har inddraget nordiske komponenter og gjort det til helt sit eget, og det skal opleves, uanset om du er til genren eller ej. Under alle omstændigheder er første akt af The Banner Saga dog anbefalelsesværdigt, især hvis din indre viking kan lugte blod allerede efter at have læst disse ord.

8 / 10

The Banner Saga - Anmeldelse Jonatan A. Allin Strategi i fabelagtige vikingeklæder 2014-01-30T11:16:00+01:00 8 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...