Årets Spil 2013

Vi finder årets bedste spil i ruinerne af vores verden

1
Et af spilhistoriens bedste, usandsynlige makkerpar

2013 har været et eminent år i spilverdenen. Det bedste nogensinde? Måske ikke, men tag et kig på årets udgivelser. Der er en stor chance for, at du har haft en række yderst fortræffelige oplevelser. Kendte serier har søgt at genopfinde sig selv på forskellige måder i form af spil som Tomb Raider og Far Cry: Blood Dragon. Indiefans har haft et strålende år med virkelig spændende titler som The Stanley Parable, Gone Home, Brothers, Antichamber, Kentucky Route Zero, Papers, Please!, The Swapper, og en lang række andre. RPG-entusiaster har kunnet vælte sig i hundredevis af timers spilletid i den overraskende kreative nye bølge af japanske RPG-spil, anført af Ni no Kuni. De store blockbustere klarede sig også godt, anført af spil som det eminente Grand Theft Auto V, Ken Levines omdiskuterede magnum opus Bioshock Infinite og så selvfølgelig Nintendos sprudlende Super Mario World, som endelig giver alle en gylden grund til at købe en Wii U. Nintendo kan dog trække vejret roligt, da 3DS har været i storform med en lang række fabelagtige titler som Zelda: A Link Between Worlds, Fire Emblem, Bravely Default, Phoenix Wright: Dual Destinies og Animal Crossing: New Leaf. Og så fik vi jo de nye konsoller, Xbox One og PS4, selv om især Microsofts konsol endnu ikke har gjort sit officielle indtog i landet.

Der er dog ét spil, som hæver sig over alle de andre oplevelser i 2013. Lige fra de første melankolske toner fra Gustavo Santaolallas ronroco var der ingen tvivl om, at Naughty Dog havde kreeret noget helt specielt. "Den ungdommelige glød fra Uncharted er erstattet af en hårrejsende, indædt kamp for overlevelse i en postapokalyptisk verden" lød det i det indledende afsnit i vores anmeldelse, og vi taler selvfølgelig om The Last of Us, som vi tildeler redaktionens titel som Årets Spil 2013, med 50 % af stemmerne på redaktionen. I rollen som den indædte Joel, som har mistet alt og alle efter en verdensomspændende katastrofe, der har reduceret menneskeheden til en skygge af sig selv, skal du forsøge at lede den uskyldige 14-årige Ellie i sikkerhed. Og det, mine damer og herrer, er en rejse uden lige.

Det kan være lidt svært at forklare helt præcist, hvorfor dette spil er en så intens oplevelse, som tilfældet er. Grundlæggende er der tale om en kombination af Uncharted og Resident Evil, krydret med en række snigersekvenser, hvor du skal navigere ved at observere visuelle repræsentationer af fjendernes bevægelser. Det er smukt og sammenhængende spildesign, men der er ikke noget decideret revolutionerende i det. Kernen i oplevelsen ligger i selve fortællingen, som byder på et meget velrealiseret persongalleri, som man for en gangs skyld virkelig kan leve sig ind i. Personerne er menneskelige, fulde af fejl og mangler. De siger ikke altid det rigtige, det heroiske, og de tager ikke altid de bedste beslutninger, men de kæmper og gør deres bedste. Man kan engagere sig i dem, og deres ve og vel betyder virkelig noget. Og på den tekniske side er de så godt skruet sammen, at man glemmer, at de er figurer i et spil. Det er en meget stor ting i et computerspil, og det kan forhåbentlig bane vejen for flere oplevelser af samme kaliber. Naughty Dog har samtidig med sikker hånd skabt nogle drabeligt smukke omgivelser, som gør hele den forfaldne verden omkring en til et kunstværk og et studie i, hvor skrøbelig vores verden er. I modsætning til de fleste andre zombiespil er der noget sælsomt håbefuldt her, en følelse af, at vores civilisation stadig vil indeholde skønhed, selv hvis den falder fra hinanden.

Som kontrapunkt til poesien står spillets mange desperate, indædte kampe mod de uheldige, som er inficeret af den dødbringende cordyceps-svamp, der har ansvaret for at lægge vores civilisation øde. Men igen spiller oplevelsen ikke kun på den ene streng. På den ene side har vi kontrasten mellem at udforske den smuldrende verden, finde ressourcer og nyde den veloplagte dialog mellem Joel og Ellie og de pludselige, voldsomme slagsmål med de inficerede, og på den anden side har vi konfrontationerne med resten af den desperate menneskehed, som bestemt ikke altid er venligt stemt over for vores to hovedpersoner. Ret skal være ret, der er tidspunkter, hvor spillet udvikler sig til en serie af lange ildkampe, hvor du i som så mange andre spil bare skal skyde dig vej frem og undlade at stille spørgsmål bagefter, og derfor vil der være dem, der bare ser det som endnu et actionspil. Men der er også tider, hvor The Last of Us i kraft af samspillet mellem sin historie, sin enestående tekniske kompetence og sit solide gameplay opnår en højere helhed, der får omverdenen til at smelte væk og efterlader spilleren fuldstændig opslugt. Og det er derfor, vi giver vores højeste ros til Naughty Dog i år. Hvis dette bliver PS3'erens svanesang, kunne vi ikke have ønsket os et bedre spil til at afslutte konsollens solide slutspurt.

Jump to comments (9)

About the author

Jonatan A. Allin

Jonatan A. Allin

Contributor

Jonatan er en langhåret pixelfetichist, som elsker fightingspil, indiespil, rollespil, bilspil, chiptunes, dødsmetal og mikrobryggerier. Han mener, at spilindustrien endelig er ved at blive voksen, men han kæmper en hård kamp for aldrig selv at blive det. Han har en achievement i engelsk og film- og medievidenskab fra KUA. Jonatan har lusket rundt på Eurogamer siden 2009

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (9)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading