Eurogamer.dk

Årets Spil 2013: Simulator

Her er spillet som har fortjent prisen som Årets Simulator

Command: Modern Air / Naval Operations

1

Simulatoren, skråstreg krigsspillet, med det lange navn Command: Modern Air / Naval Operations er årets vigtigste udgivelse indenfor denne genre.

Spillet er udsprunget af fanmiljøet omkring Harpoon spillene og der lægges ikke skjul på, at ambitionen har været at levere en tidsvarende og moderne udgave af den gamle krigshest. Konceptet er derfor hverken innovativt eller nyt. Vi giver Command prisen som Årets Simulator, ikke fordi det er voldsomt originalt, men fordi det er hamrende ambitiøst og det har fremtiden for sig.

Spillet kan simulerer konflikter af ekstremt varieret karakter. Både historisk, databasen over enhedstyper strækker sig fra slutningen af 2. Verdenskrig til nær fremtid, og i størrelse. Spillet kan håndterer konflikter med flere tusind enheder på hver side hvilket gør det muligt at gennemspille scenarier der dækker den halve jordklode.

Command er allerede nu, i sin 1.02 inkarnation, om ikke et teknisk vidunder, der er stadig skønhedspletter, men i hvert fald en teknisk præstation af beundringsværdigt kaliber og beundringen bliver ikke mindre af, at det er lavet af kun fire mand.

Spillet er under stadig udvikling og hvis man ser lidt ud i fremtiden er der ingen grund til, at dette ikke kunne blive den ultimative operationelle og taktiske sø- og luftkrigssimulator på markedet.

Se og hør os snakke om spillet i videoen nedenfor.

Runner-up: Prepar3d 2.0

Flysimulatoren fra Lockheed-Martin var tæt på at vinde prisen som årets simulator. Den signalerer noget meget vigtigt: nemlig at flysimulatorerne stadig lever, at det stadig er muligt at flyve virtuelle fly på sin PC og at det også vil være det i fremtiden. Man kan mærke, at Lockheed ikke er gået ind i udviklingen af flysimulatorer for at tjene penge på at sælge software til entusiaster. For dem handler det primært om at levere træningsværktøjer til de kunder der køber fly af dem, men derfor er det alligevel godt nyt til os virtuelle piloter. Når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen.

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...